kommuner, jf. § 12, eller af regioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 6, eller som selvejende
institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår driftsaftale med.
11. § 43, stk. 1, i barnets lov, indeholder viften af forskellige typer anbringelsessteder, som hver med
deres karakteristika kan indgå i kommunens overvejelser forud for valg af anbringelsessted til et konkret
barn eller en konkret ung, som skal anbringes uden for hjemmet. Opremsningen af, hvor der kan ske
anbringelse af børn og unge efter barnets lov er udtømmende.
Børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, er meget forskellige og bliver anbragt af forskellige
årsager. Dette skal således være afspejlet i bredden i anbringelsesmulighederne, så man ud fra en konkret
vurdering altid har mulighed for at finde det rette anbringelsessted til barnet eller den unge.
Ved valg af anbringelsessted efter § 43, stk. 1, skal det indgå i kommunens vurdering, om det er muligt at
anbringe barnet i en netværksplejefamilie, såfremt dette er hensigtsmæssigt. Har et barn eller en ung, der
har brug for et hjem, således mulighed for at komme til at bo hos voksne, de allerede kender og stoler på,
skal kommunen forsøge at anbringe barnet eller den unge i den pågældende netværksplejefamilie. Det er
en forudsætning for enhver netværksanbringelse, at kommunen vurderer, at det givne anbringelsessted har
de nødvendige kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge.
Anbringelsessteder skal være godkendt