Afsnit 7
Del 7 af 92
den unge er godt undervejs ind i voksenlivet. Når en ung fylder 18 år, er det væsentligt, at kommunen
får planlagt og koordineret en ordentlig overgang til voksenlivet for den unge i forhold til uddannelse
og beskæftigelse og øvrige relevante forhold, herunder anskaffelse af selvstændig bolig. Det gælder,
uanset om den unge har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget andre typer af støtte efter
barnets lov. En del af de unge, der har været anbragt uden for hjemmet, har behov for rådgivning om,
hvordan de skal håndtere voksenlivet. For så vidt angår unge med funktionsnedsættelse eller med sociale
problemer, der kræver en særlig indsats, kan det være hensigtsmæssigt, at kommunen har en fast praksis
eller retningslinjer for overgange, det kan eksempelvis være, hvis de relevante afdelinger i kommunen
holder et møde, hvor sagen overleveres, så der er taget hånd om den unges sag fra det tidspunkt, hvor
pågældende fylder 18 år. For alle unge gælder det, at udgangspunktet for den videre færden skal være de
unges egne oplevelser af barrierer og drømme for fremtiden.
Kapitel 1
Ungeplan og helhedsorienteret plan