Straffeloven § 13

Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.

§ 13 i straffeloven fastlægger rammerne for nødværge, altså retten til at forsvare sig selv eller andre mod et igangværende eller truende ulovligt angreb uden at blive straffet. Denne bestemmelse sikrer, at selv handlinger, der ellers kunne være strafbare, er lovlige, når de finder sted for at afværge en uhensigtsmæssig trussel, forudsat at handlingerne ikke åbenlyst overskrider nødvendigheden eller proportionaliteten. Proportionalitetsvurderingen tager således hensyn til angrebets karakter, angriberens forhold og det beskyttede retsgode. I praksis betyder det, at man ikke kan angribe med overdreven vold, medmindre der er en rimelig forklaring, som for eksempel i tilfælde af panik eller ophidselse, hvilket behandles i stk. 2. Derudover udvides nødværgestatus til også at gælde beskyttelse af håndhævelse af lovlige påbud, herunder lovlig pågribelse og forebyggelse af flugt fra f.eks. anholdte eller indsatte. Historisk set har denne paragraf udviklet sig for at sikre individets ret til selvforsvar uden formel risiko for straf, men samtidig afbalancere dette med samfundets interesse i orden og proportionalitet.

Eksempler

• Forsvar mod voldelig overfald

  En person, der bliver angrebet på gaden og slår tilbage med nødvendigt og rimeligt middel, er straffri efter § 13, fordi handlingen er nødvendig og forsvarlig.

• Overskridelse begrundet i panik

  En person forsvarer sig, men bruger lidt mere vold end nødvendigt under et voldsomt angreb. Så længe overskridelsen skyldes rimelig skræk eller ophidselse, er handlingen stadig straffri.

• Hindring af fanges flugt

  Politibetjente, der bruger fysisk magt til at forhindre en fange i at flygte, er omfattet af straffrihed, da dette er nødvendigt for at opretholde lov og orden.

Lovforarbejderne til § 13 understreger behovet for en klar hjemmel for straffrihed ved forsvar mod ulovlige angreb, samtidig med at der fastlægges klare proportionelle krav. Stk. 2 blev indført for at tage højde for naturlige menneskelige reaktioner som skræk og ophidselse, som kan føre til overskridelse af nødværgens grænser, men ikke automatisk strafforfølges. Paragrafen skal sikre, at borgeren ikke står forsvarsløs, men at nødværge ikke misbruges som påskud for overgreb. Lovændringen tager også højde for praktisk nødvendighed i retshåndhævelsessituationer som pågribelser og forebyggelse af fangernes flugt. Dermed er balancen mellem borgernes selvforsvar og samfundets retssikkerhed central.