Afsnit 71
Del 71 af 92
til et tidligere anbringelsessted.
VEJ nr 9039 af 30/01/202420
Unge, der har været anbragt lang tid et sted, vil ofte opbygge et særligt forhold til de voksne på
anbringelsesstedet. Ligeledes kan nogle unge have behov for at kunne komme tilbage, f.eks. i forbindelse
med ferier og højtider.
Med § 118 sikres det, at alle tidligere anbragte som udgangspunkt har mulighed for at bevare kontakten
til det tidligere anbringelsessted og komme på besøg f.eks. i forbindelse med ferier og højtider. Der er
dermed tale om fleksibel ungestøtte.
Det er forudsat, at omfanget er begrænset til et mindre antal dage i løbet af året, og at der ikke
nødvendigvis er overnatning i forbindelse med besøgene.
Er der tale om tidsmæssigt mere omfattende ordninger, eller at den unge har et egentligt behov for særlig
støtte, skal der iværksættes indsatser efter § 114.
Forudsætningen for, at bestemmelsen kan finde anvendelse, er, at anbringelsesstedet fortsat eksiste-
rer. Som udgangspunkt har den unge mulighed for fleksibel ungestøtte, såfremt anbringelsesstedet fortsat
eksisterer.
Der vil dog være situationer, hvor den fleksible ungestøtte ikke er muligt, f.eks. hvis forholdene omkring
anbringelsen eller hensynet til de nuværende børn, der er anbragt ikke gør dette umuligt. Det kan f.eks.
være uhensigtsmæssigt at gennemføre ungestøtten af hensyn til nuværende anbragte børn, hvis en plejefa-
milie f.eks. har modtaget et nyt barn, som ikke kan håndtere besøg af et eller flere unge, der tidligere
har været anbragt. Der kan ligeledes være tale om særlige anbringelsessteder som sikrede afdelinger og
skibsprojekter, hvor det ikke umiddelbart er praktisk muligt eller relevant med muligheden for fleksibel
ungestøtte. Det er anbringelsesstedet, der kan vurdere, om fleksibel ungestøtte i en konkret situation ikke
er mulig.
Formålet med § 118 er, at der efter barnets lov er fastsat en mulighed for unge, der har været anbragt uden
for hjemmet, til at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted.
Særligt om ungestøtte til unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne