Ankestyrelsens principafgørelse 60-12

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvordan løntilskud skal beregnes ved bevilling af fleksjob til frisør, herunder om beskæftigelsesankenævnet i forbindelse med anmodning om genoptagelse burde have genoptaget sin tidligere afgørelse af 11. marts 2010 om beregning af løntilskud.

Resultatet er

• løntilskud ved bevilling af fleksjob til frisør skal som udgangspunkt beregnes på baggrund af provisionsminimallønnen plus provision. Løntilskuddet skal dog beregnes på baggrund af garantilønnen i uger, hvor frisøren har fået udbetalt garantilønnen som følge af særlig lav omsætning.

• Beskæftigelsesankenævnet burde have genoptaget sin tidligere afgørelse af 11. marts 2010

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Der var enighed på mødet.

Beregning af løntilskud ved bevilling af fleksjob til frisør

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at løntilskud ved bevilling af fleksjob til frisør som udgangspunkt skal beregnes på baggrund af provisionsminimallønnen plus provision. Løntilskuddet skal dog beregnes på baggrund af garantilønnen i uger, hvor frisøren har fået udbetalt garantilønnen som følge af særlig lav omsætning.

Tilskud til fleksjob beregnes på baggrund af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde, hvis der er en overenskomst.

Vi har lagt vægt på, at det fremgår Dansk Frisør og Kosmetiker Forbunds overenskomst, at en frisørs timeløn består af provisionsminimallønnen plus provision. Hvis provisionsminimallønnen plus provision ikke mindst udgør et bestemt beløb, skal der dog altid betales mindst garantilønnen. Det fremgår af overenskomsten, at en lønningsuge skal afregnes fra mandag til lørdag.

Vi har endvidere lagt vægt på Dansk Frisørmesterforenings oplysninger om, at alle frisøransatte skal have provisionsminimalløn plus provision. Kun hvis særlige omstændigheder gør, at omsætningen har været særlig lav, er den ansatte garanteret en garantiløn.

På den baggrund finder vi, at det må det lægges til grund, at provisionsminimallønnen plus provision er den mindste overenskomstmæssige timeløn i de uger, hvor en frisør tjener mere end garantilønnen. I de uger, hvor frisøren tjener mindre end garantilønnen, og hvor frisøren derfor får udbetalt garantilønnen, må garantilønnen dog anses for den mindste overenskomstmæssige timeløn.

Beskæftigelsesankenævnets afslag på genoptagelse

Vi finder, at beskæftigelsesankenævnet på baggrund af oplysningerne modtaget i forbindelse med genoptagelsesanmodningen burde have genoptaget sin tidligere afgørelse af 11. marts 2010.

Vi har lagt vægt på, at Dansk Frisørmesterforening i forbindelse med anmodningen om genoptagelse henviste til en afgørelse fra et andet beskæftigelsesankenævn, hvor det pågældende nævn fandt, at løntilskud i fleksjob uge for uge skulle beregnes ud fra enten garantiløn eller provisionsminimalløn plus provision.

Frisørmesterforeningen oplyste endvidere, at provisionsminimallønnen er den mindsteløn en frisørmester må udbetale til en ansat i henhold til overenskomsten, og at garantilønnen derfor skal erstattes af provisionsminimallønnen, medmindre særlige forhold gør, at indtjeningen er særlig lav.

Vi finder, at oplysningerne fra Dansk Frisørmesterforening herunder oplysningerne om, at et andet beskæftigelsesankenævn havde truffet afgørelse i en lignende sag men med et andet resultat, må anses for nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen om beregning af løntilskud, hvorfor beskæftigelsesankenævnet burde have genoptaget sin tidligere afgørelse.