Afsnit 38
Del 38 af 92
komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og
hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsinde-
haveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til, at ungeplanen erstattes af en helhedsorienteret
plan.
Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække over, at forældrene eller den unge over 16 år
har flere samtidige udfordringer, som f.eks. sygdom eller misbrugsproblemer eller udfordringer i forhold
til uddannelse og beksæftigelse, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser for forældrene
eller den unge. Der kan også være tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af forældre-
nes eller den unges tilværelse, f.eks. i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse, og at disse
udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud. Ved koordinationsbehov
forstås i forlængelse heraf, at forældrenes eller den unges udfordringer og de indsatser, der sættes i gang
på baggrund heraf, medfører et behov for, at indsatserne koordineres mellem forskellige myndigheder,
forvaltninger eller tilbud, så der sikres en sammenhængende indsats.
Forældrene eller den unge, der er fyldt 16 år, skal samtykke til, at der udarbejdes en helhedsorienteret
plan, der samler indsatser på tværs af sektorområder. Samtykket kan bidrage til en generel accept fra
borgeren af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler
nødvendige oplysninger om forældrene eller den unge til brug for udarbejdelsen af den helhedsorientere-
de plan.
Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre forældrenes og den unges ejerskab til og deltagelse
i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede
plan. Med samtykket bliver der igangsat en dialog med forældrene og den unge, som er afgørende for
udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og forældrene og den unge om den helhedsorienterede
plan.
Såfremt forældrene og den unge, der er fyldt 16 år, ikke samtykker til en helhedsorienteret plan, skal
kommunen iagttage sin forpligtigelser i forhold til barnets plan eller ungeplan i overensstemmelse med §§
91 eller 108 i barnets lov.
Såfremt der udarbejdes en helhedsorienteret plan, jf. § 110, stk. 1, og indehaveren af forældremyndighe-
den eller den unge, der er fyldt 16 år, efterfølgende trækker samtykket tilbage, skal kommunen herefter
hurtigst muligt udarbejde en barnets plan eller en ungeplan efter reglerne i §§ 91 eller 108.