Ankestyrelsens principmeddelelse 8-21

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at NN erhvervede ny opholdskommune i B Kommune pr. 15. juli 2018, og at A Kommunes forpligtelser ophørte.

Hvad er afgørende for resultatet

NN havde ophold på forsorgshjemmet X beliggende i B Kommune i perioden 3. juli 2017 til 15 juli 2018. A Kommune var opholdskommune for NN forud for forsorgshjemsopholdet.

Under opholdet var B Kommune opholdskommune for NN, og A Kommune havde som hans oprindelige opholdskommune pligt til at yde ham hjælp efter serviceloven og betalingspligt.

Den 15. juli 2018 flyttede NN ind i egen bolig i B Kommune med to timers ugentlig efterforsorg bevilget af forsorgshjemmets leder.

Vi lægger vægt på, at NN etablerede sig i egen bolig efter forsorgshjemsophold, og at han ikke fik botilbudslignende hjælp. NN fik to timers ugentlig hjælp i form af efterforsorg, og han fik ikke anden hjælp samtidig med efterforsorgen.

Hjælpen havde ikke et omfang og et formål, der kan sidestilles med den hjælp, der ydes i et botilbud.

Da NN efter forsorgshjemsopholdet flyttede i egen bolig uden botilbudslignende hjælp, fik han ikke ophold i et tilsvarende botilbud.

NN erhvervede derfor ny opholdskommune i B Kommune, og A Kommunes forpligtelser som oprindelig opholdskommune ophørte. B Kommune fik som NNs opholdskommune pligt til at yde ham hjælp, herunder efter serviceloven.

Vi er opmærksomme på A Kommunes oplysning om, at kommunen ikke medvirkede til, at NN fik en bolig i B Kommune.

Vi er også opmærksomme på B Kommunes bemærkning om, at den oprindelige opholdskommune skal betale for efterforsorg bevilget af forsorgshjemmet.

Vi bemærker, at det ikke er afgørende for A Kommunes fortsatte forpligtelser, om kommunen medvirkede til at finde boligen. Det afgørende er, om NN fik hjælp af forsorgshjemmet og A Kommune i et omfang, der var botilbudslignende. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen ovenfor.

Vi henviser også til Ankestyrelsens principmeddelelser 31-12, 91-12, 31-11 og 159-10 om, hvornår samlet hjælp i egen bolig kan være botilbudslignende.

Om reglerne

En person har opholdskommune, hvor personen bor eller sædvanligvis opholder sig. Opholdskommunen har som udgangspunkt pligt til at hjælpe.

Under ophold på forsorgshjem har personen som udgangspunkt opholdskommune i den kommune, hvor forsorgshjemmet ligger, hvis personen i forbindelse med opholdet opgiver tilknytningen til sin oprindelige opholdskommune.

Den oprindelige opholdskommune har pligt til at hjælpe efter serviceloven. Den oprindelige opholdskommune skal også refundere opholdskommunens udgifter til visse andre sociale ydelser.

Forpligtelserne for den oprindelige opholdskommune følger af, at forsorgshjemmets leder som anden offentlig myndighed har medvirket til opholdet.

Den oprindelige opholdskommunens forpligtelser består, så længe personen har ophold på forsorgshjemmet eller i et tilsvarende botilbud. Får personen efter forsorgshjemsopholdet ikke ophold i et tilsvarende botilbud, frigøres den oprindelige opholdskommune fra sine forpligtelser, når personen erhverver ny opholdskommune.

Ophold i egen bolig er et tilsvarende tilbud, når den samlede hjælp bidrager til at skabe samme struktur i hverdagen, som et botilbud ville kunne give. Efterforsorg indgår i denne vurdering.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.