Retsplejeloven > 25. kapitel > § 260.

§ 260. Retsplejeloven

Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101

§ 260 i Retsplejeloven fastlægger, hvem der kan møde i retten som partsrepræsentanter, kaldet rettergangsfuldmægtige.

En part kan lade en anden møde for sig i retten efter nedenstående regler i stk. 2-10 om rettergangsfuldmægtige.

Stk. 2. Advokater er eneberettigede til at møde i retten som fuldmægtige for parterne, medmindre andet følger af stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10.

Stk. 3. Der kan dog mødes for en part i retten ved personer, der er

Stk. 4. Personer omfattet af stk. 3 skal kunne føre bevis for deres tilknytning til parten, når retten eller modparten forlanger det. Retten kan undtagelsesvis tillade en passende udsættelse hertil.

Stk. 5. En part kan i sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav efter reglerne i kapitel 44 a, i sager om mindre krav efter reglerne i kapitel 39 samt under udlægsforretninger i fogedretten møde i retten ved andre end de personer, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 6. Justitsministeren kan tillade, at ansatte i foreninger, interesseorganisationer og lign., der virker som partsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, kan møde for en part i byretten i retssager vedrørende løn- og ansættelsesforhold, som foreningerne, interesseorganisationerne og lign. som mandatar udfører for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. Det er en betingelse, at den ansatte har en dansk juridisk bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog § 135 a, stk. 2.

Stk. 7. Justitsministeren kan tillade, at forbrugerombudsmanden og ansatte i Forbrugerombudsmandens sekretariat kan møde for en part i byretten, landsretten og i Sø- og Handelsretten i retssager inden for Forbrugerombudsmandens virksomhed, hvor Forbrugerombudsmanden optræder som mandatar. Det er en betingelse, at den ansatte har en dansk juridisk bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog § 135 a, stk. 2, og at den ansatte for at møde i landsretten eller Sø- og Handelsretten har opnået møderet for landsretten og for Sø- og Handelsretten efter bestemmelsen i § 133 eller møder med henblik på at opnå en sådan møderet.

Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen i stk. 6 og 7.

Stk. 9. Når det under hensyn til sagens karakter og øvrige omstændigheder findes forsvarligt, kan retten tillade, at der mødes ved advokat fra andet nordisk land.

Stk. 10. Under skiftebehandlinger er det tilladt at lade møde for sig ved andre end de personer, der er nævnt i stk. 2 og 3. Det samme gælder under fogedforretninger, herunder auktionsforretninger, for den, imod hvem retshandlingen er rettet, og under auktionsforretninger for dem, der afgiver bud under auktionen. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under retsmødet skal foregå forhandling om en tvist, jf. dog § 495, stk. 2.

Stk. 11. Hvis en part godtgør, at det ikke har været muligt for vedkommende at antage en advokat til at udføre en retssag, kan retten beskikke den pågældende en advokat. Beskikkelsen sker på betingelse af, at parten erklærer sig villig til at godtgøre statskassen udgifterne herved og efter rettens bestemmelse stiller sikkerhed for disse udgifter. Retten pålægger samtidig med sagens afslutning parten at erstatte statskassen dennes udgifter i forbindelse med beskikkelsen.

1) værge for en part, der er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,

2) beslægtet eller besvogret med en part i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller er partens ægtefælle, adoptiv- eller plejeforælder, adoptiv- eller plejebarn,

3) hører til samme husstand som parten, samt ved

4) personer, der er ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og – når parten ikke selv er advokat – ikke med det særlige formål at møde i retten.

Kort sagt

§ 260 i Retsplejeloven fastlægger, hvem der kan møde i retten som partsrepræsentanter, kaldet rettergangsfuldmægtige. Grundreglen er, at advokater alene har eneret til at møde i retten for parterne. D...

Eksempler

  • Værge møder for umyndig part

    En værge for en umyndig person kan møde i retten på den umyndiges vegne uden at være advokat, eksempelvis i en familiesag.

  • Ansat repræsenterer i arbejdsretlig sag

    En ansat i en fagforening med juridisk uddannelse kan møde i byretten i en sag om en lønkonflikt for et medlem, efter tilladelse fra justitsministeren.

  • Skiftebehandling uden advokat

    Ved skiftebehandling kan en person lade en anden møde for sig uden at denne behøver at være advokat eller opfylde de sædvanlige krav til fuldmægtige.

Almindelige misforståelser

  • Alle kan frit vælge, hvem der skal møde for dem i retten – i virkeligheden er advokater eneberettigede undtagen visse specifikke undtagelser.
  • En ansat hos en part kan altid møde for denne – men det kræver mindst 1 måneds ansættelse og må ikke være med det specifikke formål at møde i retten.
  • Skal en parts repræsentant have juridisk uddannelse? Kun i de tilfælde, hvor justitsministeren har givet særlig tilladelse til ansatte i interesseorganisationer og Forbrugerombudsmandens sekretariat.

Almindelige spørgsmål

Kan en ikke-advokat altid møde i retten for en part?

Nej, som hovedregel er det kun advokater, der kan møde i retten for parterne, med undtagelser fastsat i stk. 3 og øvrige nævnte undtagelser.

Hvad kræves der, hvis en nærstående skal møde for en part?

Den nærstående skal kunne dokumentere sin tilknytning til parten, hvis retten eller modparten forlanger det.

Kan en udenlandsk advokat møde i danske retssager?

Ja, retten kan tillade, at advokater fra andre nordiske lande møder, hvis det findes forsvarligt under hensyn til sagens karakter.

Hvad sker der, hvis en part ikke kan få en advokat til at føre sagen?

Retten kan beskikke en advokat på betingelse af, at parten stiller sikkerhed for udgifterne og er villig til at godtgøre statskassen.

AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini

Retsplejeloven paragraf 260 - Spørg AI