§ 66. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
Paragraf 66 sikrer, at habilitetsregler, der gælder for dommere, også gælder for alle andre, der medvirker i retsbehandlingen, herunder nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, fuldmægtige og retsvidner.
De om dommere givne forskrifter finder også anvendelse på nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, fuldmægtige ved domstolene og retsvidner. Afgørelsen af habilitetsspørgsmålet træffes af retten.
Stk. 2. Når nævninger, domsmænd eller sagkyndige retsmedlemmer medvirker, skal rettens formand, inden behandlingen af den enkelte sag begynder, spørge disse, om der foreligger nogen omstændighed, som er til hinder for, at de medvirker i sagen.
Kort sagt
Paragraf 66 sikrer, at habilitetsregler, der gælder for dommere, også gælder for alle andre, der medvirker i retsbehandlingen, herunder nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, fuldmægtige og re...
Eksempler
Nævning erklærer inhabilitet
En nævning oplyser ved rettens formands forespørgsel, at han er beslægtet med en af parterne, og bliver derfor fjernet fra sagen.
Sagkyndig retsmedlem deltager ikke
En sagkyndig retsmedlem erkender, at han tidligere har rådgivet en af parterne, og fravælges efter formandens spørgsmål før sagen starter.
Fuldmægtig underkender sin habilitet
En fuldmægtig under sagen påpeges at have økonomiske interesser i sagen, og retten træffer afgørelse om hans inhabilitet.
Almindelige misforståelser
- •At kun dommere er omfattet af habilitetsregler – paragraf 66 udvider reglen til også at gælde nævninger, domsmænd og andre medvirkende.
- •At formandens spørgsmål alene afgør habiliteten – det er retten som kollektiv instans, der træffer den endelige afgørelse.
- •At habilitet kun handler om personlige relationer – også tidligere roller eller interessekonflikter kan udløse inhabilitet.
Almindelige spørgsmål
Gælder habilitetsreglerne også for domsmænd?
Ja, paragraf 66 fastslår, at de samme habilitetsregler som for dommere gælder også for domsmænd, nævninger, sagkyndige og fuldmægtige.
Hvem afgør om en nævning er inhabil?
Det er retten, der træffer afgørelse om habilitetsspørgsmålet, selvom formanden spørger nævningerne før sagen begynder.
Kan en dommer eller nævning skjule sin inhabilitet uden konsekvens?
Paragraffen angiver ikke direkte sanktioner, men inhabilitet kan føre til vigepligt, og skjult inhabilitet kan senere give anledning til genoptagelse eller ugyldighed.
Hvorfor spørger formanden nævninger og domsmænd før sagen?
Det er for at identificere eventuelle inhabiliteter tidligt og undgå, at en person deltager i sagen, hvor der kan være habilitetsproblemer.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: