§ 456 b. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 456 b fastlægger det danske retslige værneting i sager om faderskab og medmoderskab.
Sag kan indbringes for retten her i landet, hvis
Stk. 2. Sag efter anmodning fra en person, som efter børnelovens § 6 eller § 6 a har ret til at få prøvet, om den pågældende er barnets far eller medmor, kan dog kun indbringes for retten her i landet, hvis moderen og barnet har bopæl her.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.
1) moderen eller barnet har bopæl her,
2) en person, som i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har bopæl eller ophold her eller personens dødsbo behandles eller har været behandlet her eller
3) faderskabet eller medmoderskabet er registreret efter børnelovens kapitel 1 eller 1 a, anerkendt efter børnelovens §§ 14 eller 19 eller fastslået ved dom.
Kort sagt
§ 456 b fastlægger det danske retslige værneting i sager om faderskab og medmoderskab. Paragraffen opstiller klare kriterier for, hvornår en sag kan behandles i Danmark, nemlig hvis moderen eller barn...
Eksempler
Sag indbragt hvor moderen har bopæl
En mor med bopæl i Danmark ønsker at få fastslået faderskabet til sit barn, der også bor her. Sagen kan derfor indbringes ved en dansk domstol.
Sag om medmoderskab for udenlandsk part
En person, der er part i sagen efter § 456 e, stk. 1, nr. 3, har ophold i Danmark, men moderen og barnet bor i udlandet. Sagen kan stadig behandles i Danmark på grund af partens bopæl.
Undtagelse ved international overenskomst
En sag om faderskab, hvor hverken mor eller barn bor i Danmark, men hvor Danmark har en overenskomst med en anden stat, der tillader sagen at blive behandlet i Danmark.
Almindelige misforståelser
- •At enhver sag om faderskab kan indbringes i Danmark, uanset hvor parterne bor – men bopælskravet begrænser dette.
- •At reglerne ikke kan fraviges – men stk. 3 åbner for undtagelser via internationale aftaler.
- •At kun moderen skal have bopæl i Danmark – men stk. 2 kræver både mor og barn som bopælsbærere for visse personers adgang til retten.
Almindelige spørgsmål
Kan en person uden bopæl i Danmark rejse sag om faderskab her?
Som udgangspunkt nej, medmindre der foreligger en overenskomst med en fremmed stat, eller andre betingelser i stk. 1 er opfyldt, f.eks. at faderskabet er registreret i Danmark.
Hvad betyder det, at moderen og barnet skal have bopæl i Danmark i stk. 2?
Det betyder, at en person, der ønsker at få prøvet sit faderskab eller medmoderskab, kun kan gøre det i Danmark, hvis både moderen og barnet bor her. Det begrænser udenlandske sager.
Kan reglerne i § 456 b fraviges?
Ja, stk. 3 giver mulighed for at fravige reglerne ved overenskomst med fremmede stater, hvilket åbner for international retshåndhævelse efter aftale.
Hvornår er faderskabet eller medmoderskabet registreret i henhold til stk. 3?
Når det er registreret efter børnelovens kapitel 1 eller 1 a, anerkendt efter børnelovens §§ 14 eller 19 eller fastslået ved dom.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: