§ 348. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 348 i Retsplejeloven fastlægger de formelle krav til anlæggelse af civile sager ved indlevering af en stævning til retten.
Sag anlægges ved indlevering af stævning til retten.
Stk. 2. Stævningen skal indeholde
Stk. 3. Stk. 2, nr. 4 og 6, finder ikke anvendelse i sager, der behandles efter kapitel 39, eller hvor sagsøgeren i stævningen har angivet, at sagsøgte forventes ikke at ville fremsætte indsigelser mod sagsøgerens påstand.
Stk. 4. Med stævningen skal indleveres kopier af de dokumenter, som sagsøgeren agter at påberåbe sig, for så vidt de er i sagsøgerens besiddelse.
Stk. 5. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indførelse af data på domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 1, og om indlevering af dokumenter, jf. stk. 2 og 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at parterne skal anføre ændringer af påstande og andre sagsoplysninger på domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 1. Retten vejleder om at anlægge sag og om mulighederne for retshjælp og fri proces, jf. kapitel 31, og om mulighederne for at søge forsikringsdækning i henhold til retshjælpsforsikring.
1) parternes navn og adresse, herunder angivelse af en postadresse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvortil meddelelser til sagsøgeren vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske,
2) angivelse af den ret, ved hvilken sagen anlægges,
3) sagsøgerens påstand, sagens værdi, sagstypen, sagsøgerens person- eller cvr-nummer, hvis sagsøgeren har et sådant, og en kort beskrivelse af sagen,
4) en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes,
5) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren agter at påberåbe sig, og
6) sagsøgerens forslag til sagens behandling, jf. § 12, stk. 3, og §§ 20, 226, 227 og 353, herunder forslag til temaer til drøftelse på det forberedende møde, jf. § 353.
Kort sagt
§ 348 i Retsplejeloven fastlægger de formelle krav til anlæggelse af civile sager ved indlevering af en stævning til retten. Paragraffen sikrer, at sagen fra starten indeholder tilstrækkelige oplysnin...
Eksempler
Indlevering af stævning ved en pengesag
En privatperson indleverer en stævning mod en anden for manglende betaling af et lån og vedlægger kopi af låneaftalen som dokumentation.
Anlæggelse af sag om misligholdelse af kontrakt
En virksomhed anlægger sag mod en leverandør og indleverer en stævning med en detaljeret fremstilling af de faktiske forhold og relevante kontraktbestemmelser.
Forenklet sag uden indsigelser
Sagsøger angiver i stævningen, at sagsøgte ikke forventes at fremsætte indsigelser, og dermed undlader at fremlægge en udførlig redegørelse efter stk. 2, nr. 4 og 6.
Almindelige misforståelser
- •At sagsøger altid skal fremlægge en udførlig faktisk og retlig fremstilling – dette gælder ikke, hvis sagen behandles efter kapitel 39 eller sagsøgeren angiver, at sagsøgte ikke vil fremsætte indsigelser.
- •At alle dokumenter, som kan være relevante, skal vedlægges ved stævning – kun de dokumenter, som sagsøgeren agter at påberåbe sig og som er i sagsøgerens besiddelse, skal vedlægges.
- •At Domstolsstyrelsens regler om sagsportalen er en del af loven – disse regler er administrative og kan ændres uden lovændring, hvilket kan skabe usikkerhed om kravene.
Almindelige spørgsmål
Hvad sker der, hvis stævningen ikke opfylder kravene i § 348?
Ifølge § 349 kan retten afvise sagen, hvis stævningen ikke indeholder de nødvendige oplysninger eller dokumenter, medmindre sagsøgeren får en frist til at rette manglerne.
Kan sagsøger ændre påstandene efter indlevering af stævning?
Ændringer i påstande og sagsoplysninger kan ske via domstolenes sagsportal, hvor Domstolsstyrelsen fastsætter regler herom, men der er også specifikke regler om udvidelse af påstande senere i sagens forløb.
Hvorfor skal der angives en postadresse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde?
Det sikrer, at meddelelser og forkyndelser kan ske effektivt til sagsøgeren, også hvis denne er bosat uden for Danmark, men inden for EØS-området.
Hvad indebærer Domstolsstyrelsens regler om sagsportalen?
Domstolsstyrelsen kan fastsætte detaljerede regler om, hvordan data og dokumenter skal indleveres digitalt, og hvordan ændringer i påstande og oplysninger skal håndteres.
Kan en part undlade at fremlægge dokumenter ved stævning, hvis de ikke er i besiddelse af vedkommende?
Ja, kun dokumenter i sagsøgerens besiddelse skal vedlægges. Hvis dokumenter mangler, kan det senere få betydning for bevisførelse.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: