Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (Delvejledning 1 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 83
Del 83 af 123
denne lov, får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.
Kommunen skal fastsætte skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. Dette indebærer, at kommunen
skal sørge for, at brugerne af tilbud efter loven, dvs. børn, unge og familier, bliver inddraget i forbindelse
med tilrettelæggelse og udnyttelse af tilbud efter loven m.v. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
retssikkerhedslovens regler om borgerens inddragelse i sagsbehandlingen m.v.
Kommunen skal beslutte, hvilken form brugerindflydelsen skal have under hensyn til tilbuddets karakter
og brugernes forudsætninger. For eksempel kan kommunen etablere brugerbestyrelser eller beboerråd på
anbringelsessteder, familiehuse m.v.
Brugerne af de enkelte ydelser har, hvad enten de inddrages via brugerbestyrelser eller lignende eller
individuelt f.eks. gennem barnets plan eller ungeplanen, skemaer m.v., brug for en konkret viden om
ydelsen for at kunne vurdere indhold og kvalitet og dermed få medindflydelse på tilbuddets tilrettelæggel-
se. Information om de enkelte ydelser er derfor en væsentlig forudsætning for indflydelse. Børn, unge og
familier eller deres repræsentanter kan inddrages både i visse overordnede opgaver som i mere praktiske
opgaver og beslutninger vedrørende den daglige drift, herunder f.eks. cafesalg, kulturelle og sociale
arrangementer og aktiviteter for børn, unge, forældre og kommende forældre.
Brugerinddragelsen i tilrettelæggelsen af tilbuddene har til formål at bidrage til at sikre, at det sociale,
pædagogiske og sundhedsmæssige indhold i tilbuddene svarer til børnenes, de unges og familiernes
behov, ressourcer og forudsætninger.
VEJ nr 10073 af 19/12/202324