§ 218 b. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
Paragraf 218 b henviser eksplicit til, at bestemmelserne i § 218 a, stk.
§ 218 a, stk. 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse for byretskendelser i borgerlige sager.
Kort sagt
Paragraf 218 b henviser eksplicit til, at bestemmelserne i § 218 a, stk. 2 og 4, som oprindeligt er formuleret med henblik på domme i borgerlige sager, tilsvarende skal anvendes på byretskendelser i b...
Eksempler
Afkortet sagsfremstilling i byretskendelse
En byretskendelse i en borgerlig sag indeholder kun en kort angivelse af parternes anbringender, men med en udførlig begrundelse for kendelsen, i overensstemmelse med § 218 a, stk. 2, som § 218 b henviser til.
Supplerende redegørelse ved anke af kendelse
Efter anke af en byretskendelse, hvor sagsfremstillingen var afkortet, afgiver byretten en supplerende redegørelse, som indsendes til landsretten og parterne, jf. § 218 a, stk. 4, anvendt gennem § 218 b.
Ensartet behandlingskrav for domme og kendelser
En part anmoder om indsigt i begrundelsen for en kendelse, og retten skal som følge af § 218 b sikre, at kendelsen indeholder tilstrækkelige oplysninger, som det ellers kræves for domme i borgerlige sager.
Almindelige misforståelser
- •At § 218 b tillader byretskendelser uden nogen begrundelse – loven kræver stadig mindst en kort sagsfremstilling med mulighed for supplerende redegørelse.
- •At reglerne i § 218 b gælder for alle typer kendelser – de gælder kun for byretskendelser i borgerlige sager, ikke straffesager eller landsretskendelser.
- •At supplerende redegørelse ved anke er frivillig – det er et krav, når sagsfremstillingen i kendelsen er forkortet, jf. henvisningen til § 218 a, stk. 4.
Almindelige spørgsmål
Gælder § 218 b også for straffesager?
Nej, § 218 b vedrører alene byretskendelser i borgerlige sager og henviser til regler i § 218 a, der er rettet mod borgerlige sager.
Hvilken betydning har den supplerende redegørelse ved anke?
Den supplerende redegørelse sikrer, at landsretten og parterne får et fyldestgørende grundlag for at vurdere sagen, især når den oprindelige kendelse indeholder en forkortet sagsfremstilling.
Kan en byretskendelse afsiges uden begrundelse?
Nej, når § 218 a, stk. 2 og 4, anvendes via § 218 b, skal kendelser i byrets borgerlige sager indeholde en vis grad af begrundelse eller supplerende redegørelse, især ved anke.
Hvorfor er der en særlig regel for byretskendelser?
Byretskendelser kan ofte være mere formelle og mindre detaljerede end domme, så § 218 b sikrer, at de ikke unddrager sig kravene om gennemsigtighed og dokumentation, som gælder for domme.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: