§ 718 a. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 718 a fastsætter klare tidsrammer for, hvornår en afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltale skal træffes efter, at politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen.
Afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning skal træffes inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen. Er sigtede varetægtsfængslet, eller er sigtede under 18 år, skal en afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning træffes hurtigst muligt.
Stk. 2. Er afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning ikke truffet, eller er der ikke anmodet om retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 831 inden 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen, skal anklagemyndigheden skriftligt underrette sigtede om, hvorpå sagen beror, og hvornår afgørelse i sagen kan forventes truffet. Har sigtede en forsvarer, skal genpart af underretningen sendes til denne. Der skal ske underretning på ny, hvis der 1 år efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning eller anmodet om retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag i medfør af § 831.
Kort sagt
§ 718 a fastsætter klare tidsrammer for, hvornår en afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltale skal træffes efter, at politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen. Formålet er at s...
Eksempler
Varetægtsfængslet sigtede får hurtig afgørelse
En person, der er varetægtsfængslet, skal have truffet afgørelse om tiltale eller påtaleopgivelse hurtigst muligt for at undgå unødig frihedsberøvelse.
Underretning efter 18 måneder uden afgørelse
Hvis der ikke er truffet afgørelse inden 1 år og 6 måneder, sender anklagemyndigheden skriftlig underretning til sigtede og dennes forsvarer om sagens status og forventet afgørelsestidspunkt.
Gentagen underretning ved fortsat sagsudskydelse
Hvis der endnu ikke er truffet afgørelse eller anmodet om retsmøde et år efter den første underretning, skal anklagemyndigheden igen underrette sigtede og forsvarer.
Almindelige misforståelser
- •At 'rimelig tid' er en fast tidsfrist på f.eks. 6 måneder – loven fastsætter kun en maksimal frist på 1 år og 6 måneder før underretning, ikke en endelig afgørelsesfrist.
- •At underretning om sagens status betyder, at afgørelsen er truffet – det betyder alene, at sagen stadig er uafklaret, og sigtede informeres herom.
- •At varetægtsfængsling automatisk medfører hurtig afgørelse inden fx 1 måned – loven siger 'hurtigst muligt', men uden fastsat konkret tidsfrist.
Almindelige spørgsmål
Hvad betyder 'inden rimelig tid' i praksis?
'Inden rimelig tid' er ikke præcist defineret i loven, men indebærer, at afgørelse skal træffes uden unødvendig forsinkelse. Hvis sagen trækker ud, træder underretningspligten i kraft efter 1 år og 6 måneder.
Hvad sker der, hvis anklagemyndigheden ikke træffer afgørelse rettidigt?
Anklagemyndigheden skal underrette sigtede og forsvarer om sagens status. Derudover kan sigtede senere kræve sagen indbragt for retten, jf. § 718 b.
Hvorfor stilles der særlige krav til varetægtsfængslede og unge under 18 år?
Disse grupper er særligt sårbare og risikerer større skade ved langvarig usikkerhed eller frihedsberøvelse, hvorfor loven kræver hurtigst muligt afgørelse i deres tilfælde.
Hvem modtager underretningen fra anklagemyndigheden?
Sigtede modtager underretningen skriftligt, og hvis sigtede har en forsvarer, skal denne også have en kopi.
Kan sigtede klage over manglende afgørelse?
Ja, sigtede kan ifølge § 718 b indbringe sagen for retten, hvis afgørelse ikke er truffet inden for tidsfristen.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: