§ 68. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 68 fastlægger den formelle proces for udvælgelsen af nævninger og domsmænd, som er centrale elementer i det danske retssystem for at sikre borgerinddragelse i retlige afgørelser.
For hver landsretsnævningekreds vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller domsmænd. Listerne over disse personer benævnes grundlister. For hver landsretsnævningekreds dannes en nævninge- og domsmandsliste ved lodtrækning blandt de personer, der er opført på grundlisterne. På samme måde dannes en nævninge- og domsmandsliste for hver byret, der ligger i landsretsnævningekredsen.
Stk. 2. Ved landsretsnævningekreds forstås den del af en landsretskreds, som i henhold til § 8, stk. 1 og 2, er henlagt til samme landsretstingsted.
Stk. 3. Nævninger og domsmænd kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum.
Kort sagt
§ 68 fastlægger den formelle proces for udvælgelsen af nævninger og domsmænd, som er centrale elementer i det danske retssystem for at sikre borgerinddragelse i retlige afgørelser. Grundlisterne udarb...
Eksempler
Udvælgelse af nævninge i København
I landsretsnævningekredsen tilknyttet Københavns Byret udarbejdes en grundliste over egnede personer, hvorfra der via lodtrækning vælges nævninge og domsmænd for en fireårig periode.
Færdigbehandling af sag efter grundlistens udløb
En sag, hvor mundtlig forhandling påbegyndtes i december, kan fortsætte og afsluttes, selvom grundlisten udløber den 31. december, da nævningerne bevarer deres mandat til færdigbehandling.
Dannelsen af nævninge- og domsmandslister for en provinsbyret
En byret i en landsretsnævningekreds trækker lod blandt grundlistens personer for at danne sin egen nævninge- og domsmandsliste, hvilket sikrer lokal repræsentation.
Almindelige misforståelser
- •At nævninger og domsmænd kun kan virke i den periode, grundlisten gælder, men de kan færdigbehandle sager påbegyndt inden for perioden.
- •At grundlisten er en endelig udvælgelse af nævninger og domsmænd, mens det faktisk er en liste over egnede personer, hvorfra der trækkes lod.
- •At landsretsnævningekredsen svarer til hele landsretskredsen, hvor den i realiteten er en geografisk underopdeling tilknyttet et bestemt landsretstingsted.
Almindelige spørgsmål
Hvorfor vælges nævninger og domsmænd for netop fire år?
Periode på fire år er valgt for at skabe en balance mellem kontinuitet og fornyelse i nævningekorpset, så der både er erfaring og mulighed for nye deltagere.
Kan personer på grundlisten tvinges til at være nævning eller domsmand i hele perioden?
Ja, grundlæggende er det en pligt, men der findes undtagelser og muligheder for fritagelse, som er reguleret i andre paragraffer.
Hvad sker der, hvis en nævning bliver syg midt i en sag, der fortsætter efter grundlistens udløb?
Selvom loven ikke eksplicit regulerer dette, vil en erstatning normalt findes for at sikre sagens fortsatte behandling, men det kan skabe praktiske udfordringer.
Hvordan sikres det, at lodtrækningen foregår retfærdigt?
Lovteksten nævner ikke detaljer om lodtrækningsmetoden, hvilket kan skabe behov for klare procedurer og tilsyn for at undgå favorisering.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: