§ 71. Straffeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1360
Paragraffen fastsætter retten til at beskikke en bistandsværge for en tiltalt, der skal dømmes til anbringelse i institution eller forvaring efter bestemmelserne i §§ 68-70.
Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne i §§ 68-70, kan der af retten beskikkes ham en bistandsværge, så vidt muligt en person af hans nærmeste pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen.
Stk. 2. Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der beskikkes ham en bistandsværge. Denne skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når foranstaltningen endeligt ophæves.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om antagelse og vederlæggelse af bistandsværger samt om disses opgaver og nærmere beføjelser.
Kort sagt
Paragraffen fastsætter retten til at beskikke en bistandsværge for en tiltalt, der skal dømmes til anbringelse i institution eller forvaring efter bestemmelserne i §§ 68-70. Denne bistandsværge skal, ...
Eksempler
Bistandsværge ved psykisk syg tiltalte
En tiltalte, der dømmes til anbringelse i psykiatrisk institution efter § 68, får beskikket en bistandsværge blandt sine nærmeste pårørende for at sikre støtte under retssagen og opfølgningen.
Bistandsværge ved dom til forvaring
I en sag om forvaring efter § 70 beskikkes tiltalen en bistandsværge, der sammen med forsvareren assisterer under sagen for at styrke subjektet håndtering af det indgribende retsforløb.
Bistandsværgens rolle ved kompliserede sager
Ved sager om anbringelse i institution, hvor tiltalte har vanskelige familieforhold, forsøger retten at finde en nærmeste pårørende som bistandsværge; hvis dette ikke er muligt, vurderes alternative løsninger.
Almindelige misforståelser
- •At bistandsværgen automatisk er en juridisk forsvarer – bistandsværgen er en separat bistandsperson uden forsvarerfunktion.
- •At bistandsværgen altid skal være en nær pårørende – loven tillader fleksibilitet, selvom nære pårørende prioriteres.
- •At bistandsværgen træffer juridiske beslutninger på vegne af tiltalte – bistandsværgens rolle er rådgivende og støttende, ikke beslutningstagende.
Almindelige spørgsmål
Hvad er formålet med at beskikke en bistandsværge?
Formålet er at give tiltalte støtte og bistand under processen, især i sager om institution eller forvaring, hvor sagens kompleksitet og konsekvenser kan være særligt belastende for den tiltalte.
Kan bistandsværgen være en person, der ikke er nærmeste pårørende?
Loven siger 'så vidt muligt en person af nærmeste pårørende', hvilket åbner for undtagelser, men rettens praksis prioriterer familie. Alternativer kan overvejes ved fravær af pårørende.
Hvordan samarbejder bistandsværgen med forsvareren?
Bistandsværgen yder bilateralt støtte til tiltalte og supplerer forsvareren ved at følge vedkommendes interesser med særlig fokus på tiltaltes personlige og emotionelle behov.
Er bistandsværgens opgaver nærmere defineret i loven?
Paragraffen nævner støtte under sagen, men detaljer om opgaver og beføjelser fastsættes i praksis og efter relevante regler om bistand til forsvarere og lignende.
Findes der regler om afløser for bistandsværgen?
Loven indeholder ikke eksplicit regler om afløser, men i praksis kan retten træffe afgørelse om udskiftning, hvis bistandsværgen ikke kan varetage sine funktioner.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: