Afsnit 69
Del 69 af 92
opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Det er
kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for indsatsen er opfyldt, ligesom kommunen
træffer afgørelse om ophør af indsatsen. Kommunen skal se på formålet med indsatsen, som kommunen
bl.a. skal forholde sig til, hvis der er udarbejdet en ungeplan, jf. § 108, stk. 1.
Et opretholdt døgnophold hos en plejefamilie efter § 114, stk. 1, nr. 1, skal eksempelvis ophøre, såfremt
den unge selv ønsker at stoppe anbringelsen for derefter at flytte i egen bolig. Hvis det viser sig, at
behovet for støtte vender tilbage, kan indsatsen genetableres efter § 116, nr. 3.
Kommunen skal ved afgørelsen inddrage alle relevante hensyn. Den unge har adgang til at klage over
kommunens afgørelser om ungestøtte efter § 145. Hvis der træffes afgørelse om ophør af anbringelsen,
vil en klage over afgørelsen have opsættende virkning, jf. § 72, stk. 2, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Muligheden for at bevare kontakten til det tidligere anbringelsessted