§ 205. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 205 i Retsplejeloven giver parterne i en borgerlig sag mulighed for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden efter, at skønserklæringen er afgivet.
Efter erklæringens afgivelse kan parterne i en borgerlig sag efter rettens bestemmelse stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.
Stk. 2. Hvis en part ønsker at stille supplerende spørgsmål, skal disse fremsendes til retten og modparten inden en frist fastsat af retten. Retten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt de supplerende spørgsmål skal besvares skriftligt af skønsmanden ved en supplerende skønserklæring eller mundtligt af skønsmanden i et retsmøde, jf. § 206.
Kort sagt
§ 205 i Retsplejeloven giver parterne i en borgerlig sag mulighed for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden efter, at skønserklæringen er afgivet. Denne bestemmelse sikrer, at parterne kan f...
Eksempler
Supplerende spørgsmål om tekniske detaljer
Efter modtagelsen af skønserklæringen anmoder en part om yderligere uddybning af skønsmandens vurdering af et teknisk problem, hvilket retten tillader skriftligt.
Mundtlig afhøring i retsmøde
Retten tillader, at skønsmanden til et retsmøde mundtligt besvarer supplerende spørgsmål, som giver parterne mulighed for at afklare uklare punkter i erklæringen.
Afvisning af irrelevante supplerende spørgsmål
En part fremsender supplerende spørgsmål, som retten vurderer at være uden betydning for sagen og derfor ikke pålægger skønsmanden at besvare.
Almindelige misforståelser
- •At parterne ubetinget kan stille lige så mange supplerende spørgsmål, som de ønsker, uden rettens godkendelse.
- •At skønsmanden altid er forpligtet til at møde op i retten og besvare spørgsmål mundtligt, selvom retten kan beslutte, at besvarelsen kan ske skriftligt.
- •At supplerende spørgsmål kan bruges til at omgå de oprindelige begrænsninger i skønsmandens opgave uden hensyn til rettens vurdering.
Almindelige spørgsmål
Kan begge parter stille supplerende spørgsmål?
Ja, både sagsøger og sagsøgte kan efter rettens bestemmelse stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.
Hvem afgør, om supplerende spørgsmål skal besvares skriftligt eller mundtligt?
Det er retten, der træffer afgørelse om formen for besvarelse, enten skriftligt ved en supplerende erklæring eller mundtligt i et retsmøde.
Er der en frist for at fremsende supplerende spørgsmål?
Ja, retten fastsætter en frist, inden for hvilken de supplerende spørgsmål skal fremsendes til retten og modparten.
Kan retten afvise supplerende spørgsmål?
Ja, retten kan afvise spørgsmål, der fx ligger uden for skønsmandens kompetence eller er uden betydning for sagen.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: