Ankestyrelsens principafgørelse 47-18

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at du var udsat for en arbejdsskade den 3. oktober 2013, hvor du pådrog dig en forstrækning/forvridning af dit venstre håndled.

Hvad er afgørende for resultatet

Du har oplyst, at du den 3. oktober 2013 var ved at løfte en rundsav på cirka 30 kilo sammen med en kollega. Din kollega gav slip med den ene hånd, hvorved vægten blev skiftet rundt, og du fik et vrid i venstre hånd.

Vi lægger vægt på, at du henvendte dig til din praktiserende læge med venstresidige håndledsgener den 6. november 2013. Det fremgår af journalnotatet for dette besøg, at du vred dit venstre håndled cirka en måned tidligere, og at du havde gået til fysioterapi uden sikker effekt.

Du henvendte dig første gang til fysioterapeuten med venstresidige håndledsgener den 23. oktober 2013. Det fremgår af journalnotatet for dette besøg, at du havde forstrukket strukturer lateralt på din underarm.

Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at du først nævnte, at dine venstresidige håndledsgener var opstået på arbejdet i forbindelse med et besøg hos din praktiserende læge den 20. november 2013.

Vi skal hertil bemærke, at der i arbejdsskadesikringsloven i relation til spørgsmålet om anerkendelse ikke stilles krav om, at der i forbindelse med lægebesøg nævnes noget om, hvorvidt en given skade er opstået på arbejdet.

Vi lægger også vægt på, at der er tale om en type af skade, hvor det er naturligt at vente og se tiden an, før man søger læge. Det er indgået i vores vurdering, at der var tale om en forvridning/forstrækning og ikke eksempelvis et brud eller et sår, der normalt ville fordre henvendelse til læge eller hospital inden for kortere tid. Det er indgået i vores vurdering, at du forud for henvendelsen til din praktiserende læge havde søgt behandling hos fysioterapeut, som imidlertid var uden sikker effekt.

Vi lægger også vægt på, at din tidligere kollega, som du flyttede rundsaven med den 3. oktober 2013, i sin besvarelse af spørgeskemaet modtaget hos Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) den 8. marts 2016 har bekræftet hændelsesforløbet.

Endelig har vi tillagt det vægt, at der er tale om en hændelse, der har medført en relevant påvirkning af dit venstre håndled, som er egnet til at forårsage venstresidige håndledsgener.

Vi finder således efter en samlet og konkret vurdering, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at du den 3. oktober 2013 var udsat for en arbejdsskade, hvor du pådrog dig en forvridning/forstrækning af dit venstre håndled.

Vi anerkender derfor dine venstresidige håndledsgener som en arbejdsskade.

Vi er opmærksomme på, at forsikringsselskabet i deres klage af 31. januar 2017 har oplyst, at du ifølge de kommunale oplysninger overbelastede din venstre hånd den 15. maj 2014, og da der ikke var fremgang i tilstanden, blev du opereret den 23. juni 2014, hvor der blev fjernet en bruskklump.

Vi skal hertil bemærke, at du den 15. maj 2014 var til indledende vurdering på ortopædkirurgisk ambulatorium. Det nævnes i journalnotatet for dette besøg, at du havde problemer med dit venstre håndled i forbindelse med et voldsomt vrid 7-8 måneder tidligere.

Der er hverken i journalen fra din praktiserende læge, journaloplysningerne fra hospitalet eller i speciallægeerklæringen af 16. november 2016 nævnt noget om en overbelastning af din venstre hånd den 15. maj 2014. Vi tillægger derfor ikke oplysningen om en overbelastning den 15. maj 2014 i de kommunale akter nogen betydning.

Oplysningerne fremgår særligt af journaludskrift fra din praktiserende læge, journaludskrift fra ortopædkirurgisk ambulatorium, ortopædkirurgisk speciallægeerklæring af 16. november 2016 samt din tidligere kollegas besvarelse af spørgeskemaet modtaget hos Arbejdsskadestyrelsen den 8. marts 2016.

Om reglerne

Når vi vurderer, om ulykkesbegrebet er opfyldt, foretager vi en konkret bevisbedømmelse og afvejer, hvilke beviser der taler henholdsvis for og imod en årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og personskaden.

De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være:

•

tidsmæssig sammenhæng

•

kontakt til læge eller anden behandler - og hvornår

•

længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter relevant behandling

•

relevante behandlinger

•

forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/påvirkningen

•

forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen, og som ikke gav symptomer før

•

symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen

•

en relevant belastning i forhold til den beskadigede legemsdel (egnethed)

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadelovens forstand.

Det er den tilskadekomne, der skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk sygdom, der i sig selv udgør en personskade.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.