Afsnit 120

til børn og unge efter barnets lov, der er omfattet af (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen). Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunernes adgang til at opkræve betaling for indsatser, der er truffet med henvisning til konventionen. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen indeholder forskellige muligheder for samarbejde mellem lande i sager om beskyttelse af børn i internationale situationer. Dette omfatter bl.a. iværksættelse af beskyttel- sesforanstaltninger som fx frivillige og tvangsmæssige anbringelser, undersøgelser af barnets forhold i et andet land og underretninger til udlandet. Konventionen indeholder også regler om, hvilket land der har kompetence til at handle i en social sag, hvor et barn har tilknytning til mere end et land, herunder i akutte situationer. I medfør af konventionen har hvert konventionsland en centralmyndighed, og Social-, Bolig- og Ældremi- nisteriet fungerer som centralmyndighed her i Danmark. Det betyder, at ministeriet skal informere om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, modtage og videresende anmodninger m.v. efter konventionen, samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige stater, der har tiltrådt konventionen, og udføre de opgaver, som ifølge konventionen i øvrigt påhviler centralmyndigheden, jf. artikel 29 i Haagerbørnebe- skyttelseskonventionen og bekendtgørelse nr. 705 af 18/06/2013.