Ankestyrelsens principafgørelse 7-14

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i arbejdsgivers sag om forældelse i forbindelse med efterregulering af løntilskud.

Resultatet er

•

Arbejdsgiver har ret til efterregulering af løntilskud for perioden 30. april 2005 til 31. december 2007

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY dog med en ændret begrundelse.

Der var enighed på mødet.

Vi finder, at arbejdsgiver har ret til efterregulering af løntilskud for perioden 30. april 2005 til 31. december 2007.

Vi har lagt vægt på, at arbejdsgiver var retligt forpligtet til at efterbetale pensionsbidrag til NN i forbindelse med hans ansættelse i fleksjob hos arbejdsgiver. NN var ansat i fleksjob som chauffør hos arbejdsgiver i perioden 5. april 2004 til 31. december 2007.

Vi har endvidere lagt vægt på, at en arbejdsgiver, som har udbetalt for lidt i løn mv. til en ansat i fleksjob, har ret til løntilskud fra kommunen i forhold til den efterbetalte løn mv. Arbejdsgivers ret til løntilskud er dog begrænset af de almindelige regler for forældelse af fordringer. Det fremgår af Principafgørelse 179-09.

Vi finder, at arbejdsgivers krav på efterregulering af løntilskud fra kommunen er forældet for så vidt angår perioden 5. april 2004 til 29. april 2005.

Vi finder, at arbejdsgivers krav på løntilskud er omfattet af den almindelige 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3.

Vi finder ikke, at arbejdsgivers krav på løntilskud er omfattet af forældelseslovens § 4.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at arbejdsgivers krav på efterregulering af løntilskud fra kommunen ikke kan anses for en fordring som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold. Arbejdsgivers krav støttes derimod på beskæftigelsesindsatslovens regler om løntilskud til ansatte i fleksjob.

Vi har endvidere lagt vægt på, at forældelseslovens § 4 – som er en undtagelse til hovedreglen i § 3 – må fortolkes indskrænkende til alene at omfatte arbejdstagers og arbejdsgivers krav mod hinanden.

Det er vores vurdering, at arbejdsgivers krav på efterregulering af løntilskud var omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i forældelsesloven af 1908, der gjaldt forud for den 1. januar 2008.

Det følger derfor af den nugældende forældelseslovs overgangsregler, at der den 29. april 2010, hvor kommunen indgik en aftale om suspension af ikke allerede indtrådt forældelse, alene er indtrådt forældelse i forhold til arbejdsgivers krav for så vidt angår perioden 5. april 2004 til 29. april 2005.

Vi finder, at forældelsesfristen skal regnes fra den 5. april 2004, som er det tidspunkt, hvor NN påbegyndte fleksjob hos arbejdsgiver, og som er det tidligste tidspunkt, til hvilket arbejdsgiver kunne kræve at få løntilskud udbetalt af kommunen.

Vi finder ikke, at der er grundlag for suspension af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at den manglende udbetaling af løntilskud beror på en retsvildfarelse, og at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at retsvildfarelse ikke er en suspensionsgrund.

Vi finder, at forældelse er afbrudt i kraft af den aftale kommunen indgik den 29. april 2010 om suspension af ikke allerede indtrådt forældelse.

Vi finder ikke, at forældelse er afbrudt på et tidligere tidspunkt end den 29. april 2010. Det er således vores vurdering, at forældelse ikke kan anses for afbrudt som følge af Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 10. november 2009.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af nævnets afgørelse, at arbejdsgivers ret til efterregulering af løntilskud fra kommunen hvilede på den forudsætning, at det var afklaret mellem NN og arbejdsgiver, at NN havde ret til efterbetaling af pensionsbidrag fra arbejdsgiver.

Det var på tidspunktet for nævnets afgørelse den 10. november 2009 ikke afklaret, om NN havde ret til efterbetaling af pensionsbidrag fra arbejdsgiver.

På den baggrund er det vores vurdering, at nævnets afgørelse af 10. november 2009 ikke kan anses for en afgørelse omfattet af forældelseslovens § 16.