Vejledning om ungestøtte efter barnets lov (Delvejledning 5 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 92

Del 92 af 92
om den fremtidige indsats og støtte og så denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år. Med bestemmelsen bliver kommunen pålagt at påse, at forberedelsen afsluttes i så god tid, at kommunen kan træffe afgørelse om den fremtidige indsats og støtte, og så denne kan iværksættes umiddelbart efter, den unge er fyldt 18 år. Formålet med dette krav er at sikre en grundig og rettidig sagsbehandling som opfølgning på den forbere- delse af overgangen til voksenlivet, som er iværksat i forbindelse med den unges 16 års fødselsdag. Ved at sikre dette kan kommunen forebygge, at den unge kommer til at stå uden støtte i en periode i forbindelse med overgangen til voksenlivet. Den konkrete vurdering af, hvordan dette sikres i forhold til den enkelte unge, kan dog variere fra sag til sag, bl.a. afhængigt af, hvilken indsats og støtte der konkret skal træffes afgørelse om og iværksættes for den enkelte. Eksempelvis bør kommunen typisk kunne træffe afgørelse om indsats og støtte i voksenlivet straks efter den unge er fyldt 18 år i de sager, hvor den unges hjælpebehov er enkelt og entydigt, eksempelvis fordi den unge alene har behov for fortsat at have adgang til et bestemt hjælpemiddel i voksenlivet, mens sagsbehandlingstiden må forventes at kunne være lidt længere i sager, hvor den unges behov er meget sammensatte og komplekse, og der derfor er behov for tilkendelse af indsatser og støtte efter en række forskellige bestemmelser i serviceloven og/eller anden lovgivning. Vurderingen af, om der kan træffes afgørelse om indsatser og støtte ind i voksenlivet straks efter, den unge er fyldt 18 år, skal tage afsæt i dialogen med den unge og forældrene samt i de overvejelser og vurderinger, som kommunen har gennemført i forbindelse med den tværgående og helhedsorienterede forberedelse af overgangen. Forpligtelsen til, at kommunen kan træffe afgørelse, umiddelbart efter den VEJ nr 9039 af 30/01/202426 unge er fyldt 18 år, indebærer dog også, at sagsbehandlingen efter serviceloven og/eller anden lovgivning aldrig må tage længere tid, end det er nødvendigt for at sikre en korrekt afgørelse i den enkelte unges sag. Social-, Bolig- og Ældreministeriet, den 30. januar 2024 David Rene Tranekær Klemmensen / Astrid Leschly Holbøll VEJ nr 9039 af 30/01/202427