Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (Delvejledning 1 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 74

Del 74 af 123
gationsforbud. Beredskabet skal endvidere offentliggøres, således at fagpersoner i kommunen løbende har mulighed for at rekvirere beredskabet, ligesom eksterne parter kan gøres bekendt med beredskabets indhold. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov dog som minimum hvert 4. år. Formålet hermed er at sikre, at beredskabet løbende implementeres og opdateret i forhold til udviklingen og behovene i den enkelte kommune. Et behov for revidering af beredskabet kan eksempelvis opstå, hvis der sker ændringer i kommunens tilbudsvifte, hvis kommunen bliver bekendt med uhensigtsmæssigheder i det aktuelle beredskab eller lignende. I forbindelse med revideringen af beredskabet bør kommunen forholde sig til den udvikling, der i kommunen er på området. Kommunen bør eksempelvis vurdere, om der vil være behov for, at der iværksættes yderligere tiltag med henblik på at yde børn og unge i kommunen den bedst mulige beskyttelse mod overgreb samt sikre en kvalificeret behandling af sager om viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Kommunen kan ligeledes forholde sig til, om kommunen har tilstrækkelige tilbud til at sikre, at børn og unge, der har været udsat for overgreb, kan få en indsats, der imødekommer barnets eller den unges behov. Kommunerne kan få gratis og løbende konsulentbistand til beredskabsarbejdet fra det nationale videns- center for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn (SISO). Få mere information på www.sbst.dk/siso. I øvrigt henvises der til vejledning 2 om sagsbehandling og kommunens opgave efter barnets lov for nærmere beskrivelse af reglerne om børnehuse og underretningspligt. VEJ nr 10073 af 19/12/202321