Ankestyrelsens principafgørelse 18-11
Beskrivelse
En skadelidt, der efter det fyldte 60 år overgår fra ledighedsydelse til fleksydelse, skal ikke have vurderet sit tab af erhvervsevne efter de særlige regler, der gælder for personer i fleksjob. Ankestyrelsen har tidligere vurderet, at den særlige re...
Journalnummer
J.nr.: 1205514-10
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 17 og § 17a
Afgørelse
Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om endelig erstatning for tab af erhvervsevne, som følge af din anerkendte rygsygdom.
Vi har behandlet sagen principielt til belysning af, hvilken bestemmelse der anvendes ved tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer der overgår fra ledighedsydelse til fleksydelse.
Resultatet er
· Du har fra 1. oktober 2009 ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 20 procent, som udbetales som et kapitalbeløb.
Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Der var enighed på mødet.
Vi har ligeledes truffet afgørelse i din sag om en anerkendt hoftesygdom. Du har også fået tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne på 20 procent i denne sag (J.nr. 1206476-10)
Begrundelsen for hvilke regler der skal lægges til grund
Dit erhvervsevnetab skal fastsættes efter lovens hovedregel, som forskellen mellem den indtægt du ville kunne forvente, hvis arbejdsskaden ikke var sket og den indtægt du ville kunne få, hvis muligheden for fleksydelse ikke forelå.
Vi henviser til principperne i U-6-07, som vedlægges.
Vi har lagt vægt på, at fleksydelse er en social ydelse, der er uden sammenhæng med en arbejdsindsats. Fleksydelse kan således ikke sidestilles med en lønindtægt, og kan derfor ikke bruges som grundlag for beregning af erhvervsevnetab efter lovens § 17, stk. 1 og 2.
§ 17a er en undtagelsesbestemmelse til de almindelige regler om erstatning for tab af erhvervsevne. Efter sin ordlyd omfatter bestemmelsen alene personer i fleksjob og personer, der modtager ledighedsydelse. Fleksydelse er ikke omtalt i § 17a og vi finder derfor ikke, at den finder anvendelse for personer på fleksydelse. Lovens forarbejder nævner heller ikke fleksydelse og indeholder i øvrigt ikke yderligere fortolkningsbidrag. Vi henviser til Princip afgørelserne 247-10 og 248-10, som vedlægges.
Du har fra 1. oktober 2009 modtaget fleksydelse. Der er herefter grundlag for at vurdere din nedsættelse af erhvervsevnen på baggrund af de muligheder du har for at skaffe dig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges udfra din alder, evner, uddannelse, indtjeningsevne før og efter skaden samt de indskrænkninger arbejdsskadens følger har medført.
Begrundelsen for afgørelse om erhvervsevnetabets størrelse
Fra 1. oktober er du overgået til fleksydelse. Din anerkendte rygsygdom kan begrunde en endelig erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 20 procent.
Fleksydelse ligner efterløn bortset fra, at kravet om rådighed i forhold til arbejdsmarkedet ikke kan stilles, idet personer der er visiteret til fleksjob netop er begrænsede i forhold til det ordinære arbejdsmarked. Kommunen har dog, i forbindelse med visiteringen vurderet, at du fortsat har arbejdsevne tilbage og ikke indstillet dig til pension.
Det er oplyst, at du i juli 2007 blev visiteret til fleksjob men at du ikke fik ansættelse i et fleksjob og derfor modtog ledighedsydelse. Du var i virksomhedspraktik fra maj til august 2008 og arbejdede effektivt 15 timer ugentligt i en skånefunktion. Du modtog en løbende ydelse svarende til 20 procent, hvilket var af forskellen mellem hvad du kunne have tjent hvis skaden ikke var sket og ledighedsydelsens størrelse. I september 2009 fyldte du 60 år og overgik til fleksydelse.
Du har fået anerkendt en hofte – og en rygsygdom som arbejdsbetingede sygdomme. Arbejdsskadestyrelsen har tidligere fastsat din årsløn forud for begge skader til 269.000 kr.
Vi er enige i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af, at dit samlede erhvervsevnetab svarer til 60 procent.
Du har arbejdet med fremstilling af møbler fra 1976 frem til sygemeldingen i 2007.
Du har i mange år haft infektioner i urinvejene i forbindelse med udsættelse for kulde og træk. Du blev hjerteopereret (bypass) i 2002.
Vi finder at det er dine arbejdsbetingede sygdomme og din forudbestående hjertelidelse, der begrænser dine muligheder på arbejdsmarkedet.
Vi finder ikke at dine gener fra urinvejene begrænser dig erhvervsmæssigt i større omfang.
Vi finder dog, at din hjertelidelse med overvejende sandsynlighed ville have påvirket din erhvervsevne uanset arbejdsskaderne.
Vi finder, at din hoftesygdom og din hjertelidelse svarer til 2/3 af din samlede nedsættelse af erhvervsevnen.
Vi har lagt vægt på, at du ikke kan varetage dit hidtidige arbejde med fremstilling af møbler på grund af dine anerkendte arbejdsskader. Du er således begrænset i forhold til arbejde der medfører løft, skub og træk, som belaster ryggen. Du er tillige begrænset i forhold til gående og stående arbejde.
Derudover har du en betydende hjertelidelse, der begrænser dig i forhold til fysisk arbejde. Du har i forbindelse med virksomhedspraktik arbejdet 15 timer effektivt om ugen. Din indtjening forud for skaden ville i dag svare til ca. 298.000 kr.
Vi finder, at du som følge af din rygsygdom ikke har mulighed for at oppebære en løn svarende til den, du havde før skaden. Vi finder dog at du har mulighed for at påtage dig mindre fysisk belastende arbejde i et vist omfang.
På baggrund af din alder, din indtjeningsevne før og efter skaden, dine evner, samt de funktionsbegrænsninger arbejdsskaden medfører, vurderer vi at dit erhvervsevnetab, som følge af din rygsygdom svarer til 20 procent.
Der udbetales erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har medført nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Der gives ikke erstatning, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindre end 15 procent.
Oplysningerne fremgår særligt af journalerne frakommunen.
Sagsoplysninger
- Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har oplyst, at de alene anker størrelsen af erhvervsevnetabet. Selskabet finder at tabet endeligt bør fastsættes til 20 procent. AES gør opmærksom på at fleksydelse og ledighedsydelse beløbsmæssigt har samme størrelse som ledighedsydelse.
- Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i vores behandling af sagen. Vi henviser til begrundelsen ovenfor.
Information
- Du fik den 13. oktober 2008 anerkendt en arbejdsbetinget rygsygdom. Du har, som følge af rygsygdommen fået daglige smerter og nedsat bevægelighed i ryggen.
- Du har tillige i januar 2010 fået anerkendt en arbejdsbetinget dobbeltsidig hoftelidelse. Du har smerter i begge hofter og har fået en kunstig hofte på højre side
- På grund af gener fra nyrene/urinvejene blev du i 1971 revalideret til elektriker men arbejdede ikke indenfor branchen på grund af for meget kulde og træk.
- Du havde forud for dit arbejdsophør i 2007 arbejdet med fremstilling af møbler siden 1976.
- Kommunen vurderede i 2008, at du havde gode personlige kompetencer men at du ikke tåler kulde og træk, tunge løft og stillesiddende arbejde. Du kan ikke have arbejde, der kræver foroverbøjning af ryggen eller hoftebelastende arbejde.
- Du blev arbejdsprøvet og kunne effektivt arbejde 15 timer ugentligt, hvor du dagligt indtog smertestillende medicin. På denne baggrund fandt kommunen dig egnet til fleksjob og du overgik til ledighedsydelse.
- Din årsløn forud for skaden er fastsat til 269.000 kr.
- Årslønnen er ikke påklaget og Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til fastsættelsen.
- Du fyldte 60 år i september 2009 og du overgik herefter til fleksydelse 1. oktober 2009.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-10
Skattefri rejsegodtgørelse er en ligningsmæssigt fastsat godtgørelse, som ydes til dækning af gennemsnitlige faktiske udgifter i forbindelse med arbejdet. Der er således ikke tale om løn eller anden arbejdsfortjeneste, som skal indgå i vurderingen af...
Udgivet: 2019-11-21
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af 166-11 og 167-11. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gæ...
Udgivet: 2013-07-10
Højesteret fastslog ved dom af 16. august 2010, at erhvervsevnetabsprocenten skal fastsættes med udgangspunkt i arbejde på fuld tid, hvis skadelidte på skadestidspunktet arbejdede på deltid, og erhvervsevnen ikke var forringet. Hvis Arbejdsskadestyre...