Vejledning om ungestøtte efter barnets lov (Delvejledning 5 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 36

Del 36 af 92
helhedsorienterede plan skal i disse tilfælde opfylde kravene til indholdet m.v. af en ungeplan efter bestemmelserne i §§ 108 og 109, som gennemgået ovenfor. Bestemmelsen indebærer videre, at når en ung mellem 16 og 23 år har en ungeplan efter reglerne i §§ 108 og 109, kan kommunen vælge at tilbyde den unge, at indholdet af den unges plan samles i en helhedsorienteret plan på tværs af lovgivning og områder. Således kan kommunen vælge at tilbyde forældrene eller den unge, at indholdet af planen kan indgå i en samlet, helhedsorienteret plan for forældrene eller den unge frem for, at der udarbejdes en særskilt plan efter barnets lov. Kommunens vurdering af, om en helhedsorienteret plan kan være relevant i den konkrete sag, beror på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om forældrene eller den unge vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan. Der kan f.eks. være tale om en ung, som modtager støtte efter bestemmelserne i §§ 32, 46, 47, 114-116 eller 120 i barnets lov, og hvor der er behov for en særlig indsats i forhold til uddannelse eller beskæftigelse. Derudover kan andre personlige forhold for forældrene og den unge, f.eks. motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer m.v. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæs- sigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt forældrene eller den unge bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og priori- teringsmæssige forhold indgå i kommunernes vurdering af, om forældrene eller den unge kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor kommune har valgt at arbejdet fokuseret med helhedsorienterede planer for en bestem målgruppe af unge eller forældre. Bestemmelsen giver ikke forældrene og den unge et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan. Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorienteret plan efter § 110 er alene en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og indsatser, jf. bestemmelserne i §§ 32, 46, 47, 114-116 eller 120, som den unge har ret til efter barnets lov. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og den unge og forældremyndighedsindehaveren kan ikke klage over kommunens beslutning. Særligt om helhedsorienterede planer for forældre