Ankestyrelsens principafgørelse 56-15

Sag 1:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over NN Kommunes afgørelse truffet den 16. oktober 2013.

Resultatet er

• Du har ikke ret til hjælp til transportudgiften til udlandet.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er udelukket, at der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 81 til den egenbetaling, som du har efter reglerne i sundhedslovgivningen i forbindelse med transport til behandling, idet reglerne i bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven ikke gør udtømmende op med mulighederne for at få hjælp til befordringsudgifter i forbindelse med behandling.

Kommunen kunne derfor ikke afslå din ansøgning alene med den begrundelse, at der ikke kan ydes hjælp til egenbetaling efter anden lovgivning.

Vi vurderer endvidere, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan træffe afgørelse i sagen.

Sundhedslovgivningen er ikke udtømmende for så vidt angår muligheden for befordringsgodtgørelse

Aktivlovens § 81 indeholder efter sin ordlyd en generel mulighed for at yde hjælp til forskellige udgifter. Der er hverken i lovteksten eller i forarbejderne holdepunkter for at antage, at der er visse typer af udgifter, som generelt er undtaget fra muligheden for støtte efter § 81.

Bestemmelsen er subsidiær i forhold til andre muligheder for at få hjælp. Det betyder, at der kun er mulighed for støtte efter § 81 i det omfang, der ikke er muligheder for hjælp efter anden lovgivning.

Hjælp efter § 81 er dog udelukket, hvis der er mulighed for hjælp efter en specialbestemmelse, og der i specialbestemmelsen er gjort udtømmende op med mulighederne for hjælp.

Det fremgår af sagen, at du har søgt om hjælp til dækning af dine transportudgifter i forbindelse med behandling i distriktspsykiatrien. Da selve behandlingsudgiften dækkes af regionen, har du kun søgt om hjælp til transportudgiften.

Det fremgår endvidere af sagen, at der ikke er mulighed for dækning af dine transportudgifter efter reglerne i bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, da du ikke er pensionist, og da du har under 50 km fra dit hjem til behandlingsstedet.

Ved vurderingen af, at reglerne i sundhedsloven ikke er udtømmende, har vi lagt vægt på, at der hverken i reglerne om befordringsgodtgørelse på sundhedslovens område eller i forarbejderne hertil er holdepunkter for at antage, at der er tilsigtet en udtømmende regulering.

Aktivlovens § 82 er ikke udtømmende for så vidt angår muligheden for befordringsgodtgørelse

Udgifterne til transport kan ikke i sig selv betegnes som en udgift til sygebehandling eller lignende, og findes derfor som udgangspunkt ikke at falde inden for aktivlovens § 82. Transportudgifter findes derimod at være dækket af aktivlovens § 81.

Det fremgår af pkt. 409 i vejledning om lov om aktiv socialpolitik, at der kan ydes hjælp til transportudgifter efter aktivlovens § 82, hvis der også er ydet støtte efter § 82 til selve behandlingen.

Det betyder, at hjemmelen er § 82 i de særlige tilfælde, hvor der også er ydet støtte efter § 82 til selve behandlingen, idet transporten i disse tilfælde kan betragtes som et accessorium til behandlingen. I alle andre tilfælde anses transportudgifter for at være omfattet af aktivlovens § 81.

Kommunen skal behandle din sag igen

Ved vurderingen, af at vi ikke har tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse i sagen, lægger vi vægt på, at der ikke er oplysninger om transportudgiftens størrelse.

Kommunen skal derfor indhente oplysninger om størrelsen af transportudgifterne og herefter træffe en ny afgørelse om, hvorvidt du opfylder de øvrige betingelser for hjælp efter aktivlovens § 81.

Hvis kommunen ikke fuldt ud imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering.

Hvis du er uenig i kommunens nye afgørelse, kan du klage til os.