Retsplejeloven § 185

Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed må kun finde sted på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer. Spørgsmål om, hvorvidt vidnet er under tiltale eller har været straffet, stilles og besvares skriftligt. Kun retten og parterne gøres bekendt med svaret.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder i sager vedrørende overtrædelse af straffelovens § 210 og kapitel 24 tilsvarende anvendelse med hensyn til bevisførelse om den forurettedes tidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvis den kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.

§ 185 regulerer retrospektivt og varsomt spørgsmålet om bevisførelse vedrørende et vidnes almindelige troværdighed i straffesager. Det understreger, at det alene er retten, der bestemmer omfanget og formen for en sådan bevisførelse, hvilket giver retten en betydelig skønsmæssig vurderingsfrihed, hvis muligheder kan variere mellem sager. Det gælder eksempelvis i situationer, hvor et vidne stilles over for bevisbyrden om tidligere sigtelser eller straffe, hvilket også behandles selvstændigt og fortroligt ved skriftlig procedure kun med rettens og parternes kendskab til resultatet. Dette system har til formål at balancere hensynet til vidnets integritet og privatliv med retssikkerheden og sagens oplysning. I praksis er denne procedure ført for fuld udstrækning i særligt følsomme sager, som nævnt i retsplejelovens §§ 20b og 729 a-c, hvor eksempelvis vidnebeskyttelse spiller en afgørende rolle. En kritisk betragtning kan rettes mod statens beslutningsmonopol, som ved stor skønsmæssighed kan åbne for uensartet praksis og uklarhed for parterne. Fremtidige reformer kunne med fordel skabe mere konkrete retningslinjer for benyttelse af sådanne beviser og sikre større åbenhed og forudsigelighed uden at svække beskyttelsen af vidners rettigheder.

Eksempler

• Skriftlig behandling af vidnets tidligere sigtelse

  I en straffesag ønsker anklagemyndigheden at dokumentere, at et vidne tidligere er blevet sigtet for forhold, der kan påvirke vidnets troværdighed. Efter § 185 stilles spørgsmålet skriftligt, og kun retten og parterne får kendskab til svaret for at beskytte vidnets privatliv.

• Retten begrænser omfanget af bevisførelse om troværdighed

  I en sag vurderer retten, at en omfattende bevisførelse om et vidnes troværdighed vil være unødvendig og påfører vidnet en urimelig belastning. Retten begrænser derfor bevisførelsen efter § 185 til det nødvendige minimum.

• Anvendelse i sager med vidnebeskyttelse

  I en sag med trusselsfølelse mod vidner anvendes § 185 til at sikre, at bevisførelse om vidnets troværdighed foregår med fortrolig behandling og uden unødig offentlig eksponering af sensitive aspekter ved vidnets fortid.

• •At spørgsmål om vidnets tidligere straf automatisk bliver offentligt tilgængelige.
• •At enhver part kan frit føre bevis om et vidnes troværdighed uden rettens tilladelse.
• •At bevisførelse om vidnets troværdighed altid foregår skriftligt, også om andre aspekter end sigtelse eller straf.