§ 1002. Retsplejeloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1101
§ 1002 i retsplejeloven fastlægger, at efter en dom er afsagt, kan reglerne om beslaglæggelse, ransagning og edition i kapitel 73 og 74 finde anvendelse for at sikre det offentliges krav – eksempelvis sagsomkostninger, bøder, konfiskation og erstatning.
Efter at dom er afsagt, finder reglerne i kapitel 74 om beslaglæggelse til sikkerhed for det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, og § 76 a, stk. 5, bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen tilsvarende anvendelse. Endvidere finder reglerne om ransagning i kapitel 73 og reglerne om edition i kapitel 74 tilsvarende anvendelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at der ved ransagning eller edition kan findes genstande eller værdier, som kan beslaglægges efter 1. pkt. Afgørelser efter 1. og 2. pkt. træffes af den ret, som har afsagt dommen i 1. instans. I forbindelse med afgørelse om beslaglæggelse efter 1. pkt. skal der træffes afgørelse om, hvordan det beslaglagte skal anvendes, jf. 807 d, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Har den, som er idømt ubetinget fængsel i 8 måneder eller mere, unddraget sig straffuldbyrdelsen, kan hans formue beslaglægges efter reglerne i kapitel 74. Foruden i de i § 807 d, stk. 5, nævnte tilfælde bortfalder beslaglæggelsen, når der er gået 10 år fra dommens afsigelse, medmindre retten efter begæring undtagelsesvis beslutter at opretholde den.
Kort sagt
§ 1002 i retsplejeloven fastlægger, at efter en dom er afsagt, kan reglerne om beslaglæggelse, ransagning og edition i kapitel 73 og 74 finde anvendelse for at sikre det offentliges krav – eksempelvis...
Eksempler
Beslaglæggelse for sagsomkostninger
En person dømmes til at betale sagsomkostninger, men undlader betaling. Retten kan da beslutte beslaglæggelse af vedkommendes ejendele for at sikre betaling.
Konfiskation efter straffedom
Ved en dom om konfiskation af værdier som følge af en økonomisk forbrydelse anvendes reglerne til at beslaglægge aktiver, der svarer til konfiskationsbeløbet.
Beslaglæggelse af formue ved unddragelse af fængselsstraf
En person dømt til ubetinget fængsel på 10 måneder undgår fuldbyrdelse. Retten kan da beslutte at beslaglægge den dømtes formue for at sikre statens krav.
Almindelige misforståelser
- •At beslaglæggelse kun kan ske umiddelbart efter dommen – i virkeligheden kan den opretholdes i op til 10 år under visse betingelser.
- •At alle typer krav kan sikres ved beslaglæggelse – paragraffen gælder kun specifikt for offentlige krav som sagsomkostninger, bøder og erstatning, ikke private krav generelt.
- •At beslaglæggelse automatisk betyder konfiskation – beslaglæggelse er en sikringsforanstaltning og indebærer ikke nødvendigvis permanent fratagelse af ejendom.
Almindelige spørgsmål
Hvilke krav kan sikres gennem beslaglæggelse efter § 1002?
Det offentliges krav på sagsomkostninger, bøder, krav på konfiskation og forurettedes krav på erstatning kan sikres gennem beslaglæggelse.
Hvem træffer afgørelse om beslaglæggelse efter dom?
Den ret, som har afsagt dommen i første instans, træffer afgørelse om beslaglæggelse.
Hvor længe kan beslaglæggelse opretholdes, når en dømte unddrager sig straffuldbyrdelsen?
Beslaglæggelsen bortfalder normalt efter 10 år fra dommens afsigelse, medmindre retten efter begæring undtagelsesvis beslutter at opretholde den.
Gælder reglerne også for ransagning og edition?
Ja, reglerne om ransagning i kapitel 73 og om edition i kapitel 74 finder tilsvarende anvendelse, hvis der er grund til at antage, at der kan findes beslaglæggelsesværdige genstande.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: