Retsplejeloven > 74. kapitel > § 807 d.

§ 807 d. Retsplejeloven

Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101

§ 807 d regulerer, hvornår rådighedsberøvelse som følge af beslaglæggelse ophører, og hvordan beslaglagt gods kan anvendes til opfyldelse af krav.

Rådighedsberøvelse som følge af beslaglæggelse efter § 802, stk. 1, og § 803, stk. 1, 1. pkt., bortfalder senest, når sagen er endeligt sluttet ved dom, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre det beslaglagte konfiskeres. Er der tvist om, til hvem tilbagelevering skal ske, kan retten efter begæring træffe bestemmelse om, til hvem beslaglagte genstande skal udleveres. Afgørelsen træffes ved kendelse.

Stk. 2. Gods, der er beslaglagt efter § 802, stk. 2, og § 803, stk. 1, 2. pkt., eller sikkerhed, der er stillet efter § 805, stk. 2, anvendes først til fyldestgørelse af forurettedes krav på erstatning, dernæst det offentliges krav på sagsomkostninger, dernæst krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt., og dernæst bødekrav. Retten kan undtagelsesvis træffe bestemmelse om en afvigende rækkefølge for fyldestgørelse.

Stk. 3. Afgørelse om anvendelse af beslaglagt gods til fyldestgørelse af de i stk. 2 nævnte krav træffes efter begæring ved kendelse. Det samme gælder, hvis der efterfølgende opstår spørgsmål med hensyn til kendelsens fortolkning. Afgørelsen har retsvirkning som udlæg, jf. § 526, stk. 2. Sluttes sagen ved påtaleopgivelse eller frifindelse, bortfalder beslaglæggelsen.

Stk. 4. Nægter retten forfølgning af et erstatningskrav under straffesagen, jf. § 991, stk. 4, og § 992, stk. 1, kan retten i forbindelse hermed bestemme, at en beslaglæggelse til sikring af dette krav bevarer sin gyldighed, jf. § 807 b, stk. 2, indtil erstatningsspørgsmålet er afgjort, forudsat at der inden 4 uger anlægges sag i den borgerlige retsplejes former eller indgives ansøgning i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. Fastsættes der herefter et erstatningskrav, kan den ret, der har afsagt dom i straffesagen, efter begæring af forurettede bestemme, at erstatningskravet helt eller delvis skal fyldestgøres af provenuet fra det beslaglagte gods, herunder at fyldestgørelse skal ske forud for det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation og bødekrav. Denne afgørelse har retsvirkning som udlæg, jf. § 526, stk. 2. Sagen behandles i strafferetsplejens former.

Stk. 5. Beslaglæggelse efter § 802, stk. 3, bortfalder, når tiltalte ikke længere unddrager sig forfølgning, medmindre der er bestemte grunde til at antage, at tiltalte på ny vil unddrage sig forfølgningen. Afgørelse om beslaglæggelsens bortfald træffes af retten ved kendelse.

Kort sagt

§ 807 d regulerer, hvornår rådighedsberøvelse som følge af beslaglæggelse ophører, og hvordan beslaglagt gods kan anvendes til opfyldelse af krav. Paragraffen sikrer, at beslaglæggelser ikke varer unø...

Eksempler

  • Ophør af beslaglæggelse efter frifindelse

    En person, der er frifundet i en straffesag, får beslaglagt gods tilbage, da rådighedsberøvelsen bortfalder ved sagens afslutning.

  • Prioritering ved anvendelse af beslaglagt formue

    Beslaglagt formue bruges først til at dække forurettedes erstatningskrav, derefter statens omkostninger, og til sidst eventuelle bøder.

  • Fortsat beslaglæggelse ved civil erstatningssag

    Retten opretholder beslaglæggelsen, mens et erstatningskrav behandles i civilretlige former, for at sikre dækning af krav.

Almindelige misforståelser

  • Beslaglæggelse ophører automatisk ved sagens afslutning – det gælder ikke, hvis genstanden konfiskeres eller tiltalte unddrager sig.
  • Alle krav behandles parallelt og ligeværdigt ved fyldestgørelse – loven prioriterer klart forurettedes krav først.
  • Beslaglagt gods kan altid straks frigives til den tidligere ejer – retten kan træffe afgørelse om tilbagelevering ved tvist.

Almindelige spørgsmål

Hvornår ophører rådighedsberøvelsen ved beslaglæggelse?

Rådighedsberøvelsen ophører senest, når sagen afsluttes ved dom, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre det beslaglagte konfiskeres.

Kan beslaglagt gods bruges til at dække erstatningskrav?

Ja, beslaglagt gods anvendes først til at dække forurettedes erstatningskrav, før det offentlige kan gøre krav gældende.

Hvad sker der, hvis der er tvist om tilbagelevering af beslaglagt gods?

Retten kan efter begæring træffe bestemmelse ved kendelse om, hvem der skal have udleveret de beslaglagte genstande.

Kan beslaglæggelse fortsætte, hvis tiltalte unddrager sig forfølgning?

Ja, beslaglæggelsen kan opretholdes, indtil tiltalte ikke længere unddrager sig, medmindre der er grund til at tro, at unddragelsen vil fortsætte.

Kan retten ændre rækkefølgen for fyldestgørelse af krav på beslaglagt gods?

Ja, retten kan undtagelsesvis bestemme en afvigende rækkefølge for fyldestgørelse, hvis særlige omstændigheder taler for det.

AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini

Retsplejeloven paragraf 807d - Spørg AI