§ 156. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 156 fastlægger de formelle betingelser for, hvornår en brevforkyndelse anses for rettidigt og gyldigt gennemført.
Ved brevforkyndelse anses meddelelsen for forkyndt, hvis genparten eller modtagelsesbeviset er underskrevet af den pågældende personligt. Forkyndelse anses for sket, den dag modtageren anfører at have modtaget meddelelsen. Er ingen modtagelsesdag anført, eller er den angivne modtagelsesdag senere end datoen i poststemplet på tilbagesendelsen, anses forkyndelse for sket på poststemplets dato.
Kort sagt
§ 156 fastlægger de formelle betingelser for, hvornår en brevforkyndelse anses for rettidigt og gyldigt gennemført. Hovedreglen er, at modtagerens personlige underskrift på genparten eller på et modta...
Eksempler
Personligt underskrevet modtagelsesbevis
En part modtager en stævning med posten og underskriver modtagelsesbeviset, som derefter returneres til retten. Forkyndelsen anses for sket på den dato, modtageren har skrevet.
Manglende modtagelsesdato
Hvis modtageren undlader at anføre en modtagelsesdato, men underskriver beviset, gælder poststemplets dato som forkyndelsesdato.
Modtagelsesdato senere end poststempel
Hvis modtageren angiver en modtagelsesdato, der ligger efter poststemplets dato, anvendes poststemplets dato som den gyldige forkyndelsesdato for at undgå manipulation.
Almindelige misforståelser
- •At forkyndelsen først er gyldig, når modtageren fysisk læser meddelelsen - paragrafen fokuserer på underskrift og dato, ikke faktisk læsning.
- •At modtagelsesdato altid er den angivne dato på beviset - poststemplets dato kan overtrumfe ved uoverensstemmelse.
- •At brevforkyndelse altid er den sikreste metode - digitale alternativer kan være mere pålidelige og hurtigere.
Almindelige spørgsmål
Hvad sker der, hvis modtageren ikke underskriver modtagelsesbeviset?
Hvis modtagelsesbeviset ikke er underskrevet personligt af modtageren, anses forkyndelsen ikke for sket efter denne paragraf, og forkyndelsen kan derfor være ugyldig.
Kan modtageren anføre en anden modtagelsesdato end poststemplets?
Ja, modtageren kan angive en modtagelsesdato. Hvis denne dato er før eller på poststemplets dato, gælder den som forkyndelsesdato. Hvis den er senere, anvendes poststemplets dato.
Hvad hvis modtageren bevidst angiver en forkert modtagelsesdato?
I praksis vil poststemplets dato blive anvendt som den gyldige forkyndelsesdato for at forhindre urigtige angivelser, hvilket sikrer retssikkerheden.
Hvordan håndteres forkyndelse, hvis modtageren er ukendt eller udebliver?
Hvis modtageren ikke kan findes, eller nægter at underskrive, kan andre forkyndelsesmetoder anvendes, herunder stævningsmandsforkyndelse eller offentlig bekendtgørelse.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: