Ankestyrelsens principafgørelse 52-16
Beskrivelse
Personer, som deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, har ret til befordringsgodtgørelse for den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer. Ved beregningen af den daglige t...
Journalnummer
2016-4122-01260
Indhold
Afgørelse
Sag nr. 1: 2016-4122-01260
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den 27. maj 2015.
Resultatet er
•
Du har ret til befordringsgodtgørelse for din daglige transport på 57 kilometer.
Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse.
Det betyder også, at du ikke har ret til befordringsgodtgørelse for de første 24 kilometer af de 57 kilometer.
Kommunen skal beregne din befordringsgodtgørelse på grundlag heraf og udbetale differencen til dig i forhold til det beløb, som du har fået udbetalt tidligere.
Kommunen vil kontakte dig.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at borgere, der deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, har ret til befordringsgodtgørelse for befordring ud over 24 kilometer med den sats, som skattemæssigt er fastsat for befordring ud over 120 kilometer pr. arbejdsdag.
Det er vores vurdering, at der uanset borgerens bopæl alene er hjemmel til at beregne befordringsgodtgørelse med den lave kilometersats, som er nævnt i beskæftigelsesindsatsloven.
Vi lægger vægt på, at du er bosat i en udkantskommune, og at du deltager i et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven.
Vi lægger også vægt på, at du under tilbuddet har en transport på 82 km og 94,6 km pr. dag, afhængigt af om du er i praktik- eller skoleforløb.
Efter reglerne har personer, som deltager i tilbud, ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km.
Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km.
Befordringsgodtgørelsen beregnes med en sats på 1,00 kr. pr. kilometer (2011-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 C fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Det fremgår af lovforarbejderne til reglen, at der for alle målgrupper, der deltager i tilbud, kun skal være én sats for befordring pr. kilometer ud over 24 kilometer.
Skatterådet har for 2014 fastsat kilometersatsen for transport over 120 km til 1,05 kr.
Skatterådet har for 2015 fastsat kilometersatsen for transport over 120 km til 1,03 kr.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2015-07-08
En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er i forhold til retten til uddannelses- og kontanthjælp en indtægt, da den træder i stedet for en arbejdsindkomst. Det gælder også, hvis erstatningen bliver udbetalt som et større engangsbeløb for en periode...
Udgivet: 2013-07-10
Efterlevelseshjælp efter aktivloven skal ikke trækkes fra i kontanthjælpen. Efterlevelseshjælp efter aktivlovens § 85 a er ligesom ydelserne i lovens kapitel 10 (§§ 81-85) ikke en indtægt i aktivlovens forstand, men derimod en engangsydelse, som efte...
Udgivet: 2013-07-11
En ansøgning om støtte til køb af bil, der var foranlediget af, at den tidligere bevilgede bil måtte afhændes før 6-års periodens udløb som følge af køb af for dyr bil, måtte ligestilles med en udskiftningssituation. Ansøgeren fik herefter afslag på ...