§ 802. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 802 i retsplejeloven regulerer, hvornår politiet kan beslaglægge genstande eller formue fra en mistænkt.
Genstande, som en mistænkt har rådighed over, kan beslaglægges, såfremt
Stk. 2. Gods, som en mistænkt ejer, kan beslaglægges, såfremt
Stk. 3. Beslaglæggelse af en mistænkts hele formue eller en del af denne, herunder formue, som den mistænkte senere måtte erhverve, kan foretages, såfremt
Stk. 4. Skriftlige meddelelser eller lignende, som hidrører fra en person, der efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne i sagen, kan ikke beslaglægges hos en mistænkt. Det samme gælder materiale, som hidrører fra en person, der er omfattet af § 172, når materialet indeholder oplysninger, som den pågældende efter § 172 er fritaget for at afgive forklaring om som vidne i sagen.
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør konfiskeres, jf. dog stk. 2, eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.
1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
2) beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt., bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.
1) tiltale er rejst for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og
2) tiltalte har unddraget sig videre forfølgning i sagen.
Kort sagt
§ 802 i retsplejeloven regulerer, hvornår politiet kan beslaglægge genstande eller formue fra en mistænkt. Lovteksten opdeler beslaglæggelse i tre hovedkategorier: genstande, gods og formue, herunder ...
Eksempler
Beslaglæggelse af mistænktes genstand
Politiet beslaglægger en computer, som mistænkte har rådighed over, fordi den kan indeholde beviser i en sag om økonomisk kriminalitet.
Beslaglæggelse af formue ved unddragelse
En person tiltales for grov økonomisk kriminalitet og unddrager sig retsforfølgning. Politiet beslaglægger derfor hele formuen, inklusive midler erhvervet efter tiltalen.
Beskyttelse af vidneprivilegier
Skriftlige notater fra en person, som ifølge § 170 er udelukket fra at vidne, beslaglægges ikke hos den mistænkte, da materialet er beskyttet.
Almindelige misforståelser
- •At politiet kan beslaglægge hvad som helst uden begrundelse – loven kræver rimelig mistanke og relevans for sagen.
- •At hele formuen kan beslaglægges ved alle typer lovovertrædelser – det kræver en alvorlig tiltale og unddragelse af forfølgning.
- •At alle breve og skriftlige meddelelser kan beslaglægges – materiale beskyttet af vidneprivilegier er undtaget.
Almindelige spørgsmål
Hvornår kan politiet beslaglægge en mistænktes formue efter § 802?
Politiet kan beslaglægge hele eller dele af formuen, hvis tiltalen vedrører en lovovertrædelse med fængsel i mindst 1 år og 6 måneder, og hvis tiltalte unddrager sig videre forfølgning.
Kan politiet beslaglægge personlige breve eller notater fra vidner?
Nej, skriftlige meddelelser eller materiale fra personer, der ifølge §§ 170 eller 172 er udelukket eller fritaget for vidneforklaring, kan ikke beslaglægges hos den mistænkte.
Hvad betyder det, at genstanden skal kunne tjene som bevis eller konfiskeres?
Det betyder, at der skal være en rimelig formodning om, at genstanden er relevant for efterforskningen enten som bevismateriale eller fordi den kan blive konfiskeret efter dom.
Kan mistænkte få tilbageleveret beslaglagt formue, hvis sagen afsluttes uden dom?
Ja, jf. § 807d bortfalder rådighedsberøvelse som følge af beslaglæggelse, når sagen er endeligt afsluttet, medmindre genstanden konfiskeres.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: