Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (Delvejledning 1 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 115
Del 115 af 123
eller undlader at opfylde pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme en lovlig
tjenstlig befaling, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Endvidere følger det
af straffelovens § 157, at når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller
oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelse
af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil
4 måneder. Det følger desuden af begge bestemmelser, at uden for bestemmelserne falder hverv, hvis
udførelse hviler på offentlige valg.
Straffelovens § 156 omfatter således den forsætlige tilsidesættelse af tjenestepligter, mens straffelovens §
157 navnlig omfatter uforsætlig tilsidesættelse af tjenestepligter. Bestemmelsernes anvendelsesområde er
desuden udvidet ved, at der steder i særlovgivningen er bestemmelser, som gør straffelovens §§ 156 og
157 anvendelig på visse former for virksomhed uden for det offentlige.