§ 214. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 214 i Retsplejeloven fastlægger proceduren for, hvordan en ret med flere medlemmer træffer afgørelser, der ikke kan besluttes af en enkelt dommer eller formandens kompetenceområde.
Domme, kendelser og andre beslutninger af en ret, der ikke beklædes af en enkelt dommer, og som ikke hører til de beslutninger, rettens formand kan træffe, vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. For afstemningsordenen fastsætter retten selv de fornødne regler. Retten kan bestemme sådanne forandringer i disse, som den til enhver tid måtte anse for hensigtsmæssige. Dog skal formanden altid stemme sidst og domsmænd altid først og således, at den yngre domsmand stemmer før den ældre. Formanden forestår rådslagningen og afstemningen og samler stemmerne. Afstemningen sker mundtlig; de afgivne stemmer indføres udtogsvis i en stemmegivningsbog. Enhver har ret til at påse, at hans stemme gengives rigtigt. I straffesager, der behandles ved byret under domsmænds medvirken, skal dommeren, når tiltalte mod hans stemme dømmes skyldig i et strafbart forhold, gøre bemærkning om afstemningen til retsbogen.
Stk. 2. Rettens rådslagninger og afstemninger må ikke overværes af tilhørere med undtagelse af protokolføreren, jf. endvidere § 7, stk. 4, 2. pkt., og § 12, stk. 7, 3. pkt. Dog kan retten i særlige tilfælde tillade andre at være til stede.
Stk. 3. I en sags afgørelse kan ingen dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig deltage, som ikke har overværet de mundtlige forhandlinger i deres helhed.
Stk. 4. Hvis en dommer, en nævning eller en domsmand i en nævningesag, i en domsmandssag ved landsret eller i en sag, der behandles efter § 12, stk. 8, får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 dommer og 1 nævning eller 1 domsmand mangler.
Stk. 5. Hvis en dommer i en borgerlig sag, der behandles ved byretten eller Sø- og Handelsretten med 3 dommere, får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 dommer mangler. Hvis en sagkyndig i en borgerlig sag, der behandles ved byretten eller Sø- og Handelsretten, får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 sagkyndig mangler. 2. pkt. gælder ikke i de tilfælde, hvor de sagkyndige er udpeget efter § 94, stk. 1, 2. eller 3. pkt.
Kort sagt
§ 214 i Retsplejeloven fastlægger proceduren for, hvordan en ret med flere medlemmer træffer afgørelser, der ikke kan besluttes af en enkelt dommer eller formandens kompetenceområde. Lovteksten regule...
Eksempler
Afgørelse i landsretssag med domsmænd
I en straffesag ved landsretten, hvor flere dommere og domsmænd deltager, gennemføres afstemningen mundtligt efter rådslagning. Domsmænd stemmer først, formanden sidst, og alle stemmer føres i stemmegivningsbogen for at sikre korrekt registrering.
Forhandling fortsætter ved fravær af dommer
Under en borgerlig sag ved byretten med tre dommere fratræder en dommer efter hovedforhandlingens begyndelse. Ifølge § 214, stk. 5, kan sagen fortsætte med de to tilbageværende dommere, da højst én dommer mangler.
Forbud mod tilhørere under rådslagning
Under en straffesag afholder retten en lukket rådslagning og afstemning, hvor kun protokolføreren er til stede, for at sikre fortrolighed i beslutningsprocessen, medmindre særlige tilfælde giver anledning til at tillade andre til stede.
Almindelige misforståelser
- •At retten frit kan tillade tilhørere under rådslagning – retten kan kun i særlige tilfælde tillade dette og som udgangspunkt er rådslagninger lukkede.
- •At en dommer, der ikke har overværet hele forhandlingen, kan deltage i afgørelsen – loven kræver fuld tilstedeværelse ved mundtlige forhandlinger.
- •At fravær af en dommer altid stopper sagen – § 214 giver mulighed for fortsættelse med reduceret dommerantal, men kun inden for stramme grænser.
Almindelige spørgsmål
Kan en dommer deltage i afstemning uden at have overværet hele forhandlingen?
Nej, ifølge stk. 3 må ingen dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig deltage i afgørelsen, medmindre vedkommende har overværet de mundtlige forhandlinger i deres helhed.
Hvem stemmer først og sidst ved afstemningen i retten?
Domsmænd stemmer altid først, hvor den yngre domsmand stemmer før den ældre, mens formanden altid stemmer sidst.
Kan tilhørere overvære rettens rådslagninger og afstemninger?
Som udgangspunkt ikke, kun protokolføreren må være til stede. Retten kan dog i særlige tilfælde tillade andre at overvære rådslagningerne.
Hvad sker der, hvis en dommer eller nævning må trække sig efter hovedforhandlingens start?
Forhandlingen kan fortsætte, hvis højst én dommer og én nævning eller én domsmand mangler. Det samme gælder for sagkyndige i borgerlige sager med visse undtagelser.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: