§ 208. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 208 i retsplejeloven fastlægger, at retten har ansvaret for at bestemme vederlaget til skønsmanden i borgerlige sager, herunder betaling for selve udførelsen af syn og skøn, møder i retten samt eventuelle udlæg.
Retten fastsætter i en borgerlig sag vederlaget til skønsmanden for forretningens udførelse og møde i retten samt godtgørelse for afholdte udlæg. Forinden afgørelsen indhentes parternes bemærkninger. Retten træffer samtidig afgørelse om den foreløbige fordeling af vederlaget mellem parterne.
Stk. 2. Ved fastsættelsen af vederlaget kan det indgå, om skønsmanden har overskredet den frist, som retten, jf. § 202, stk. 1, har fastsat for erklæringens afgivelse.
Stk. 3. Den part, som begærer syn og skøn, og partens rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne hertil. Modparten og dennes rettergangsfuldmægtig hæfter dog også for den del af omkostningerne, der kan henføres til besvarelsen af modpartens spørgsmål. Den part, som har ønsket skønsmanden indkaldt til hovedforhandlingen, hæfter for omkostningerne hertil. Retten kan bestemme, at parterne skal stille sikkerhed for omkostningerne ved syn og skøn.
Kort sagt
§ 208 i retsplejeloven fastlægger, at retten har ansvaret for at bestemme vederlaget til skønsmanden i borgerlige sager, herunder betaling for selve udførelsen af syn og skøn, møder i retten samt even...
Eksempler
Vederlag fastsættes efter fremsendte omkostningsoverslag
Retten modtager skønsmandens overslag og indhenter parternes bemærkninger, hvorefter vederlaget fastsættes og fordeles efter paragrafens regler.
Modparten betaler for egne spørgsmål
En part anmoder om syn og skøn og betaler for dette, mens modparten kun betaler for de spørgsmål, de selv fremsætter i sagen.
Sikkerhedsstillelse for syn og skøn
Retten pålægger parterne at stille økonomisk sikkerhed for omkostningerne ved syn og skøn, hvis sagen vurderes at kunne medføre betydelige udgifter.
Almindelige misforståelser
- •At den part, som ikke begærer syn og skøn, slet ikke hæfter for nogen omkostninger – modparten hæfter dog for egne spørgsmål.
- •At skønsmandens vederlag er fast og uafhængigt af tidsfrister – retten kan reducere vederlaget ved overskridelse.
- •At sikkerhedsstillelse for omkostninger altid er påkrævet – retten kan vælge at kræve det, men det er ikke obligatorisk.
Almindelige spørgsmål
Hvem betaler skønsmandens vederlag?
Den part, der begærer syn og skøn, og dennes rettergangsfuldmægtig hæfter for omkostningerne, mens modparten kun hæfter for omkostninger ved besvarelse af egne spørgsmål.
Kan retten kræve sikkerhed for omkostningerne?
Ja, retten kan bestemme, at parterne skal stille sikkerhed for omkostningerne ved syn og skøn for at sikre betaling.
Påvirkes vederlaget, hvis skønsmanden overskrider frister?
Ja, retten kan tage overskridelse af den fastsatte frist for skønserklæringens aflevering med i betragtning ved fastsættelse af vederlaget.
Hvem hæfter for omkostninger, hvis skønsmanden indkaldes til hovedforhandling?
Den part, som har ønsket skønsmanden indkaldt til hovedforhandlingen, hæfter for de tilhørende omkostninger.
Kan begge parter få indflydelse på vederlaget?
Ja, før retten træffer afgørelse om vederlaget, indhentes parternes bemærkninger til skønsmandens omkostningsoverslag.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: