Ankestyrelsens principafgørelse 35-10

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt NN er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under sin beskæftigelse hos XX ApS.

Resultatet er

–

NN er omfattet af dansk lovgivning om social sikring i de perioder, hvor han er beskæftiget hos XX og denne virksomhed har transportledelsen og ansvaret for udførelsen af transporttjeneste og tilrettelæggelsen af transporten.

Det betyder, at Pensionsstyrelsen skal udstede blanket E 101 for de perioder, hvor det dokumenteres, at NN har været beskæftiget hos XX på disse vilkår.

Under de transporter, hvor XX ikke har transportledelsen og ansvaret for udførelsen af transporttjeneste og tilrettelæggelsen af transporter samt i de perioder, hvor han ikke har beskæftigelse for virksomheden, er han ikke omfattet af dansk lovgivning.

Vi ændrer således Sikringsstyrelsens afgørelse af 2. april 2009.

Ankestyrelsen finder, at XX ApS må anses for at ”foretage den internationale transport af gods”, når virksomheden i det enkelte tilfælde er ansvarlig for transporten. Da XX ApS har hjemsted i Danmark, er chaufføren derfor i disse tilfælde omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Ankestyrelsen finder, at det må tillægges afgørende betydning for, at en virksomhed kan anses for at ”foretage transporten”, at virksomheden har ansvaret for transporten og ikke er et vikarbureau, som stiller personale til rådighed for en anden virksomhed i Sverige, der har ansvaret for transporten.

Ved afgørelsen har vi derfor lagt vægt på, at det fremgår af fremlagt abonnementsaftale mellem XX ApS og kunder, at det afhænger af den konkrete aftale, om det er XX der har ansvaret for ledelse og instruktionsbeføjelse/udøvelsen af transporttjenesten eller det er kunden.

Det bemærkes, at når chaufføren er ansat til transport, hvor det er kunden, der har ansvaret for transporten, og kunden ikke har hjemsted i Danmark, er chaufføren ikke omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Han er desuden ikke omfattet af dansk lovgivning om social sikring i de perioder, hvor han ikke har beskæftigelse for virksomheden, da han ikke har bopæl i Danmark.

Vi har lagt til grund, at der ikke er tale om, at der er en filial eller en fast repræsentation i bopælslandet, og der derfor ikke er grundlag for at anvende begrænsningen i art. 14, 2 a i).

Vi har desuden lagt til grund, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at personen ikke overvejende er beskæftiget i Sverige, hvor han er bosat, men kun i højst 30 %, og at der derfor heller ikke er grundlag for at anvende begrænsningen i art. 14, 2 1 ii).

Det tilføjes, at vi finder det kritisabelt, at Sikringsstyrelsen oprindeligt udstedte blanketten, uden at der forelå dokumentation for, at chaufføren havde arbejdet uafbrudt for den danske virksomhed siden 1. maj 2006, og at det samtidig er beklageligt, at Sikringsstyrelsen måtte trække blanketten tilbage. Tilbagekaldelsen er dog sket inden for så kort tid, at vi efter omstændighederne ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at anse den for ugyldig.