Ankestyrelsens principafgørelse 100-09

GældendeÅr: 2009Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

Årsopgørelsen for seneste regnskabsår forelå endnu ikke, da borgeren blev sygemeldt, hvorfor der ikke var ret til at få sygedagpenge fra sygemeldingstidspunktet, da årsopgørelsen for forrige år viste underskud. Der var derimod ret til at få beregnet ...

Journalnummer

J.nr.: 7000306-08

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 46, stk. 2

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgfandt, at borgeren havde ret til at få beregnet sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor årsopgørelsen for 2007 forelå, og hvor borgeren på ny søgte om sygedagpenge.

Årsopgørelsen for seneste regnskabsår 2007 forelå endnu ikke, da hun blev sygemeldt 2. marts 2008. Da der efterfølgende blev udarbejdet en årsopgørelse for 2007, baseret på en rettidigt indgivet selvangivelse, havde hun ret til at søge sygedagpenge på ny ud fra denne årsopgørelse. Sygedagpenge kunne først udbetales med virkning fra den dato, hvor der blev søgt på ny.

Som dokumentation for arbejdsfortjenesten ved selvstændig erhvervsvirksomhed, skulle der anvendes skattemyndighedernes årsopgørelse for seneste regnskabsår, det ville i det aktuelle tilfælde sige 2007, idet borgeren blev sygemeldt i marts 2008. Hvis selvangivelse var indgivet rettidigt, men årsopgørelsen på grundlag heraf endnu ikke forelå ved sygemeldingen, anvendtes årsopgørelsen for det seneste forudgående regnskabsår, i det aktuelle tilfælde 2006-årsopgørelsen.

Da kommunen gav afslag på sygedagpenge på grundlag af 2006-årsopgørelsen, der udviste et underskud, gav kommunen samtidig vejledning om, at borgeren havde mulighed for at søge igen, når der forelå en årsopgørelse, dvs. en årsopgørelse for det seneste regnskabsår 2007.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede, at årsopgørelsen var udskrevet den 17. april 2008, hvoraf fulgte, at selvangivelsen måtte være indgivet rettidigt.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgkom således til det samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.

Information

  • Borgeren, der både var lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, blev sygemeldt den 2. marts 2008.
  • Hun fik beregnet sygedagpenge som lønmodtager, men kommunen gav afslag på sygedagpenge på grund af den selvstændige erhvervsvirksomhed,idet årsopgørelsen for 2006 udviste et underskud, ogidet der ikke var tegnet forsikring som selvstændig erhvervsdrivende.
  • Borgeren klagede over denne afgørelse, hvorefter beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse om, at der var ret til at få beregnet sygedagpenge på baggrund af årsopgørelsen for 2007, der blev udarbejdet på baggrund af rettidigt indgivet selvangivelse, fra og med det tidspunkt, hvor årsopgørelsen forelå, og hvor borgeren søgte om sygedagpenge på ny.
  • Kommunen klagede over nævnets afgørelse med den begrundelse, at årsopgørelsen for 2006 udviste et underskud.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare sygedagpengenes beregningsgrundlag for selvstændige, der havde indgivet selvangivelse rettidigt, men hvor der på tidspunktet for sygemeldingen endnu ikke var blevet udarbejdet en årsopgørelse for seneste regnskabsår.

Metadata

Retsområder

Sygedagpengeloven

Nøgleord

ÅrsopgørelseSelvstændig erhvervsdrivendeArbejdsfortjenesteSygedagpenge

Paragraffer

§ 46

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse D-5-92

Udgivet: 2013-07-11

For en lønmodtager, der havde 2 arbejdsforhold, men kun var sygemeldt i et af dem, skulle dagpengene beregnes på grundlag af timeindtægten i det arbejdsforhold, hvor lønmodtageren var sygemeldt. Arbejdsgiveren havde ret til refusion, selvom lønmodtag...

Ankestyrelsens principafgørelse D-9-06

Udgivet: 2013-07-11

Ved beregning af sygedagpenge var et helt regnskabsår for en nystartet selvstændig et helt år, hvor der havde været aktivitet/omsætning i virksomheden. Momsregistrering var ikke i sig selv udtryk for faktisk udøvelse af selvstændig virksomhed, men må...

Ankestyrelsens principafgørelse D-2-00

Udgivet: 2013-07-11

En selvstændig erhvervsdrivende, der havde modtaget kontanthjælp i en periode mellem lukning af én virksomhed og åbning af en anden, havde ret til at få dagpengene beregnet efter de særlige regler om nystartede selvstændige erhvervsdrivende....