§ 218. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 218 i Retsplejeloven fastslår det grundlæggende krav om, at domme og kendelser skal ledsages af en begrundelse – en selvfølge i et retssamfund, der bygger på retssikkerhed og gennemsigtighed.
Domme og kendelser skal ledsages af grunde. Andre beslutninger af retten eller rettens formand behøver ikke at begrundes, medmindre sådant særligt er foreskrevet.
Stk. 2. I nævningesager skal dommen indeholde oplysninger om de forskellige meninger under afstemningen om skyldsspørgsmålet vedrørende såvel resultatet som begrundelsen med angivelse af, hvor mange henholdsvis dommere og nævninger der har stemt for hvert enkelt resultat og hver anført begrundelse, men uden angivelse af de pågældende dommeres og nævningers navne.
Stk. 3. I borgerlige sager skal domme og kendelser, der ikke er afsagt af en enkelt dommer, indeholde oplysninger om de forskellige meninger under afstemningen vedrørende såvel resultatet som begrundelsen med angivelse af de pågældende retsmedlemmers navne. Det samme gælder domme og kendelser i straffesager ved Højesteret.
Stk. 4. Den i rettens afgørelse af en borgerlig sag givne fremstilling af parternes mundtlige angivelser og ytringer under sagens behandling afgiver fuldt bevis for disse, for så vidt ikke modbevis imod den føres.
Kort sagt
§ 218 i Retsplejeloven fastslår det grundlæggende krav om, at domme og kendelser skal ledsages af en begrundelse – en selvfølge i et retssamfund, der bygger på retssikkerhed og gennemsigtighed. Paragr...
Eksempler
Nævningesag med uenighed om skyldsspørgsmålet
I en straffesag med nævninger indeholder dommen en detaljeret oversigt over, hvor mange dommere og nævninger der stemte for skyldig eller frifindelse, uden at nævne deres navne, hvilket sikrer indsigt i flertallets begrundelser.
Borgerlig sag med flertalsdom
I en civil sag afsagt af flere dommere skal dommen navngive de retsmedlemmer, der stemte for og imod afgørelsen, sammen med deres begrundelser, hvilket sikrer åbenhed om dommernes individuelle holdninger.
Bevisværdi af parternes mundtlige udsagn
I en civil sag gengives parternes mundtlige forklaringer i dommen, og disse udgør fuldt bevis, medmindre en part kan føre modbevis, hvilket understøtter dommens troværdighed.
Almindelige misforståelser
- •Alle afgørelser fra retten skal altid indeholde en begrundelse – faktisk gælder dette kun domme og kendelser, ikke alle beslutninger.
- •I nævningesager får parterne ikke indsigt i, hvordan dommerne og nævningerne stemte – men dommen angiver faktisk antal stemmer og begrundelser, blot uden navne.
- •Parternes mundtlige udsagn i dommen kan ikke anfægtes – det kan de, hvis modbevis føres, hvilket ofte overses.
Almindelige spørgsmål
Skal alle beslutninger af retten begrundes?
Nej, kun domme og kendelser skal som udgangspunkt begrundes. Andre beslutninger behøver kun begrundelse, hvis loven udtrykkeligt foreskriver det.
Hvorfor anonymiseres dommeres og nævningers navne i nævningesager?
Anonymiseringen beskytter retsmedlemmerne mod eventuel pression eller offentlig kritik, samtidig med at parterne får indsigt i afstemningsresultatet og begrundelserne.
Hvad sker der, hvis der er uenighed blandt dommerne i en borgerlig sag?
Dommen skal indeholde oplysninger om de forskellige meninger og navngive de retsmedlemmer, der har stemt for hver mening og begrundelse.
Har parternes mundtlige udsagn i dommen bevisværdi?
Ja, i borgerlige sager udgør den gengivne fremstilling af parternes mundtlige angivelser fuldt bevis, medmindre der føres modbevis.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: