§ 216. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 216 fastlægger de procedureregler, der gælder for beslutningstagning i domstole med flere medlemmer, herunder dommere og domsmænd.
For enhver afgørelse i en af flere medlemmer bestående ret skal der være stemmeflerhed. Ved lige stemmetal gør formandens stemme udslaget. I afstemninger, i hvilke domsmænd deltager, gælder dog med hensyn til skyldspørgsmålet og strafudmålingen ved lige stemmetal det for tiltalte gunstigste resultat. Kræver afgørelsen afstemning over flere punkter, er de medlemmer, som har befundet sig i mindretal, pligtige at deltage i de senere afstemninger, for så vidt det modsatte ikke særlig er bestemt.
Stk. 2. Danner der sig i en straffesag om det samme spørgsmål flere end to forskellige meninger, af hvilke ingen er i flertal, bliver de for tiltalte ugunstigste stemmer regnet sammen med de nærmeste mindre ugunstige, indtil der udkommer stemmeflerhed.
Stk. 3. Er der uenighed om, hvilken mening der er den ugunstigste for tiltalte, bliver der afstemt særskilt herom. Under denne afstemning gør ved lige stemmetal formandens stemme altid udslaget.
Stk. 4. Særskilt afstemning finder ligeledes sted, når der opstår meningsforskel om, hvorledes spørgsmålene skal stilles, eller om afstemningens resultat.
Stk. 5. Den vedtagne afgørelse føres i pennen af rettens formand eller af den af de i afgørelsen samstemmende dommere, hvem dette hverv af formanden overdrages. I sager, i hvilke domsmænd medvirker, skal alle i sagen deltagende medlemmer af retten være til stede, når afgørelsens ordlyd vedtages, og ved deres underskrift i stemmegivningsbogen bekræfte en i denne bog indført kort gengivelse af det passerede.
Kort sagt
§ 216 fastlægger de procedureregler, der gælder for beslutningstagning i domstole med flere medlemmer, herunder dommere og domsmænd. Grundlæggende sikrer bestemmelsen, at afgørelser træffes med flerta...
Eksempler
Afgørelse ved stemmelighed i straffesag
I en straffesag med domsmænd stemmer flertallet for en mildere straf, men stemmetallet er lige. Formandens stemme udløser, at tiltalte får det gunstigste resultat, altså den mildere straf.
Flere meninger i straffesag uden flertal
I en straffesag opstår tre forskellige synspunkter om skyldsspørgsmålet, ingen med flertal. De mest ugunstige stemmer for tiltalte og de næst-ugunstige lægges sammen, indtil der opnås flertal for en konklusion.
Mindretalsmedlemmer deltager i senere afstemninger
Under en kompleks afgørelse med flere punkter deltager også de dommere, som stemte i mindretal i tidligere spørgsmål, i senere afstemninger for at sikre sammenhæng i afgørelsesprocessen.
Almindelige misforståelser
- •At formandens stemme altid er udslagsgivende; det gælder kun ved stemmelighed.
- •At alle afstemninger skal være enkle flertalsafgørelser; loven indeholder særlige regler for komplekse flertalsforhold i straffesager.
- •At mindretalsmedlemmer kan fravælge at deltage i efterfølgende afstemninger uden særlig bestemmelse, hvilket ikke er korrekt.
Almindelige spørgsmål
Hvad sker der, hvis stemmetallet er lige i en afgørelse uden domsmænd?
Formandens stemme er afgørende og giver udslaget ved stemmelighed.
Hvordan bestemmes det gunstigste resultat for tiltalte ved lige stemmetal i straffesager med domsmænd?
Ved lige stemmetal i skyldsspørgsmål og strafudmåling skal afgørelsen gives til tiltaltes fordel, altså det mest gunstige resultat for tiltalte.
Kan mindretalsmedlemmer undlade at deltage i senere afstemninger over flere punkter?
Nej, medmindre der er truffet en særlig bestemmelse om det, skal mindretalsmedlemmer deltage i senere afstemninger.
Hvad sker der, hvis der er uenighed om, hvilken mening der er mest ugunstig for tiltalte?
Der skal foretages en særskilt afstemning om, hvilken mening der er den ugunstigste. Ved stemmelighed har formanden den afgørende stemme.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: