Afsnit 61
Del 61 af 92
udpeget fast kontaktperson, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, i denne lov eller § 13, stk. 1, nr. 7, i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, opretholdes efter det fyldte 18. år.
60. § 114, stk. 1, nr. 1, indebærer, at kommunen kan træffe afgørelse om at opretholde et døgnophold på
et anbringelsessted ud over det 18. år. Herved vil behovet imødekommes for, at der for unge, der tidligere
har været anbragt i alderen 18-22 år ydes en særlig socialpædagogisk indsats. Opholdet kan opretholdes
også i de tilfælde, hvor anbringelsesstedet ændres efter det fyldte 18. år.
Den unge, der er fyldt 18 år, vil efter § 188, stk. 1, skulle betale for døgnopholdet. De nærmere regler om
betalingen er fastsat efter § 188, stk. 2.
Kommunen har efter § 114, stk. 1, nr. 2, mulighed for at udpege en fast kontaktperson for unge i alderen
18 til 22 år, der var anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år, hvis den unge har samtykket. Kommunen
kan træffe afgørelse om udpegning af en kontaktperson for unge over 18 år under de samme forudsætnin-
ger som for unge, der ikke er fyldt 18 år, jf. § 32, stk.1, nr. 3.
Den unge, der tidligere har været anbragt, har herved mulighed for at få en kontaktperson, hvis der
efterfølgende viser sig behov herfor, selvom dette ikke var forudset inden det fyldte 18. år. En fast
kontaktperson kan herefter over en kortere eller længere periode være med til at give den unge råd og
vejledning, tryghed og sikre eller fastholde den unge i et godt forløb.
VEJ nr 9039 af 30/01/202417
Kommunen kan efter § 114, stk. 1, nr. 3, over for den gruppe af unge, der har været eller er anbragt uden
for hjemmet inden det fyldte 18. år, tilbyde ophold af kortere varighed - betegnet udslusningsophold - i
det tidligere anbringelsessted. Der kan være tale om tilbud til unge, som ikke har en naturlig familiemæs-
sig hjemmebase, hvor de kan være i forbindelse med ferier, weekender mv.
Tidsmæssigt forudsættes det, at opholdet ligesom ved støtteophold for unge under 18 år, jf. § 32, stk.
1, nr. 7, kan strække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen. Selve udslusningsordningen kan
fungere for en længere periode afhængig af den enkelte unges situation.
Ordningen ophører, når tilbuddet ikke længere anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den
unges behov for støtte, eller senest når den unge fylder 23 år, jf. § 117.
Den unge får hermed muligheden for "at læne" sig op af anbringelsesstedet, hvor andre unge tilsvarende
vil have muligheden for "at læne" sig op af deres forældre.
I forbindelse med udslusningen fra anbringelsesstedet er det vigtigt, at de unge har eller får et net-
værk. Anbringelsesstedet kan på forskellig måde være med til at forberede dette under anbringelsen,
f.eks. ved at etablere netværks- eller rådgivningsgrupper, som tidligere anbragte børn og unge kan trække
på.
§ 114, stk. 1, nr. 4, indebærer, at for unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet på et anbringelsessted
efter reglerne i kapitel 5 eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet umiddelbart inden
det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse om at tildele andre former for støtte, der har til formål at
bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.
Det betyder, at kommunerne får mulighed for at tilpasse støtten efter den enkelte unges individuelle
behov, idet nogle unge kan have behov for andre typer indsatser end efter § 114, stk. 1, nr. 1-3.
Kommunen har mulighed for at yde andre former for støtte, som har til formål at bidrage til en bedre
overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.
Kommunen bør tage hensyn til den unges individuelle behov, så støtten i bedst muligt omfang kan
afhjælpe den unges problemer og medvirke til at give den unge den rette hjælp i henhold til formålet med
støtten. F.eks. er der mulighed for at tildele psykologsamtaler til unge, som har gavn heraf, eller at danne
og anvende netværks- eller samtalegrupper, oprette mødesteder for tidligere anbragte m.v. Bestemmelsen
kan anvendes i situationer, hvor den unge har et behov, som de øvrige indsatsformer i nr. 1-3 ikke i
tilstrækkeligt omfang modsvarer.