Ankestyrelsens principafgørelse 35-10

GældendeÅr: 2010Udgivet: 2014-01-30

Beskrivelse

En lønmodtager var omfattet af dansk lovgivning om social sikring under beskæftigelse i international befordring uden for Danmark i de perioder, hvor virksomheden, hvor han var ansat, havde transportledelsen og ansvaret for tilrettelæggelsen og udfør...

Journalnummer

J.nr.: 6800005-09

Indhold

Lovhenvisninger

  • Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet - artikel 14, stk. 2, a -
  • Note:
  • Afgørelsen er truffet efter gældende forordning. Opmærksomheden henledes på, at forordningen er
  • ændret ved forordning 883/2004, der finder anvendelse fra den 1. maj 2010.

Afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt NN er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under sin beskæftigelse hos XX ApS.

Resultatet er

NN er omfattet af dansk lovgivning om social sikring i de perioder, hvor han er beskæftiget hos XX og denne virksomhed har transportledelsen og ansvaret for udførelsen af transporttjeneste og tilrettelæggelsen af transporten.

Det betyder, at Pensionsstyrelsen skal udstede blanket E 101 for de perioder, hvor det dokumenteres, at NN har været beskæftiget hos XX på disse vilkår.

Under de transporter, hvor XX ikke har transportledelsen og ansvaret for udførelsen af transporttjeneste og tilrettelæggelsen af transporter samt i de perioder, hvor han ikke har beskæftigelse for virksomheden, er han ikke omfattet af dansk lovgivning.

Vi ændrer således Sikringsstyrelsens afgørelse af 2. april 2009.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at XX ApS må anses for at ”foretage den internationale transport af gods”, når virksomheden i det enkelte tilfælde er ansvarlig for transporten. Da XX ApS har hjemsted i Danmark, er chaufføren derfor i disse tilfælde omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Ankestyrelsen finder, at det må tillægges afgørende betydning for, at en virksomhed kan anses for at ”foretage transporten”, at virksomheden har ansvaret for transporten og ikke er et vikarbureau, som stiller personale til rådighed for en anden virksomhed i Sverige, der har ansvaret for transporten.

Ved afgørelsen har vi derfor lagt vægt på, at det fremgår af fremlagt abonnementsaftale mellem XX ApS og kunder, at det afhænger af den konkrete aftale, om det er XX der har ansvaret for ledelse og instruktionsbeføjelse/udøvelsen af transporttjenesten eller det er kunden.

Det bemærkes, at når chaufføren er ansat til transport, hvor det er kunden, der har ansvaret for transporten, og kunden ikke har hjemsted i Danmark, er chaufføren ikke omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Han er desuden ikke omfattet af dansk lovgivning om social sikring i de perioder, hvor han ikke har beskæftigelse for virksomheden, da han ikke har bopæl i Danmark.

Vi har lagt til grund, at der ikke er tale om, at der er en filial eller en fast repræsentation i bopælslandet, og der derfor ikke er grundlag for at anvende begrænsningen i art. 14, 2 a i).

Vi har desuden lagt til grund, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at personen ikke overvejende er beskæftiget i Sverige, hvor han er bosat, men kun i højst 30 %, og at der derfor heller ikke er grundlag for at anvende begrænsningen i art. 14, 2 1 ii).

Det tilføjes, at vi finder det kritisabelt, at Sikringsstyrelsen oprindeligt udstedte blanketten, uden at der forelå dokumentation for, at chaufføren havde arbejdet uafbrudt for den danske virksomhed siden 1. maj 2006, og at det samtidig er beklageligt, at Sikringsstyrelsen måtte trække blanketten tilbage. Tilbagekaldelsen er dog sket inden for så kort tid, at vi efter omstændighederne ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at anse den for ugyldig.

Information

  • Vi har afgjort sagen på grundlag af:
  • • De oplysninger, som forelå da Sikringsstyrelsen, nu Pensionsstyrelsen traf afgørelse i sagen
  • • Sikringsstyrelsens afgørelse af 2. april 2009
  • • Klagen til Ankestyrelsen af 20. april 2009
  • • Sikringsstyrelsens genvurdering
  • Sikringsstyrelsen, nu Pensionsstyrelsen har den 17. marts 2009 udstedt blanket E 101 om, at NN er omfattet af dansk lovgivning om social sikring fra 1. maj2006.
  • Sikringsstyrelsen har dog den 2. april 2006 trukket blanketten tilbage, da den var ugyldig. Styrelsen har bemærket, at XX ikke er en transportvirksomhed, men et firma, som udlejer personale til transportvirksomheder. Virksomheden stiller ikke selv køretøjer til rådighed for transportvirksomheder, men stiller ikke selv køretøj til rådighed til chaufførerne.
  • XX Aps har klaget over afgørelsen og anført, at der er tale om en transportvirksomhed med grænseoverskridende trafik, og at virksomheden besidder fuldt arbejdsgiveransvar for sine medarbejdere, der blandt andet er bosat i Sverige.
  • Formålet med behandlingen af sagen som principiel/generel
  • Vi har behandlet sagen efter reglerne om sager af principiel eller generel betydning for at afklare praksis for anvendelsen af reglerne om lovvalg for personer, der hører til det kørende personel

Metadata

Retsområder

Social sikring

Nøgleord

HjemstedTransportSocial sikringLovvalg

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 7-10

Udgivet: 2013-07-13

Lønmodtageren var ikke omfattet af dansk lovgivning om social sikring under freelance arbejde i Norge for et dansk vikarbureau. Inden flytningen indgik hun aftale med et dansk vikarbureau om at arbejde freelance i Norge, men påbegyndte først et vikar...

Ankestyrelsens principafgørelse P-17-03

Udgivet: 2013-07-11

Det er en betingelse for anvendelse af EU-reglerne for arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, at de er statsborgere i en medlemsstat. Det følger af domspraksis, at kravet om EU-statsborgerskab skal være opfyldt på beskæftigelsestidspunkte...

Ankestyrelsens principafgørelse 8-10

Udgivet: 2013-07-13

En person med bopæl i Danmark havde ikke ret til at forblive omfattet af dansk lovgivning om social sikring under arbejde i Norge. Det var en af betingelserne for at anvende undtagelsesreglen om udstationering i EF-forordning 1408/71, at virksomheden...