Ankestyrelsens principafgørelse 76-09
Beskrivelse
Sygedagpengene skulle kun beregnes på baggrund af den konkrete arbejdsindtægt og ikkepå baggrund af det beløb, somsygemeldte eventuelt ville have været berettiget til at få udbetalt fra arbejdsløshedskassen. Begrundelsen var, atden sygemeldte ikke st...
Journalnummer
J.nr.: 7000189-08
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 32
Afgørelse
Beregningen af sygedagpenge skulle alene foretages på baggrund af den konkrete arbejdsindtægt og således ikke på baggrund af supplerende arbejdsløshedsdagpenge.
Pågældende var således alene berettiget til at få udbetalt sygedagpenge på baggrund af den konkrete arbejdsindtægt. Det betød, at pågældende ikke var berettiget til at få beregnet sine sygedagpenge på baggrund af det beløb, som hun eventuelt ville have været berettiget til at få udbetalt fra a-kassen fra den 27. februar 2008.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at for at beregningen af sygedagpenge kunne foretages både på baggrund af konkret arbejdsindtægt og supplerende arbejdsløshedsdagpenge, skulle beskæftigelseskravet i begge tilfælde i henhold til sygedagpengelovens regler være opfyldt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at for at beskæftigelseskravet i henhold til sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2 kunne anses for opfyldt, krævedes det, at pågældende stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette forudsatte, at den ledige var aktiv arbejdssøgende.
Det var således ikke tilstrækkeligt for, at beskæftigelseskravet var opfyldt, at pågældende ville være berettiget til supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis hun havde meldt sig ledig og ikke var blevet syg.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt derfor, at pågældende ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, idet hun var frameldt jobcentret og derfor ikke var meldt ledig overfor jobcentret på tidspunktet for sygemeldingen.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg havde lagt vægt på, at det var oplyst, at pågældende var fuldtidsforsikret medlem af en anerkendt a-kasse, og at hun den 4. februar 2008 havde frasagt sig supplerende arbejdsløshedsdagpenge ved at framelde sig jobcentret.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede såledesbeskæftigelsesankenævnets afgørelse.
Afgørelsen medførte dog ikke, at pågældende skulle tilbagebetale allerede yderligere udbetalt sygedagpenge.
Information
- Det fremgik af sagen, at pågældende havde modtaget supplerende arbejdsløshedsdagpenge til og med den 3. februar 2008, idet hun den 4. februar 2008 frasagde sig de supplerende arbejdsløshedsdagpenge ved at afmelde sig jobcentret. Den 27. februar 2008 indtrådte 1. sygefraværsdag.
- Der var tale om sygemelding fra 2 arbejdsforhold, hvor pågældende i gennemsnit arbejdede 9 timer om ugen fordelt på de 2 arbejdsforhold.
- Det var oplyst, at pågældende var fuldtidsforsikret i Arbejdsløshedskassen, og at hun tidligere havde modtaget supplerende arbejdsløshedsdagpenge og ville kunne modtage dette igen, dersom hun meldte sig ledig igen.
- Kommunen traf den 18. marts 2008 afgørelse om udbetaling af sygedagpenge for 9 ugentligt timer fra den 27. februar 2008, omregnet til 13,31 timer efter omregningsfaktor, idet pågældende havde haft 9 timers arbejde pr. uge fordelt på de 2 arbejdspladser.
- Kommunen gav således afslag på udbetaling af sygedagpenge for den del, som pågældendetil og medden 3. februar 2008 havde modtaget supplerende arbejdsløshedsdagpenge for. Kommunen anførte som begrundelse, at pågældende pr. 4. februar 2008, og således forud for tidspunktet for sygemeldingen den 27. februar 2008, havde frasagt sig supplerende arbejdsløshedsdagpenge, og derfor ikke kunne få økonomisk kompensation svarende til de supplerende arbejdsløshedsdagpenge.
- Pågældendes forbund klagede over kommunens afgørelse. I klagen var det anført, at pågældende var fuldtidsforsikret dagpengeberettiget medlem af en a-kasse. Pågældende ville, dersom hun ikke var blevet sygemeldt, havde haft ret til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge. Forbundet forstod derfor ikke, hvorfor kommunen gav afslag på at yde sygedagpenge for et fuldtidsarbejde.
- Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt, at beregningen af sygedagpenge skulle foretages på baggrund af arbejdsindtægten og af supplerende arbejdsløshedsdagpenge.
- Nævnet begrundede afgørelsen med, at det af oplysningerne fra a-kassen fremgik, at pågældende var fuldtidsforsikret og var ledigt dagpengeberettiget medlem af en anerkendt a-kasse.
- Pågældende ville derfor have været berettiget til udbetaling af supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvis hun igen havde meldt sig ledig og ikke var blevet syg.
- Nævnet henviste til Principafgørelse D-23-98, hvoraf det fremgik, at et ikke ledigt meldt medlem af en a-kasse havde ret til at få udbetalt det samme beløb, som hun ville have været berettiget til at få udbetalt fra sin a-kasse, såfremt hun ikke havde været syg.
- Nævnet havde ikke ved afgørelsen taget stilling til, hvilket beløb pågældende skulle have, idet dette afhang af kommunens beregning, og nævnet havde heller ikke taget stilling til, hvor længe udbetalingen af sygedagpenge kunne fortsætte, idet dette afhang af det videre forløb, som ikke var nævnet bekendt.
- Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
- I klagen blev det anført, at afgørelsen ikke kunne sammenlignes med Principafgørelsen D-23-98, idet pågældende til forskel fra principafgørelsen havde frasagt sig supplerende arbejdsløshedsdagpenge og ikke ved sin sygdom havde mistet denne indtægt.
- Sygedagpengene burde derfor efter kommunens vurdering udelukkende beregnes på baggrund af den mistede lønindtægt.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilket beregningsgrundlag, der skulle anvendes for sygedagpenge, når sygemeldte havde haft deltidsbeskæftigelse og havde frasagt sig supplerende dagpenge fra a-kassen.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Beskæftigelseskravet til barseldagpenge var ikke opfyldt på grundlag af arbejdspligt under afsoning i fængsel, da indtægten ikke kunne anses for lønindtægt i dagpengelovens forstand. Dagpengeudvalget lagde vægt på, at indtægten ikke var A-skattepligt...
Udgivet: 2015-12-22
En lønmodtager skal for at opfylde beskæftigelseskravet både have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet og i en længere periode forud for første fraværsdag have haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Efter sygedagpengeloven har en lønmodtager r...
Udgivet: 2013-07-10
Kommunen kunne ikke ved udbetaling af sygedagpenge i forbindelse med arbejdsgivers konkurs stille krav om tilbagebetaling af de udbetalte sygedagpenge. Eventuelt krav om tilbagebetaling skulle i givet fald afgøres efter de almindelige regler for tilb...