Ankestyrelsens principafgørelse 74-13

GældendeÅr: 2013Udgivet: 2013-12-04

Beskrivelse

En midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, som var tilkendt under revalidering, skulle ændres til en endelig erstatning, selvom revalideringen blev afbrudt som følge af en konkurrerende rygskade. Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsskaden ...

Journalnummer

1200749-13

Indhold

Afgørelse

Ankestyrelsen har i principielt ankemøde truffet afgørelse i din sag vedrørende spørgsmålet om tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden den 12. januar 2009.

Vi har behandlet sagen principielt til belysning af praksis i forhold til spørgsmålet om tab af erhvervsevne i situationer, hvor sikrede på afgørelsestidspunktet er forhindret i tilbagevenden til arbejdsmarkedet på grund af en konkurrerende lidelse.

Resultatet er

• Du har ret til erstatning for tab af erhvervsevne 15 procent. Din midlertidige løbende erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 20 procent nedsættes således til en endelig erstatning på 15 procent.

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Du vil høre fra Arbejdsskadestyrelsen.

Vi beder Arbejdsskadestyrelsen om at tage spørgsmålet om tab af erhvervsevne op til revision, når der foreligger en plan for din revalidering eller arbejdsprøvning.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om erstatning for tab af erhvervsevne

Vi vurderer, at du som følge af arbejdsskaden har et sikkert indtægtstab på omkring 15 procent.

Du har efter skaden ikke kunne genoptage dit arbejde. Du blev tilkendt revalidering til en 2½-årig laborantuddannelse. Arbejdsskadestyrelsen har ved afgørelse af 1. februar 2011 fastsat en midlertidig erstatning på 20 procent med virkning fra den 12. juli 2010. Din årsløn er fastsat til 331.000 kroner.

Vi vurderer, at arbejdsskaden har medført funktionsbegrænsninger overfor rygbelastende arbejde. Vi vurderer, at din revalidering er begrundet i arbejdsskadens følger.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at du i september 2011 pådrog dig en privat rygskade. Du har efterfølgende haft gener fra ryggen, og du er opereret for 2 diskusprolapser. Din revalidering blev derfor afbrudt, og du er sygemeldt. Din erhvervsmæssige situation er således uafklaret.

Vi har lagt vægt på, at du som følge af arbejdsskaden har et skånebehov for så vidt angår rygbelastende erhverv. Du vil kunne gennemføre et erhverv, som ikke er rygbelastende, og hvor der er mulighed for at veksle lidt mellem siddende og stående stilling på lidt nedsat tid.

Vi har tillige lagt vægt på, at du på afgørelsestidspunktet ikke har mulighed for at genoptage din revalidering til laborant.

På den baggrund er det vores vurdering, at du har et sikkert tab af erhvervsevne svarende til skønsmæssigt 15 procent.

Der udbetales erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har medført nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Der gives ikke erstatning, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindre end 15 procent.

Et tab af erhvervsevne anses for at være en følge af arbejdsskaden medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod. Hvis den aktuelle situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden, kan der ske nedsættelse eller bortfald af erstatningen for tab af erhvervsevne.

Foreligger der konkurrerende forhold, som varigt eller midlertidigt helt forhindrer tilbagevenden til arbejdsmarkedet, kan der ikke tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne for følgerne af arbejdsskaden.

Oplysningerne fremgår særligt af revalideringsakter fra din kommune samt den neurologiske speciallægeerklæring af 29. april 2011.

Sagsoplysninger

  • FS har oplyst, at du nu er sygemeldt på grund af en privat skade. Der henvises til Principafgørelse 167-11
  • Vi bemærker, at det anførte er indgået i vores vurdering af sagen og har dannet grundlag for at behandle sagen principielt. Der henvises til begrundelsen ovenfor.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

ArbejdsskadeKonkurrerende lidelserTab af erhvervsevne

Paragraffer

§ 17

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 75-13

Udgivet: 2013-12-04

Kronisk somatoform smertetilstand er en bio-psyko-socialt forårsaget tilstand. I det konkrete tilfælde havde Retslægerådet udtalt, at skadelidtes kroniske somatoforme smertetilstand, hvor skadelidte trods manglende fysiske/konstaterbare forandringer ...

Ankestyrelsens principafgørelse 76-13

Udgivet: 2013-12-04

Hvis tilskadekomne ikke har haft samme arbejde og indtjening i 12 måneder inden arbejdsskaden og i en længere periode inden skadestidspunktet har haft en løs tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, skal tab af erhvervsevne og årsløn fastsættes ef...

Ankestyrelsens principafgørelse 30-12

Udgivet: 2013-07-10

Højesteret fastslog ved dom af 16. august 2010, at erhvervsevnetabsprocenten skal fastsættes med udgangspunkt i arbejde på fuld tid, hvis skadelidte på skadestidspunktet arbejdede på deltid, og erhvervsevnen ikke var forringet. Hvis Arbejdsskadestyre...