§ 1018 f. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 1018 f fastlægger proceduren for erstatningskrav, der afvises af rigsadvokaten eller justitsministeren.
Imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse truffet af rigsadvokaten eller af justitsministeren, kan den erstatningssøgende inden to måneder efter meddelelse om afslaget begære kravet indbragt for den byret, som har pådømt straffesagen. Sagen indbringes for retten af vedkommende statsadvokat. Har straffesagen ikke været pådømt, indbringer statsadvokaten erstatningskravet for byretten i den retskreds, hvori den pågældende foranstaltning er besluttet, eller ved den erstatningssøgendes hjemting.
Stk. 2. På den erstatningssøgendes begæring beskikkes der en advokat for ham. De regler, der er fastsat for forsvarere, finder anvendelse for den beskikkede advokat.
Stk. 3. Erstatningssagen behandles i strafferetsplejens former. Retten kan dog nægte at behandle et erstatningskrav, som fremsættes af nogen, der ikke har været sigtet, såfremt kravet ikke på rimelig måde vil kunne behandles i strafferetsplejens former. Det står herefter den forurettede frit for at fremsætte kravet i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4. Sagen behandles under medvirken af domsmænd, medmindre erstatningskravet er fremsat som følge af en sag vedrørende en lovovertrædelse, der efter loven ikke kan medføre højere straf end bøde eller fængsel i 4 måneder, eller af en sag, der er afgjort i retten uden medvirken af nævninger eller domsmænd.
Kort sagt
§ 1018 f fastlægger proceduren for erstatningskrav, der afvises af rigsadvokaten eller justitsministeren. Den erstatningssøgende har ret til at få kravet prøvet ved byretten, hvilket sikrer en retlig ...
Eksempler
Afslag på erstatning efter varetægtsfængsling
En person, der har været varetægtsfængslet, men senere frifundet, får afslag på erstatning fra rigsadvokaten og indbringer sagen for byretten via statsadvokaten.
Erstatningskrav efter straffeprocessuelle indgreb
En sigtet, som mener at være uberettiget udsat for beslaglæggelse af ejendom, får afslag på erstatning og vælger at få sagen prøvet ved byretten.
Erstatning for personer uden sigtelse
En person, der ikke har været sigtet, men udsat for politimæssige indgreb, oplever, at retten afviser sagen i strafferetsplejens former og vælger derfor at anlægge sag efter civilretslige regler.
Almindelige misforståelser
- •At erstatningssager altid behandles som civile sager; faktisk behandles de i strafferetsplejens former, medmindre særlige betingelser foreligger.
- •At den erstatningssøgende selv kan indbringe sagen for retten; det er altid statsadvokaten, der formelt indbringer sagen.
- •At alle erstatningssager behandles med domsmænd; mindre alvorlige sager kan behandles uden domsmænd eller nævninger.
Almindelige spørgsmål
Hvem indbringer erstatningssagen for retten?
Det er statsadvokaten, der indbringer sagen for byretten på den erstatningssøgendes vegne.
Kan personer, der ikke har været sigtet, få prøvet deres erstatningskrav i strafferetsplejen?
Ja, men retten kan nægte at behandle sådanne krav, hvis de ikke kan behandles rimeligt i strafferetsplejens former. Herefter kan sagen anlægges i civilretlig regi.
Hvad betyder det, at sagen behandles med domsmænd?
Det betyder, at et lægmandsorgan deltager i domsafsigelsen, medmindre sagen vedrører mindre alvorlige overtrædelser eller er afgjort uden nævninge- eller domsmandsret.
Kan den erstatningssøgende få advokat betalt?
Ja, på begæring får den erstatningssøgende beskikket en advokat, og der gælder de samme regler for denne advokat som for forsvarere i straffesager.
Hvor lang er fristen for at indbringe sagen for byretten efter afslag?
Fristen er to måneder fra meddelelse om afslaget fra rigsadvokaten eller justitsministeren.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: