Afsnit 22

detaljeringsgrad og udformning. Der er fleksibilitet i forhold til f.eks. formatet for planen, antallet af mål m.m. De konkrete mål i ungeplanen skal handle om den unges trivsel og udvikling og skal tage afsæt i og have fokus på, hvordan den unge har det, fremfor på formelle mål for indsatsen. De konkrete mål skal først og fremmest være fokuseret på de voksnes indsats omkring den unge frem for på den unges person. Målene kan derfor være rettet særligt mod familie, netværk og fagpersoner, og hvordan de kan understøtte den unges trivsel og udvikling. Det er således ikke den unge selv, der har ansvaret for sin trivsel og udvikling eller at sikre en god overgang til voksenlivet. Kravet om, at der i ungeplanen skal opstilles konkrete mål, betyder f.eks., at man ved afgørelse om at anbringe en ung uden for hjemmet bør angive i ungeplanen, hvilke konkrete mål for den unges trivsel og udvikling opholdet uden for hjemmet skal hjælpe med til at forbedre. Det kan eksempelvis angives, om behovet for anbringelse fortrinsvist har baggrund i forholdet til forældrene eller helt andre forhold, der fører til, at den unge i en periode anbringes uden for hjemmet. De konkrete mål bør angive den VEJ nr 9039 af 30/01/20245 unges eller familiens ønsker for fremtiden, og det bør angives præcist, hvordan de iværksatte indsatser og konteksten omkring den unge skal bidrage til at opnå målene og den unges ønsker. Dermed kan ungeplanen bidrage til at følge op på effekterne af indsatsen løbende. Ungeplanens mål bør anføres så specifikt som muligt. Det betyder bl.a., at ungeplanen bør give præcise og konkrete anvisninger på, hvordan den unges kontekst og omgivelser, herunder de voksne omkring den unge, kan understøtte, at de konkrete mål for den unges trivsel og udvikling nås. Samtidig skal målene også beskrives så præcist, at det er muligt for både den unge, familien, når der er tale om unge under 18 år, kommunen og personalet i de enkelte indsatser at vurdere målene og tage stilling til, om og hvornår målene er opnået.