§ 9. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 9 fastlægger den administrative opdeling af Danmark i 24 retskredse samt dommerkapaciteten i landets forskellige byretter.
Landet inddeles i 24 retskredse. Justitsministeren kan foretage forandringer i retskredsenes område, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en retskreds.
Stk. 2. Københavns Byret består af en præsident og mindst 39 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.
Stk. 4. Retterne i Aarhus og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.
Stk. 5. Retten i Aalborg og retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 10 andre dommere.
Stk. 6. Retten i Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.
Stk. 7. Retterne i Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.
Stk. 8. Retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre dommere.
Stk. 9. Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og mindst 6 andre dommere.
Stk. 10. Retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.
Stk. 11. Retten på Bornholm består af en præsident og mindst 1 anden dommer.
Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 25 dommere ved byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 6 dommere ved Københavns Byret, yderligere 5 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 4 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.
Kort sagt
§ 9 fastlægger den administrative opdeling af Danmark i 24 retskredse samt dommerkapaciteten i landets forskellige byretter. Den præcise minimumsfordeling af dommere mellem de enkelte byretter viser e...
Eksempler
Ændring af retskredsgrænser uden oprettelse
Justitsministeren beslutter at flytte en kommune fra én retskreds til en anden for at afbalancere sagsmængden, uden at oprette en ny retskreds.
Fast dommerantal i Københavns Byret
Københavns Byret har mindst 40 dommere, hvilket sikrer kapacitet til at håndtere byens store sagsvolumen.
Deltidsansættelse af dommere
En dommer overgår til deltid, og der udnævnes en ekstra dommer for at opretholde byrettens kapacitet som tilladt under stk. 12.
Almindelige misforståelser
- •At justitsministeren frit kan oprette eller nedlægge retskredse – loven forhindrer dette uden lovændring.
- •At det angivne antal dommere er absolut og uforanderligt – stk. 12 viser, at der kan udnævnes ekstra dommere.
- •At alle byretter har samme antal dommere – paragrafens opdeling viser klart forskelle baseret på geografisk og befolkningsmæssig vægt.
Almindelige spørgsmål
Kan justitsministeren nedlægge en retskreds?
Nej, justitsministeren kan ændre retskredsers område, men nedlæggelse eller oprettelse af retskredse kræver lovændring.
Hvorfor er der fastsat minimumsantal dommere pr. ret?
Det sikrer en vis kapacitetsstandard og geografisk balance i domstolenes bemanding.
Hvad er formålet med at kunne udnævne yderligere dommere ud over minimumstallet?
Det giver fleksibilitet til at håndtere perioder med større sagsvolumen eller tillader deltidsansættelser uden kapacitetsnedgang.
Kan en dommerstilling flyttes mellem byretterne?
Ja, ved ledighed i en dommerstilling med ekstra udnævnte dommere bestemmer Domstolsstyrelsen, hvor stillingen placeres.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: