Straffeloven § 238

Dræber en moder sit barn under eller straks efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed, straffes hun med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har handlingen ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.

Paragraf 238 adresserer et særligt og følelsesmæssigt komplekst strafferetligt område ved at behandle tilfælde, hvor en moder dræber sit barn i eller umiddelbart efter fødslen under omstændigheder, som formodes at have medført nød, frygt for vanære eller en tilstand af forvirring eller rådvildhed forårsaget af fødslen. Denne bestemmelse adskiller sig fra almindeligt drab, idet den tillægger betydning til netop den psykologiske og fysisk belastende situation, moderen befinder sig i, og derved åbner for en mildere straframme, typisk fængsel indtil 4 år. Praktisk betyder dette, at retten ofte vil foretage en nøje vurdering af omstændighederne omkring fødslen, moders sindstilstand og eventuelle sociale faktorer. Paragraffen fungerer derfor som en balance mellem streng straf for drab og anerkendelse af den særlige situation, som kvinden har befundet sig i. Den harmonerer med reglerne i §§ 237 og 239, vedrørende manddrab og drab på begæring, samt principper om nødværge og utilregnelighed i §§ 13 og 16. Dog kunne lovformuleringen være mere præcis i sin definition af begreber som ”vanære” og ”svækkelse” for at mindske retsusikkerhed og skabe klarere retningslinjer for domstolene. Endvidere kunne en mere systematisk anvendelse af psykiatriske vurderinger sikre, at strafniveauet tilpasses moders mentale tilstand bedre og sikrer en fuld retfærdighedsbalance.

Eksempler

• En moder dræber sit nyfødte barn under fødslen på grund af fødselsdepression

  En sag, hvor en kvinde begik drab på sit barn under fødslen, og retten vurderede, at fødselsdepression og akut psykisk svækkelse gav anledning til at anvende § 238 med den formildende straframme.

• Mor dræber spædbarn kort efter fødsel grundet frygt for social udstødelse

  Her tog retten hensyn til moderens frygt for vanære i samfundet og den presserende psykologiske tilstand, hvilket førte til en straf på under 4 år efter § 238.

• Sag hvor en kvinde blev straffet efter almindelige drabsregler

  I denne sag fandt retten, at drabet var planlagt uden påvirkning af fysiologisk eller psykisk svækkelse, hvorfor den strengere paragraf 237 blev anvendt.

• •At paragraf 238 fungerer som et frikort for drab på nyfødte – loven fastsætter stadig straf op til 4 år.
• •At alle drab på nyfødte automatisk falder under § 238 uden vurdering af omstændighederne.
• •At 'vanære' alene er et subjektivt forhold uden krævet objektiv samfundsmæssig vurdering.