Ankestyrelsens principafgørelse 67-11

Lovhenvisninger

• Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 85 af 7. februar 2011 - § 21, stk. 1, nr. 3

Afgørelse

Begrundelse for afgørelsen

Information

• Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• • De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• • Nævnets afgørelse af 15. januar 2009
• • Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 25. marts 2009
• • Nævnets afgørelse af 21. april 2009 om afslag på genoptagelse
• • Nævnets genvurdering af 25. februar 2010
• • Sagen blev behandlet på møde i nævnet den 8. juli 2010, hvor nævnet tiltrådte formandens afgørelse
• B Kommune traf den 7. oktober 2008 om at stoppe sygedagpengerefusionen den 18. september 2008.
• Afgørelsen blev truffet efter sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 3.
• Kommunen lagde til grund, at den den 9. september 2008 fremsendte et oplysningsskema til dig, og at du ikke svarede inden for den angivne frist. Efterfølgende blev der sendt partshøringsbrev, hvilket du heller ikke reagerede på.
• På baggrund af forløbet vurderedes det, at du uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning.
• Du klagede til nævnet over kommunens afgørelse.
• Ved afgørelse af 15. januar 2009 fandt nævnet, at kommunen havde været berettiget til at standse udbetalingen af sygedagpenge med virkning fra den 18. september 2008, idet du ved ikke rettidigt at indsende oplysningsskema til kommunen uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. sygedagpengelovens kapitel 6, jf. § 21, stk. 1, nr. 3.
• Nævnet lagde vægt på, at du i brev af 9. september 2008 var anmodet om at indsende oplysningsskema, således at skemaet skulle være kommunen i hænde senest den 17. september 2008, at du i samme brev klart og utvetydigt var gjort bekendt med konsekvenserne af uden rimelig grund at (undlade at) indsende skemaet rettidigt, jf. sygedagpengelovens § 21, stk. 2.
• Du havde anført, at du ikke havde modtaget kommunens breve af 9. september og 18. september 2008.
• B Kommune havde undersøgt hos Post Danmark, hvorvidt der var registreret uregelmæssigheder i postgangen til din adresse.
• Nævnet bemærkede, at det normalt måtte antages, at breve, der blev befordret med Post Danmark, kom frem til adressen. Der måtte foreligge særlige forhold, hvis det skulle antages, at et brev ikke var kommet frem.
• Der var ikke registreret uregelmæssigheder i postgangen, og der var heller ikke andre konkrete forhold, der talte for, at kommunens brev af 9. september 2008 ikke skulle være kommet frem til dig.
• Nævnet fandt på denne baggrund, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at du havde haft en rimelig grund til ikke at returnere oplysningsskemaet rettidigt.
• Nævnet fandt således ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse.
• Ved anke af 25. marts 2009 anførte din hjælper, at de var blevet opmærksomme på, at du løbende modtog underretningsbreve fra B Kommune omhandlende A Kommunes anmodning om refusion. A Kommune havde oplyst, at kommunen aldrig havde modtaget breve fra B Kommune med oplysning om høringsret, eller at der skulle være sygedagpengestop i sagen.
• Det ville sige, at når du i din klage over sygedagpengestoppet fra 10. oktober 2008, oplyste at du aldrig havde modtaget brev vedrørende opfølgning på sygedagpenge fra B Kommune, kunne denne oplysning meget vel tænkes at være i overensstemmelse med sandheden.
• Videre anførtes det, at du var en kvinde med orden i dine sager, du havde tidligere været sygemeldt, og var derfor bekendt med, at der skete opfølgning på sygedagpengene fra kommunen side, og at der var svarfrist på opfølgningerne. Du havde altid besvaret opfølgningsbrevene tidligere.
• Endelig anførtes det af din hjælper, at der ikke i sagen fra B Kommune lå kopi af de nævnte breve, og sammenstillet med at A Kommune heller ikke har modtaget brev, anmodede din hjælper om, at B Kommune dokumenterede, at brevene var afsendt.
• sygedagpengesag
• Jeg har nu afsluttet min undersøgelse af sygedagpengesag. . Jeg har kritiseret Jobcenter. og Beskæftigelsesankenævnet, Statsforvaitningen Y, behandling at sagen. Jeg har i daghenstillet til beskæftlgelsesankenævnet at det genoptager behandlingen af sagen. Du kan læse nærmere nedenfor i afsnittet "Ombudsmandens udtalelse" Efter afsnittet "Ombudsmandens udtalelse” følger en sagsfremstilling hvor myndighedernes udtalelser er gengivet.
• Ombudsmandens udtalelse
• Sagen angår NNs ret til sygedagpenge efter at hun den 19. juni 2008 ikke mødte op til et informationsmøde I A Kommune som hun ifølge kommunens oplysninger var indkaldt til i et brev af 11. juni 2008. A Kommune traf den 7. juli 2008 afgørelse om at NNs ret til sygedagpenge var bortfaldet fra den 19. juni 2008 (datoen for informationsmødet i kommunen). Kommunen henviste til at NN
• uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning. NN har under hele sagsforløbet gjort gældende at hun ikke modtog kommunens indkaldelsesbrev af 11. juni 2008.
• Min undersøgelse af sagen indledes med en gennemgang at retsgrundlaget (sygedagpengelovens § 21). Saqen giver mig herefter anledning til overvejelser om hvorvidt NNsmanglende fremmøde til samtalen den 19. juni 2008 var udtryk for at hun uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning. I den forbindelse er det et centralt spørgsmål om det kan lægges til grund at NN modtog kommunens indkaldelse til informationsmødet den 19. juni 2008.
• Retsgrundlaget
• Da myndighederne traf afgørelse i sagen, fulgte det al den dagældende § 21. stk. 1, nr. 3, i lov nr. 563 at 9. juni 2006 om sygedagpenge, at sygedagpengene bortfaldt hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning.
• Ved § 1, nr. 13, i lov nr. 480 at 12. juni 2009 om ændring at lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskættigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.tl. ), blev sygedagpengelovens § 21, ændret.
• Efter at denne lovændring er trådt i kraft, bortfalder dagpengeudbetalingen så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. den nugældende § 21, stk. 1, nr. 1, i sygedagpengeloven. Udbetaling at sygedagpenge der er bortfaldet efter § 21, stk. 1, nr. 1, genoptages dagen efter det tidspunkt hvor betingelserne for udbetaling at sygedagpenge på fly er opfyldt hvis dette sker senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet ørn bortfaldet Det følger at den nugældende § 21. stk. 4, i sygedagpengeloven.
• Ændringen at sygedagpengelovens § 21, stk. 1, trådte i kraft den 6. juli 2009, og finder anvendelse for personer hvor dagpengene bortfalder den 6. juli 2009 eller senere. Afgørelsernei NNs sygedagpengesag, er truffet inden lovændringen trådte i kraft. Lovændringen har således ikke betydning for afgerelseme i denne sag. Imidlertid beskrives den hidtidige retstilstand i forarbejdeme til ændringsloven. At de specielle bemærkninger til ændringsbestemmelsen (§ 1, nr. 13 i lovforslag nr. 165 af 12. marts 2009) fremgår således:
• “Til nr. 13
• Efter gældende regler bortfalder retten til sygedagpenge, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved opfølgningen.
• Det foreslås, at denne bestemmelse ændres, så udbetaling at sygedagpenge genoptages, hvis den sygemeldte efterfølgende medvirker ved kommunens opfølgning eller samtalen med arbejdsløshedskassen, og begrundelsen for at standse udbetalingen af sygedagpengene ikke længere er til stede.
• Forslaget betyder, at sygemeldte. der har mistet sygedagpengene på grund at manglende medvirken ved (. . . ) kommunens opfølgning, kan få sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor de igen medvirker. Det kan fx være ved at (. . . ), deltage i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved at aflevere oplysningsskemaet. Bestemmelsen vil ogsågælde manglende medvirken i tilfælde, hvor kommunen har overladt hele eller dele at indsatsen til andre aktører.
• Formålet med denne ændring er dels, at den sygemeldte herved får et økonomisk incitament til igen at medvirke i opfølgningen, dels at fastsætte en sanktion, der er mere rimelig i forhold til den manglende medvirken.
• Udbetalingen genoptages fra dagen efter det tidspunkt, hvor den sygemeldte oplyser at ville medvirke ved opfølgningen. Der foreslås at en frist på 4 uger, både for så vidt angår bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, hvor den sygemeldte kan fortryde sin manglende medvirken i opfølgningen, og bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, hvor den sygemeldte kan fortryde manglende deltagelse i et aktivt tilbud eller afvisning at at modtage lægebehandling. Kommunen skal ved meddelelse om bortfald af sygedagpengene orientere den sygemeldte om, at udbetalingen af sygedagpenge kan genoptages, hvis betingelsen på ny er til stede senest 4 uger efter underretningen om bortfaldet. Også i forhold til overholdelse af denne frist gælder Ankestyrelsens praksis med hensyn til, hvem der har bevisbyrden for at et brev er afsendt/modtaget. Det må herefter normalt antages, at breve, der bliver befordret med Post Danmark, kommer frem til adressaten. Der må være særlige forhold, som kan afkræfte denne formodning, hvis det skal antages, at et brev ikke er kommet frem.
• Som omtalt følger det af den på afgørelsestidspunktet gældende § 21, stk. 1, nr. 3, i sygedagpengeloven at sygedagpengene bortfalder hvis den sygemeldle uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Der er således 2 betingelser der begge skal være opfyldt, for at retten til sygedagpenge falder bort, nemlig
• - at den sygemeldte undlader at medvirke, og
• - at den manglende medvirken sker uden rimelig grund.
• Bortfald at sygedagpenge efter den dagældende § 21 stk. 1, nr. 3, var- og er fortsat efter den nugældende bestemmelse I sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 1,- betinget af at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af at undlade at medvirke ved kommunens opfølgning. Retten til sygedagpenge ophører fra dagen efter det tidspunkt hvor betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt Det følger at sygedagpengelovens § 21, abc 2 og 3.
• Den tidligere gældende § 21, stk. 1, nr. 3, er nærmere omtalt I punkt 21.4 i vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge. Af vejledningens punkt 21.4- hvor bla. praksis gennemgås- fremgår:
• Principafgerelse D-5-02 handler om standsning at dagpenge som følge at udeblivelse fra opfeigningssamtale. Medeindkaldelsen var ikke modtaget på grund al fravær fra hjemmet. Ankestyrelsen lagde til grund, at udgangspunktet er, at kommunen må forvente umiddelbart at kunne komme I kontakt med den sygemeldte på bopætsadressen. Den sikrede er derfor som udgangspunkt nærmest til at bære risikoen, hvis fravær fra hjemmet f.eks. medfører udeblivelse fra en opfølgningssamtale.
• Ankestyrelsen fandt ud fra en konkret vurdering, at lønmodtageren ikke uden rimelig grund havde undladt at medvIrke ved opfelgningen. Dagpengeretten kunne derfor ikke bringes til ophør.
• Principafgørelse D-7-06 handler om udeblivetse fra opfelgningsmede og misforståelse af mødedato. Ankestyrelsen fastslog, at det ikke var en rimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde, at den sygemeldte havde misforstået datoen for mødet Han havde ikke udvist tilstrækkelig omhyggelighed. når han ikke havde sørget for at notere sig datoen for, hvornår han skulle møde i kommunen. Retten til dagpenge bortfaldt derfor. Ved indkaldelsen til mødet var han informeret om, at udeblivelse fra informationsmødet medførte bortfald af dagpenge.
• Landsret har den 21. juni 2007 afsagt dom i en sag, hvor den sygemeldtes udeblivelse fra opfelgningsmøde skyldtes en misforståelse at mededatoen. Den sygemeldte rettede allerede den følgende morgen henvendelse til kommunen og forklarede om misforståelsen. Samme dag skrev hun til kommunen for at bede om et nyt mødetidspunkt. Ifølge dommen kunne det ikke anses for undskyldeligt at forveksle mødedatoeme, men ud fra en konkret vurdering af hændelsesforløbet var der ikke grundlag for at statuere, at udeblivelsen var udtryk for, at den sygemeldte uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning.
• Ankestyrelsen har i en kommentar til dommen anført, at dommen må anses som udtryk for, at der kan være ganske særlige forhold, der bevirker. at der ikke er grundlag for at statuere, at udeblivelser er udtryk for, at den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.
• I Principafgørelse 0-3-08 fandt Ankestyrelsen ikke, at der var ganske særlige forhold i sagen. Det var ikke godtgjort, at borgerens stresstilstand havde været alen sådan alvorligere karakter, at det kunne anses som enrimelig grund til udeblivelse fra informationsmøde.
• Spørgsmålet om retsvirkningerne al udeblivelse fra et aftalt møde berøres oqså i Højesterets dom som er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, s. 2355 H, der vedrører en arbejdsløshedsforsikredes udeblivelse fra en samtale med AF om udarbejdelse at handlingspian. Højesteret fandt efter en konkret vurdering at sagens omstændigheder ikke at a-kassemedlemmets udeblivelse fra samtalen med AF kunne sidestilles med et afslag på at medvirke til udarbejdelse af en handlingsplan. Derfor fandt Højesteret ikke grundlag for at fratage medlemmet dagpengeretten.
• Det er min opfattelse at der både I den omtalte højesteretsdom (vedrørende arbejdsleshedsdagpenge) og i den i vejledningen nævnte MLandsrets dom af 21. juni 2007 og bl.a. I Principafgørelserne D-5-02 og 50-10 foretages en bedømmelse at om udeblivelsen efter en subjektiv bedømmelse at (syge)dagpengemodtagerens forhold kunne anses for udtryk for at (syge)dagpengemodtageren uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning/uden rimelig grund undlod at medvirke til udarbejdelsen at en handlingspian. I ingen at sagerne anså man dette for bevist
• sygedagpengesag
• Vurderingen at om NNs manglende fremmøde til inforrnationsmødet den 19. juni 2008 var udtryk for at hun uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning, bygger på en konkret vurdering at en række hensyn og omstændigheder. Heri indgår en subjektiv bedømmelse af NNs forhold i sagen, herunder om hun havde kendskab til at hun var indkaldt til informationsmødet. Aitså om det kan antages at medeindkaldelsen at 11. juni2008 kom (rettidigt) frem til hende.
• - Kommune lagde til grund at NNblev korrekt indkaldt til infomiationsmødet.
• NN har fastholdt under hele sagen at hun ikke modtog jobcenterets brev at 11. juni 2008. Det vil sige atNN ifølge egne oplysninger ikke var bekendt med at hun skulle møde til informationsmødet den 19. juni2008. Straks da hun modtog partshøflngsbrevet at 19. juni 2008, mødte hun personligt op på kommunen og meddelte at hun ikke havde modtaget indkaldelsen, og at hun gerne ville deltage i et informationsmøde.
• Hvis det kan lægges til grund at NNikke var indkaldt til mødet, havde NN en rimelig grund til ikke at medvirke.
• Indkaldelse at NN til Informationsmøde
• I NNs sag er den bevismæssige vurdering af om hun modtog kommunens mødeindkaldelse at 11. juni 2008 inden informationsmødet den 19. juni2008, at central betydning.
• I en udtalelse som er gengivet I Folketingets Ombudsmands beretning tor 2004, s. 425 ff. , har jeg givet udtryk for at det er min opfattelse at det er den offentlige myndighed der har bevisbyrden for at et brev som er afsendt af myndigheden, anses for at være kommet frem til modtageren (dagen efter at brevet er afsendt med A-post).
• I NNs sag er det A Kommune der skal bevise at kommunen sendte brevet at 11. juni 2008, og bevise at brevet blev afleveret pà hendes adresse (dagen efter atsendelsen).
• De bevismæssige krav til myndighederne om at kunne godtgøre at brevet er afsendt samme dag som det er dateret, og at det er kommet frem dagen efter, er blevet behandlet i en række sager.
• I sager inden for retsplejen har domstolene stillet store krav til beviset for at en part er blevet indkaldt til et retsmøde. Den sag som er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, s. 363 H, angik spørgsmålet om hvorvidt det skulle tillægges udeblivelsesvirlcning at den ene part i sagen ikke var mødt op til et berammelsesmøde I retten. Den pågældende part hævdede at han ikke havde modtaget indkaldelsen til mødet Højesteret mente at en parts manglende fremmøde til et retsmøde kun kunne tillægges udeblivelsesvirkning hvis den pågældende var blevet lovligt indkaldt. Af dommen fremgår bl.a. følgende:
• Til lovlig indkaldelse ved almindeligt brev hører, at brevet er kommet frem til modtageren. Afgivelse til postbesergelse at et brev kan ikke i sig selv udgøre fornødent bevis herfor, (. . . )
• Samme krav til bevisbedømmelse i sager inden for retsplejen fremgår at Højesterets og Landsrets kendelser som er offentliggjort i henholdsvis Ugeskrift for Retsvæsen 2004, s. 2756 Flfl. t1g Ugeskrift for Retsvæsen 2007, s. 2756 ø.
• I sager uden for retsplejen er kravene til beviseme for at et brev fra en myndighed må anses for at være afsendt og kommet frem (dagen efter afsendelsen), ifølge praksis noget mere lempelige. Myndigheden kan normalt løfte bevisbyrden ved for eksempel at:
• -Redegøre for myndighedens rutiner for postafsendelse.
• - Fremlægge kopi af det afsendte brev.
• - Fremlægge journalnotat eller postliste hvor det fremgàr hvornår brevet er afsendt
• - Undersøge om og i givet fald hvornår eventuelle andre parter eller myndigheder har modtaget deres version at brevet.
• - Redegøre for at brevet til borgeren ikke er returneret til myndigheden.
• - Undersøge om der i perioden omkring afsendeisen har været uregelmæssigheder i postbesørgelsen i det pågældende område.
• Jeg henviser til Ugeskrift for Retsvæsen 2005. s. ‘1256 H. c’g Ugeskflft for Retavæsen 2007, s. 2791 H, samt Folketingets Ombudsmands beretning for 2004, . 45 if. og til sag nr, 2010-4-3 som vil blive medtaget i min beretning for 2010 (er pà nuværende tidspunkt offentliggjort på www.ombudsmanden.dk).
• Det er dog min opfattelse at selvom en myndighed har redegjort for de ovenfor omtalte forhold, har myndigheden kun løftet bevisbyrden for at brevet er afsendt, hvis der ikke er oplysninger der sandsynliggør uregetmæssigheder i forbindelse med myndighedens postafsendelsesprocedure. Myndighedens postafsendelse skal med andre ord kunne anses for at være sikker, I modsat fald må formodningen om at brevet er afsendt (og dermed er kommet frem) være svækket. Efter min opfattelse taler meget for at skærpe bevisbyrden ved afgørelser med særdeles alvorlige konsekvenser som eksempelvis i denne sag hvor borgerens forsørgelsesgrundlag faldt bort.
• Ifølge Ankestyrelsens praksis, jf. herved principafgørelse 0-15-08 og 111-09, må det normalt antages at breve der er afleveret (afsendt fra myndigheden) tit befordring med Post Danmark, kommer frem til adressaten. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 480 af 12. juni 2009 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte mfl. ), at Folketinget ved dets behandling af ændringsloven lagde Ankestyrelsens praksis til grund.
• Systernbeviset i den konkrete sag
• Myndighedernes pligt til at oplyse sagerne er et grundlæggende princip i forvaltningsretten. Det kaldes ofticial- eller undersagelsesprincippet. Dette princip er på det sociale område lovfæstet i § 10 i lov om retssikkertied og administration på det sociale område (nu lovbekendtgørelse nr. 1057 af 7. september 2010). Det indebærer at myndigheden selv skal fremskaffe de nødvendige
• oplysninger i en sag eller dog sørge for at private, navnlig parterne, medvirker til at oplyse sagen. En forvaltningsmyndighed har altså pligt til at sørge for al der er et tilstrækkelig fyldestgørende- retligt og faktisk- grundlag til at den kan træffe en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse. Omfanget af undersøgelserne i en sag afhænger at sagens karakter og at omstændighederne i sagen i øvrigt.
• Officialprincippet er en såkaldt garantitorskrift som har til formål at bidrage til at sikre at en forvaltningsmyndigheds afgørelse bliver indholdsmæssigt lovlig og rigtig. Hvis der er tvivl om hoidbarheden at væsentlige faktiske oplysninger, skal myndigheden søge denne tvivl afklaret sådan at myndigheden ved en sædvanlig bevisvurdering kan afgøre hvilke oplysninger der kan lægges til grund for afgørelsen. Jeg henviser til Kaj Larsen mfl. , Forvaltningsmet, 2. udgave (2002), s. 447 ff. Om officialprincippet henviser jeg I øvrigt også til f. eks. Jens Garde, Carl Aage Nørgaard og Karsten Revsbech, Forvaltningsret — Sagsbehandling, 6. udgave (2007), s. 161 if. og s. 406 if. , Steen Rønsholdt Forvaltningsret- Retssikkerhed, proces, sagsbehandling, 3. udgave (2010), 5. 376 ff. , og Jon Andersen, Forvaltningsret- Sagsbehandling. Hjemmel. Prøvelse, 7. udgave (2010), s. 56 ff.
• NN har fastholdt at hun ikke modtog mødeindkaldelsen af 11. juni 2006. 3F har flere gange under sagens behandling givet udtryk for tvivl om hvorvidt brevet af 11. juni 2008 overhovedet blev afsendt. Ved afgørelsen at 13. oktober 2008 var beskæftigelsesankenævnet bekendt med at der såvel i tidlIgere sager som i denne sag havde været uregetmæssigheder i forbindelse med jobcenterets postafsendelse.
• Da beskæftigetsesankenævnet traf afgørelse i sagen, var der oplysninger om at brevet ikke var kommet retur til kommunen, og om at Post Danmark havde oplyst at der ikke var oplysninger om uregelmæssigheder i postudbringningen de aktuelle dage. Henset til at NN fastholdt at hun ikke modtog indkaldelsen, og til det faktum at der I såvel denne som i andre sager havde været uregelmæssigheder i forbindelse med kommunens postafsendelse, burde nævnet have indhentet nærmere oplysninger om kommunens postafsendelse, så nævnet havde et grundlag for at vurdere om det med rette kunne lægges til grund at brevet var afsendt fra jobeenteret.
• Jeg har gjort Beskæftigelsesankenævnet, Statstorvaltningen bekendt med min opfattelse.
• I forbindelse med min behandling at sagen har Jobcenter - i udtalelserne af 5. februar 2009 og 24. juni 2009 bl.a. redegjort for jobcenterets procedure i forbindelse med afsendelse at breve, I udtalelsen af 5. februar 2009 anførte Jobcenteret bl.a.:
• “Vedr. Jobcenterets procedurer for afsendelse at post, kan vi oplyse, at når der sendes et brev fra Jobcenter’ cil en borger, laves dette i KMDs edb system KMD Sag. Brevet oprettes ved at man indtaster borgerens cpr.nr. hvorved borgerens navn og adresse automatisk fremkommer. Orevet udskrives og lægges til afsendelse i en bakke, hvor en rådhusbetjent i kommunens Interne Service afhenter brevene hverdag kl. 13.00.
• Ifølge en at Kommunens rådhusbetjente, tages brevene med til socialforvaltningens postomdeling, hvor brevene frankeres og samme dag afleveres til Post Danmarks postkontor.
• 3F giver i klagen udtryk for, at de tvivler på, om mødeindkaldelsen af 11. juni 2008 er sendt, og i givet fald til hvem. Der er fremsendt kopi at
• brevet, som er lavet i KMDs edb system KMD Sag. NNs navn og adresse fremkommer automatisk, når man indtaster hendes cpr.nr., og ifølge kopien er både navn og adresse korrekt.
• (. . . ) Ved kontakt til Post Danmark har vi fået oplyst, at der ikke har været uregelmæssigheder I postudbringningen. Da brevet ikke er kommet retur til kommunen må det antages, at brevet er kommet frem til adressaten, Der henvises i denne forbindelse til principafgorelse 0-15-08. ”
• I udtalelsen af 12. marts 2009 skrev beskæftigelsesankenævnet at det ikke fandt anledning til at sætte spørgsmålstegn ved den fremgangsmåde som kommunens havde beskrevet i udtalelsen dateret 5. februar 2009. Nævnet udtalte desuden at der ikke i sagen var oplysninger der tydede på at den beskrevne fremgangsmåde ikke var fulgt.
• I udtalelserne til mig har Jobcenter
• - Redegjort detaljeret for jobcenterets normale procedure for afsendelse at post.
• - Fremlagt en kopi at det afsendte brev.
• - Fremlagt oversigt over sagens dokumenter, herunder brevet af 11. juni
• 2008.
• - Oplyst at jobcenteret ikke modtog brevet at 11. juni 2008 til’ retur.
• - Haft kontakt til Post Danmark der oplyste at der ikke var uregelmæssigheder i postudbringningen de aktuelle dage.
• Som tidligere omtalt svækkes formodningen om at et brev er afsendt og kommet frem, hvis der i sagen er oplysninger om uregelmæssigheder i kommunens postafsendelse. Jeg har derfor nedenfor valgt at koncentrere min undersøgelse om forhold der kan give anledning til tvivl i relation til vurderingen at om Jobcenter har løftet bevisbyrden.
• Mødeindkaldelsen af 11. juni 2008
• Ved min gennemgang af myndighedernes udtalelser og sagsakter som jeg fik tilsendt den 12. marts 2009, konstaterede jeg at den kopi at mødeindkaldelsen at 11. juni 2008 som indgik I jobcenterets sagsakter - som den eneste akt - var udskrevet på brevpapir. Desuden var der foretaget en manuel (original) rettelse nederst på side 1 på kopien.
• I brev af 29. maj 2009 bad jeg derfor jobcenteret om at redegøre for hvorledes jobcenteret opbevarede kopier af korrespondance, herunder udgående breve, og om at redegøre nærmere for kopien af brevet at 11. juni 2008. I den anledning svarede jobeenteret den 24. juni 2009:
• - Kommune opbevarer kopier at korrespondance i elektronisk form.
• I de tilsendte akter er brevet af 11. juni 2008 udskrevet pà originalt papir. Elektroniske breve der udskrives på ny, kan udskrives både på originalt papir og på blankt papir, og vi har i dette tilfælde valgt at udskrive det på orginalt papir.
• Brevet af 11. juni 2008 om indkaldelse til informationsmøde er lavet på baggrund at et standardbrev. Der afholdes informationsmøder 2 gange ugentlig, hvorfor datoen for mødet og datoen for ophør at sygedagpenge skal rettes til hvert informationsmøde. Da NN blev indkaldt til informationsmøde den 19. juni2008, blev datoen for ophør at sygedagpenge fejlagtig ikke rettet Ulden 19. juni 2008, hvorfor datoen fra det forudgående informationsmøde den 12. juni 2008 fejlagtig er anført Den manuelle rettelse er lavet for at gøre opmærksom på, at denne fejl er sket, men at det ikke betyder, at udbetalingen er bortfaldet 12. juni 2008, men først den 19. juni 2008.
• Efter min opfattelse er det uheldigt at netop det brev som NN oplyser hun ikke har modtaget, adskiller sig fra sagens øvrige akter
• ved at være udskrevet på brevpapir og fremstår med en original manuel rettelse. Imidlertid tager jeg jobcenterets forklaring til efterretning, og jeg foretager mig ikke mere angående dette punkt.
• Afsendeise ef afgørelserneaf juli 2008
• Det fremgår at sagens akter, at Kommunen begik fejl i forbindrlse med udarbejdelsen og afsendelsen at afgørelseme at 7. juli 2008. Tilsyneladende sendte jobeentret ved en fejl den version at afgørelsen at 7. juli 2008 som vedrørte ophør at sygedagpengeretusion, og som skulle være sendt til NNs arbejdsgiver, til NN.
• Det fremgår ikke entydigt om den version af afgørelsen som NN rettelig skulle have haft, tørst blev sendt til 3F (som partsrepræsentant for NN)sammen med en e-mail af 10. juli 2006. I sagens akter findes en e-mailkorrespondance fra den 10. juli 2008 mellem Kommunen og 3F angående spørgsmålet Kl. 12.17 skrev 3F bla. :
• “Tak for bekræftelsen at anken. Jeg blev tørst helt foi-virret og tænkte at nu trænger jeg vist til ferie.
• Men jeg er målløs- kan bare konstatere at der er tiere udgaver at brevet. Det du mailer til mig er ikke sendt til NN (jeg vedhæfter kopi af brevet til NN) Bekræfter kun usikkerheden om det første brev om indkaldelsen overhovedet er sendt. ”
• Kl. 12.51 svarede kommunen:
• Jeg beklager, at der er sendt 2 forskellige afgørelser til NN. Det er selvfølgelig en fejl. Den gældende er den, som jeg har vedhæftet til dig i forrige mail.
• Den kopi du har sendt til mig, skulle aldrig have været sendt. Det er afgørelsen til Kommune som arbejdsgiver- så den skulle være sendt
• til arbejdsgiveren og ikke til NN. Jeg kan dog se at den er blevet rettet og sendt til arbejdsgiveren.
• Beklager meget.
• Kl. 13.41 svarede 3R
• Ja det er ikke godt, men der er nu Ikke sendt 2 afgørelser til NN. Hun har kun fået den jeg vedhæftede.
• Kl. 15.06 skrev kommunen:
• Jeg beklager endnu en gang.
• Der er dog sendt 2 afgørelser til hende. Både den du fremsendte til mig, samt den jeg sendte til dig.
• I udtalelsen dateret den 5. februar 2009 skrev Jobcenter
• Da vi 7. juli 2008 sendte afgørelse til NN og arbejdsgiveren Kommune, anførte vi fejlagtigNN som modtager i begge breve. Dette skete ved, at brevet dannes i KMD Sag, hvor NNs navn automatisk fremkommer som modtager. Vi var ikke opmærksom på at rette modtageren tilKommunen, hvorved NN fejlagtig også fik det brev, som Kommune som arbejdsgiver skulle have.
• Det er ikke korrekt, som 3F har anton, at NN først fik afgørelsen af 7. juli 2008 ved e-rnail sendt til 3F den 10. Juli 2008. Afgørelsen til NN er sendt fra Jobcentret den 7. juli 2008.
• Den 2. april 2009 skrev 3F at NN kun modtog en afgørelse, og det var afgørelsen der rettelig skulle være sendt til arbejdsgiveren. Såfremt kommunen sendte to breve til NN, måtte det ene være borikommet i posten.
• Den 29. maj 2009 bad jeg myndighederne om supplerende udtalelser. Jeg skrev bla. :
• ‘I de sagsakter som jeg har modtaget fra myndighederne, indgår en kopi at et brev dateret den 7. juli 2008 som er adresseret til NNs
• arbejdsgiver iKommunen.
• Som det fremgår af det som jobcenteret har anført, sendte jobcenteret den 7. juli 2008 brevet som skulle have været sendt til NNs
• arbejdsgiver, til NN fordi hendes navn automatisk fremkom som modtager. Jobcenteret fik ikke rettet modtageren.
• Jeg går på baaggrund at denne beskrivelse at hændelsesfortøbet ud fra at brevet til Kommunen som arbejdsgiver først blev sendt da fejltagelsen gik op tor jobcenteret. Jeg beder jobcenteret oplyse hvilken dato brevet til arbejdsgiveren blev sendt.
• Jeg beder Jobcenteret om at oplyse om jobcenteret:
• - opbevarer kopier at korrespondancen, herunder at udgående breve, i fysiske sager og/eller
• - opbevarer kopier at korrespondance, herunder udgående breve, i elektronisk form.
• I brev at 24. juni 2009 svarede Jobcenter
• Brevet til Kommunen som arbejdsgiver dateret 7. juli 2008 blev også afsendt den 7. juli 2008. og ikke først da fejltagelsen blev opdaget Der er således udskrevet 3 breve den 7. juli 2008. hvoraf det ene skulle have været kasseret, da NN fejlagtig stod som modtager at det brev, som skulle være sendt tilKommunen som arbejdsgiver.
• Vi blev først 15. juli2008 opmærksom på fejlen. da 3F sendte os en kopi at det fejlagtig sendte brev.
• Kommunen opbevarer kopier at korrespondance i elektronisk form.
• Når et brev sendes, knyttes dokumentet på den elektroniske sag. På vedlagte oversigt over tilknyttede dokumenter kan ses, hvilken dag dokumentet er tilknyttet, og det er denne dag brevet er sendt. Her kan også ses, at brevet til Kommunen som arbejdsgiver først er tilknyttet 15. juli 2008, hvor 3F sendte os en kopi at det lejlagtig sendte brev.
• Så vidt jeg kan forstå, mener Kommunen at kommunen sendte begge versioner at atgørelsen af 7. juli 2008 til NN. Altså både den der var tiltænkt til Kommune som arbejdsgiver, og den der var tiltænkt som NN sygemeldt. 3F har derimod oplyst atNN kun modtog den version af afgørelsen som rettelig skulle være adresseret og sendt tIl kommunen som arbejdsgiver. Ifølge 3F modtog. NN (ved 3F som partsrepræsentant) først den version af afgørelsen at 7. juli 2008 som rettelig skulle være sendt til hende, i forbindelse med mailkorrespondancen den 10. juli 2008.
• Kommunens e-mail af 10. juli 2008, kl. 12:51, skrev kommunen at tejladresseringen var rettet og afgørelsen til Kommunen som arbejdsgiver var sendt. Imidlertid skrev jobcenteret i udtalelsen at 24. juni 2009 at jobcenteret først blev opmærksom på at der var sket en fejl da 3F sendte en kopi at det fejlagtigt sendte brev. Kommunen skrev også at det fremgik at brevet til Kommunen som arbejdsgiver først blev tilknyttet den elektroniske sag den 15. juli 2008, hvor 3F tilsendte kommunen en kopi at det fejlagtigt sendte brev.
• Jeg må konstatere at der ikke er enighed mellem 3F og Jobcenter om sagstorløbet på dette punkt. Jeg kan også konstatere at kommunens egne oplysninger er modstridende. Det er Ikke muligt for mig Inden for rammeme at en ombudsmandsundersøgelse at klarlægge hvad der præcist skete. Men jeg mener at det er ubetænkeligt at lægge til grund at der skete lejl ved udarbejdelsen og afsendelsen at afgørelseme at 7. juli 2008.
• Jeg mener at det er beklageligt at Jobcenter begik fejl ved udarbejdelsen og afsendelsen at afgørelserne af 7. juni 2008. Jeg har gjort Kommunen bekendt med min opfattelse.
• Datering at breve ved afsendelse
• I mit brev at 29. maj 2009 til myndighederne skrev jeg bl.a.:
• Jeg beder om at là oplyst hvordan datenngen afjobcenterets breve finder sted sådan at det sikres at breve atserides samme dag som de er dateret.
• I den forbindelse har jeg noteret mig at jobcenterets udtalelse at 5. februar 2009 til beskættigelsesankenævnet først er indgået hos Statsforvalt ningen den 24. februar 2009. Jeg beder derfor også jobcenteret om nærmere at redegøre for dateringen og afsendelsen at udtalelsen af 5. februar 2009.
• Jobcenteret svarede følgende i udtalelsen af 24. juni 2009:
• Som tidligere oplyst, lægges breve til afsendelse i en bakke, hvor en rådhusbetjent i Kommunes Interne Service afhenter brevene hver dag kl. 13.00. Det er derfor almindelig procedure, at breve der lægges til forsendelse inden kl. 13.00 dateres samme dag, mens breve der lægges til afsendelse efter kl. 13.00 dateres dagen efter.
• Jobcentrets udtalelse at 5. februar 2009 er først afsendt 23.2.2009 jfr. vedlagte oversigt hvoraf det fremgår, hvilken dag dokumentet er tilknyttet sagen. Grunden hertil er, at sagsbehandleren skulle lave et udkast til besvarelsen, og dette udkast blev påbegyndt 5. februar 2009, og datoen blev derfor automatisk dannet denne dag. Da brevet blev afsendt, var vi ikke opmærksom på at ffi datoen rettet til den 23.2.2009.
• Jeg har løbende behandlet sager om afsendelse og modtagelse af post. Det har i den forbindelse været fundamentalt at breve bør afsendes samme dag som de dateres. Se eksempelvis Ombudsmandens beretning for 2007, side 399 f. og en udtalelse som jeg offentliggjorde pà embedets hjemmeside den 29. april 2010 (www.omDudsmanden. dkInyt_ogjresseIalIeIDatering_af_breveI).
• Jeg anser det for at være en almindelig ordensmæssig grundsætning at offeritilge myndigheder sender deres breve samme dage som de dateres. Det er vigtigt bla. at hensyn til beregning af frister og bedømmelse af sagsbehandlingstid, men også fordi lejl I forbindelse med brevdatering efterlader det indtryk at myndighedens håndtering at brevafsendelser er behæftet med usikkerhed.
• Jeg mener således at det er beklageligt at den udtalelse som jobcenteret sendte til beskæftigelsesankenævnet den 23. februar 2009 var dateret den 5. februar 2009.
• Jeg har gjort Kommune bekendt med min opfattelse.
• Tidligere fejisendt post
• 3F har tidligere gjort Kommune (Jobcenteret) opmærksom på at der skete fejl i forbindelse med kommunens brevafsendelse. I brev at 7. september 2007 i forbindelse med et andet medlems sag, skrev 3F til kommunen:
• Vedr. : Fejlsendt post.
• For nogen tid siden kom et medlem med brev udstedt til (kvindej en funktionsafklaring med meget personlige oplysninger. Delle brev lå bagerst i de papir han havde fået tilsendt fra kommunen. Vi aftalte egentlig bare at makulere brevet.
• Imidlertid modtog vii sidste uge, et brev med indkaldelse til opfalgningssamtale for en [mand). Delle Drev lå bagest i brev udstod til os, hvormed der var sendt en ressourceprofil. Det handler om indkaldelse til en opfølgningssamtale og hvis ikke personen har fået denne indkaldelse, kan det I værste fald koste ham forsørgelsesgrundlaget
• De os uvedkomne breve vedlægges og vi opfordrer til, at man er mere omhyggelig med afsendelse at post .
• I udtalelsen at 12. marts 2009 skrev beskæftigelsesankenævnet
• Samtidig er det forhold at kommunen- i en anden sag, vedrørende en anden borger- tilbage i augustlseptember 2007 ved et brev til 3F fejlagtigt har vedlagt en indkaldelsesskrivelse til opføtgningsmede ikke nok til at fravige formodningen om at brevet er kommet frem korrekt.
• Jeg er ikke uenig i nævnets opfattelse af at fejl i andre sager ikke skal have direkte indflydelse i denne sag. Imidlertid illustrerer brevet dog at kommunen i august/september 2007 begik fejl 2 gange ved afsendelse at vigtige breve. Jeg går ud fra at det er tilfældigt at de fejlafsendte breve blev sendt til 3F/et medlem at 3F. Jobcenteret har ikke bestzidt 3F’s oplysninger om fejlafsendelser i andre sager.
• Konklusion
• Kommunens redegørelse for postafsendelsen
• På side 8 i denne udtalelse har jeg kritiseret nævnets sagsoplysning, fordi jeg mener jeg at beskæftigelsesankenævnet burde have indhentet nærmere oplysninger om Kommunens postatsendelse, så nævnet havde et bedre grundlag for at vurdere om det med rette kunne lægges til grund at brevet at 11. juni 2008 var afsendt fra jobcenteret. Derfor har jeg overvejet at henstille til beskæfugelsesankenævnet at genoptage behandlingen af sagen. Imidlertid har nævnet i forbindelse med min behandling at sagen forholdt sig til Jobcenter etterfølgende oplysninger om brevafsendelsen. Kommunens op lysninger har ikke givet nævnet anledning til en ændret bedømmelse al sagen. Nu hvor spørgsmålet om kommunens procedure for postafsendelse er tilstrækkeligt oplyst, mener Jeg ikke at der er grund til at henstille genoptagelse at denne årsag.
• Den bevismæssige vurdering at om mødeindkaldelsen at II. juni 2008 kunne anses for afsendt fra kommunen og værn kommet frem til
• Vurderingen af om NNs manglende fremmede til samtalen den 19. juni 2008 var udtryk for at hun uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning sâledes at dagpengeretten bortfaldt bygger på en konkret vurdering alen række hensyn og omstændigheder. Heri indgår en subjektiv bedømmelse af NNs forhold i sagen, herunder om hun havde kendskab til at hun var indkaldt til informationsmødet Altså om det kunne lægges til grund at medelndkaldelsen af 11. juni 2008 kom (rettidigt) fremtil hende.
• NN har fastholdt at hun ikke modtog jobcenterets brev af 11. juni 2008. Det vil sige at ifølge egne oplysninger ikke var bekendt med at hun skulle møde til samtale den 19. juni 2008. Straks da hun modtog partshøringsbrevet af 19. juni2008, mødte hun personligt op på kommunen og meddelte at hun ikke havde modtaget indkaldelsen, og at hun geme ville deltage i et informationsmøde.
• Kommunen og Beskæftigelsesankenævnet. Statsforvaltningen lagde ved afgørelseme til grund at NN blev korrekt indkaldt til informationsmødet.
• Som tidligere omtalt er det min opfattelse at det er myndighederne der har bevisbyrden for at brevet blev afsendt af Jobcente , og for at indkaldelsesbrevet kom frem til NN.
• En myndighed vil normalt kunne løfte denne bevisbyrde ved at føre systembeviser. Domstolene, herunder Højesteret, har flere gange haft lejlighed til attage stilling til hvilke krav der skal stilles til beviset for at offentilge nyndigheden breve er kommet frem til adressaten. I ingen at de sager som jeg har kendskab til, har domstolene tilsidesat det systembevis som forvaltnlngsmyndighedeme har ført for at brevet anses for at være kommet (rettidigt) frem.
• I udtalelserne til mig har Jobcenter detaljeret redegjort for jobcenterets normale procedure for afsendelse al post og fremlagt en kopi al brevet af ii. juni 2008. Endvidere fremgår det at oversigten over de dokumenter der var tilknyttet sagen, at brevet ali i. juni 2008 var tilknyttet. Jobcenteret har endelig oplyst at det ikke modtog brevet stil. juni 2008 til NN retur. Ved henvendelse til Post Danmark fik jobcenteret oplyst at der ikke var uregelmæssigheder i postudbringningen de aktuelle dage. Jobcenterets oplysninger og dokumentation taler med stor vægt for at lægge til grund at brevet at 11. juni 2008 kom (rettidigt) frem.
• Imidlertid er det et faktum at der var uregelmæssigheder bl.a. i forbindelse med Jobcenter postafsendelse både i denne konkrete sag og i andre sager. Jeg henviser først og fremmest til at der skete fejl ved afsendelsen at afgerelserne at 7. juli 2008. 3F har gjort opmærksom på at der også er sket fejlafsendelser i andre sager. Jobcenteret har ikke bestridt 3F’s oplysninger om fejlafsendelser i andre sager. Endvidere blev jobcenterets udtalelse af 5. februar 2009 ikke sendt samme dag som den var dateret Endelig adskiller jobeenterets kopi at brevet af ii. juni 2008 sig fra de øvrige akter ved at være udskrevet på brevpapir og ved at have en manuel original rettelse.
• Der er således sket fejl og unøjagtigheder I forbindelse med afsendelse af Jobcenter post, både i forbindelse med denne sag, men tilsyneladende også i forbindelse med andre sager. Jeg mener at der er en ikke ubetydelig usikkerhed omkring jobcenterets brevafsendelse der svækket forrnodningen om at brevet af i i. juni2008 blev korrekt afsendt og kom frem. Som konsekvens heraf mener jeg ikke at det er ubetænkeligt at lægge til grund at brevet at 11. juni2008 blev korrekt afsendt
• Efter min opfattelse er det ikke utvivlsomt at jobcenteret har løftet bevisbyrden for at brevet at ii. juni 2008 kom frem til NN.
• Hertil kommer at en afgørelse om at inddrage sygedagpengene og dermed forsergelsesgrundlaget for en borger er en usædvanligt indgribende afgørelse. Jeg vil ikke afvise at dette forhold kan spille ind ved dornstolenes vurdering at den bevissikkerhed der skal foreligge for at et brev er afsendt og kommet frem.
• Ombudsmandsinstitufionen er imidlertid ikke egnet til at a& lare et bevis- spørgsmål som det netop omtalte fordi ombudsmanden normalt ikke har rnulighed for at afhøre vidner i sagen, men behandler klager på et skriftligt grundlag. Efter min opfattelse mà en afklaring at dette bevisspergsmål ske ved domstolene.
• Jeg har valgt at bede Beskæftigelsesankenævnet, Statsforvaltningen om at genoptage behandlingen af sagen og i lyset at de betænkeligheder jeg har anført ovenfor, påny vurdere om nævnet mener at der er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at stoppe udbetalingen at sygedagpenge.
• Jeg har bedt beskæftigelsesankenævnet om at sende mig en kopi at nævnets kommende afgørelse.
• På det foreliggende grundlag foretager jeg mig ikke mere i sagen.
• Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vil kunne tage stilling til en eventuel klage over nævnets kommende afgørelse, hvis Ankestyrelsen vurderer at sagen er at generet eller principiel betydning.
• Jeg beder jer om at afvente beskæftigelsesankenævnet kommende afgørelse og om at udnytte muligheden for at klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, før I tager stilling til om der er grundlag for at klage til mig (ombudsmandslovens § 14). Med venlig hilsen
• Sagstremstilllng
• Det fremgår af sagen at NN blev sygemeldt den 5. maj 2006 fra sit job i Kommunens skolerengøring pga. smerter i ryggen.
• I et partshøringsbrev at 19. juni2008 meddelte Kommunen NN at udbetalingen at sygedagpenge til hende var blevet standset fordi hun ikke var mødt op til et informationsmøde den 19. juni 2008 som hun ifølge kommunen var indkaldt til i et brev af 11. juni 2008.
• NN har under behandlingen at sagen fastholdt at hun aldrig modtog brevet af 11. juni 2008, og at det var grunden til at hun ikke mødte op til informatlonsniødet Hun tilkendegav at hun ønskede at deltage i et informationsmøde. Derfor mødte hun den 20. juni 2008 - samme dag som hun modtog kommunens brev af 19. juni 2008 - op på kommunen for at meddele dette. I et brev som hun afleverede til kommunen den 24. juni 2008, forklarede hun det således:
• “(. . . ) 0. 20/06 fik jeg et brev om at jeg har fået et brev, hvori der stod at jeg skulle komme til et Informationsmøde d. 19)06, men jeg har aldrig fået det brev. Derudover stod der at jeg ikke får sygedagpenge. Samme dag tog jeg til jobcenteret, hvor jeg bliver betragtet som en løgner, når jeg informere jer om at jeg Ikke har modtaget det første brev.
• Jeg er muligvis mange ting men en løgner er jeg klart ikke. Jeg ville med glæde komme til informationsmødet, og jeg kan ikke se grunden til at skulle være fraværende.
• At en e-mailkorrespondance 10. juli 2008 mellem 3F og jobcenteret fremgår det at NN henvendte sig til 3F med en afgørelse af
• 7. juli 2008 som var stilet til hende og med følgende ordlyd:
• Ophør at sygedagpenge
• Det meddeles herved, at udbetalingen af sygedagpengerefusion for NN cpr.nr.er ophørt med virkning fra 19. juni 2008 pga. manglende medvirken ved kommunens informationsmøde.
• Ifølge Dagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 3 mistes retten til sygedagpenge, hvis den sikrede uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning jf. Dagpengelovens kapitel 6.
• De er i brev af 19. juni2008 blevet partshørt, jt. Forvaltningslovens § 19. Vi har ikke modtaget bemærkninger fra Dem.
• Ved afgørelsen er lagt vægt på, at NN er udeblevet fra inforrnationsmødet den 19. juni 2008, selv om hun i brevet at 11. juni 2008 er gjort opmærksom på, at konsekvenserne ved at udeblive er, at udbetalinqen at sygedagpenge/lønrefusion vil ophøre.
• NN har oplyst, at hun ikke har modtaget brevet med indkaldelsen til infomiationsmødet.
• 3F reagerede ved den 8. juli 2008 at klage over afgørelsen. Endvidere skrev 3F til Kommunen at kommunen i afgørelsen slet ikke havde anført at NN havde svaret på partshøringsbrevet og heller ikke havde redegjort for resultatet at de undersøgelser ved Post Oanmark som kommunen på baggrund at 3F’s henvendelse havde lovet at foretage. Endvidere anførte 3F at der ikke var dokumentation for at NN
• uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning. SF henviste i den forbindelse til den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportlonalitet. Endelig skrev SF at der i sagen var begrundet tvivl om hvorvidt mødeindkaldelsen sf11. juni 2008 overhovedet var blevet sendt, og i givet fald til hvem. 3F henviste til tidligere erfaringer med fejlforsendelser fra jobcentret.
• I en mail at 10. juli 2008 kl. 12.51 fra en sagsbehandler i social- og beskæftigelsesforvaltningen, sygedagpenge, til 3F skrev kommunen:
• Jeg beklager, at der er sendt 2 forskellige afgørelser til NN. Det er selvfølgelig en fejl. Den gældende er den, som jeg har vedhæftet til dig i forrige mail.
• Den kopi du har sendt til mig, skulle aldrig have været sendt. Det er afgørelsen til Kommune som arbejdsgiver- så den skulle være sendt
• til arbejdsgiveren og ikke til NN. Jeg kan dog se, at den er blevet ret tet og sendt til arbejdsgiveren.
• Beklager meget.
• Den vedhæftede afgørelse havde følgende ordlyd:
• Ophør at sygedagpenge
• Det meddeles herved, at udbetalingen af sygedagpenge er ophørt med virkning Ira 19. Juni 2008 pga. din manglende medvirken ved kommunens informationsmøde.
• Ifølge Dagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 3 mistes retten til sygedagpenge, hvis den sikrede uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning jf. Dagpengelovens kapitel 6.
• Du er i brev af 19. juni 2008 blevet partshørt, jf. Forvaltningslovens § 19 og der er i den forbindelse modtaget bemærkninger fra dig.
• Du anfører bl.a. I dine bemærkninger, at du ikke har modtaget brevet om indkaldelse til informationsmøde den 19. juni 2008.
• Bemærkningerne har dog ikke givet anledning til at ændre vurderingen om din manglende medvirken i informationsmødet.
• Ved afgørelsen er lagt vægt på, at vi har eftersøgt brevet hos Post Danmark, men at det ikke er lykkedes dem at finde brevet. Der er således ikke påvist uregelmæssigheder i postudbringningen.
• Den 10. juli2008 kl. 13.41 svarede 3F:
• Ja det er ikke godt, men der er nu ikke sendt 2 afgørelser til NN. Hun har kun fået den jeg vedhæftede.
• Beskæftigelsesankenævne Statsforvaltningen fastholdt den 13. oktober 2008 jobcentrets afgørelse om at NN ikke var berettiget til sygedagpenge fra den 19. juni 2008. Nævnet vurderede at NN uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgende indsats. Nævnet anførte:
• Nævnet har lagt vægt på, at du ved brev at 11. juni 2008 er blevet indkaldt til informationsmøde den 19. juni 2008. Formålet med mødet er at orientere dig om selve kommunens oplelgningsarbejde I forbindelse med behandlingen at din sygedagpengesag.
• Nævnet har desuden lagt vægt på. at det fremgår at brevet, at din dagpengeudbetaling ophører øjeblikkeligt ved manglende fremmøde.
• Nævnet har derudover lagt vægt på, at du ikke møder op til informationsmødet.
• Nævnet har ved sagens bemærkning været opmærksom på, at du under partshøringen oplyser at du ikke har modtaget indkaldelsesbrevet.
• Ifølge Ankestyrelsens praksis, må et brev dog formodes at være kommet frem dagen efter atsendelse, med mindre der er konkrete holdepunkter for at antage andet.
• I dette tilfælde er der ikke grundlag for at antage at brevet ikke er kommet frem. Kommunen har rettet henvendelse til postvæsnet som har oplyst at der ikke var uregelmæssigheder i postgangen, og at brevet heller ikke er blevet fundet efter en efterlysning.
• Det kan endvidere ikke tillægges vægt, at kommunen eventuelt i en anden sag eller på et andet tidspunkt har fejladresseret- eller fejlsendt- et brev til en borger.
• Det bemærkes, at du i forbindelse med kommunens afgørelse både har modtaget afgørelsen om refusion at dagpenge som burde have været sendt til din arbejdsgiver, samt afgørelsen om ophør at dagpengeudbetaling. Nævnet vurderer ikke, at dette har betydning for afgørelsen.
• Det bemærkes desuden, at brev fra Kommunens Finans- og personaletorvaltning af ii. juli 2008, eventuelt kan betragtes som en klage over stop af dagpengerefusion. Nævnet har dog ikke foretaget yderligere i denne anledning, og det henstilles derfor til kommunen at undersøge hvorvidt det er en klage om stop at dagpengerefusion så hurtigt som muligt.
• Ankestyrelsen afviste den 5. december 2008 at behandle sagen.
• I et brev at 15. december 2008 klagede 3F til mig på vegne at NN. I klagen gentog 3F sin påstand om at afgørelsen i NNs sag var i strid med proportionalitetsprincippet 3F bemærkede i den forbindelse at beskæftigelsesankenævnet ikke havde forholdt sig konkret til denne indsigelse. 3F gentog desuden sit synspunkt om at der i den konkrete sag- hvor jobcentret påviseligt havde begået fejl i korrespondancen
• - var grund til at tvivle på om det afgørende brev til NN blev afsendt korrekt.
• Den 23. januar 2009 bad jeg Beskæftigelsesankenævriet, Statstorvaltningen om en udtalelse I anledning af klagen fra 3F. Jeg bad beskæftgelsesankenævnet om først at indhente en udtalelse fra Jobcenteret brevet til nævnet skrev jeg bl.a. følgende:
• “jeg har i en udtalelse som er gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 2004, s. 425 ff. , givet udtryk for at det er min opfattelse at bevisbyrden for at et brev afsendt at en offentlig myndighed anses for at være kommet frem til modtageren (dagen efter afsendelse med A-post), påhviler den offentlige myndighed. Myndigheden vil normalt kunne løfte denne bevisbyrde ved detaljeret at redegøre for proceduren på det pågældende tidspunkt for afsendelse at post (systembeviset). Brevet må herefter anses for at være kommet (rettidigt) frem medmindre der foreligger oplysninger- for eksempel fra Post Danmark- der kan sandsynliggøre et andet forløb. Jeg har I en udtalelse som er gengivet i min beretning for 2007, s. 399 ff. , gentaget denne opfattelse.
• Selvom 3F flere gange under behandlingen at sagen har givet udtryk for tvivl om hvorvidt brevet af 11. juni 2008 til NN overhovedet blev afsendt til hende, fremgår det ikke at det sagsmateriale som jeg er i besiddelse at, at jobcentret har redeajort nærmere for omstændighederne omkflng afsendelsen af brevet (systembeviset), eller at beskæftigelsesankenævnet har forholdt sig konkret til disse omstændigheder eller til 3F’s indsigelse.
• Nævnet har desuden ikke forholdt sig konkret til 3F’s bemærkninger om proportionalitetsprincippet.
• Jeg beder myndighedeme om i udtalelserne til mig at redegøre nærmere for omstændighederne omkring afsendelse at brevet at 11. juni 2008 til NN (systembeviset). I den forbindelse beder jeg myndighederne om også at redegøre nærmere lorden bevismæssige
• vurdering som- efter myndighedernes opfattelse- fører til at NNs forklaring om at hun aldrig modtog brevet, tilsidesættes i den konkrete sag. Jeg beder myndighederne om at inddrage oplysningerne fra 3F om at der har været konstateret fejlforsendelser fra jobcentret både i denne og i andre sager.
• Ifølge dagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 3, bortfalder retten tit sygedagpenge blandt andet hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning’. Jeg beder myndighederne om at redegøre nærmere for hvilke omstændigheder i NNs sag der førte til at hun blev anset for ‘uden rimelig grund’ at undlade at medvirke ved kommunens opfølgning.
• Endelig beder jeg om de eventuelle øvrige bemærkninger som klagen med bilag måtte give myndighederne anledning til. ”
• Jobcenter afgav udtalelse i sagen i februar 2009 (udtalelsen er date ret 5. februar 2009, men stemplet som indgået hos Statsforvaltningen
• den 24. februar 2009). Jobcentret skrev:
• Vedr. Jobcenters procedurer for afsendelse af post, kan vi oplyse. at når der sendes et brev fra Jobcenter til en borger, laves dette I KMDs db system KMD Sag. Brevet oprettes ved at man indtaster borgerens cpr.nr., hvorved borgerens navn og adresse automatisk fremkommer. Brevet udskrives og lægges til afsendelse i en bakke, hvor en rådhusbetjent i Kommunes Interne Service alhenter brevene hver dag kl. 13.00.
• Ifølge en at Kommunes rådhusbetjente, tages brevene med til socialforvaltnlngens postomdelinghvor brevene frankeres og samme dag afleveres til Post Danmarks postkontor.
• 3F giver i klagen udtryk for, at de tvivler på, om modeindkaldelsen at 11. juni 2008 er sendt og i givet fald til hvem. Der er fremsendt kopi af brevet, som er lavet i KMDs edb system KMD Sag. NNs navn og adresse fremkommer automatisk, når man indtaster hendes cpr.nr., og ifølge kopien er både navn og adresse korrekt.
• Da vi 7. juli 2008 sendte afgørelse tilNN og arbejdsgiveren i Kommune, anførte vi fejlagtig NN som modtager i begge breve. Dette skete ved, at brevet dannes i KMD Sag, hvor NNs navn automatisk fremkommer som modtager. Vi var ikke opmærksom på at rette modtageren til Kommune, hvorved NN fejlagtig også fik det brev, som kommune som arbejdsgiver skulle have. .
• Det er ikke korrekt, som 3F har anført, at NN først fik afgørelsen at 7. juli 2008 ved e-mail sendt til 3F den 10. juli 2008.
• Afgørelsen til NN er sendt fra Jobcentret den 7. juli 2008.
• Vedr. spørqsmålet om hvilke omstændigheder der førte til, at vi anså NN for ‘uden rimelig grund’ at undlade at medvirke ved kommunens opfølgning kan vi anføre, at det udelukkende er fordi hun udeblev fra inlormationsmødet den 19. juni 2008.
• NN har som eneste grund for udeblivelsen anført, at hun ikke har modtaget brevet af 11. juni 2008. Ved kontakt til Post Danmark har vi fået oplyst, at der ikke har været uregelmæssigheder i postudbringningen. Oa Drevet ikke er kommet retur til kommunen må det antages, at brevet er kommet frem til adressaten, Der henvises i denne forbindelse til principafgørelse D-15-08.
• Den 12. marts 2009 sendte Beskæftigelsesankenævnet. Stataforvaltningen sin udtalelse til mig. Nævnet skrev følgende i udtalelsen:
• “For så vidt angår vurderingen af om det kan lægges til grund, at syge- meldte har modtaget incikaldelsesbrevet af 11. juni 2008, har nævnet indhentet en udtalelse fra Jobcenter vedrørende selve proceduren ved atsendelse at brev fra kommunen.
• Det fremgår at denne udtalelse, at kommunen udfærdiger breve til borgerne i KMDs EDB system KMD sag. Brevet oprettes ved at man taster Borgerens cpr. nr., hvorved borgerens navn og adresse automatisk fremkommer. Brevet udskrives herefter og lægges til afsendelse i en bakke hvor en rådhusbetjent i Kommunes Inteme Service afhenter brevene hver dag kl. 13.00. Brevene tages med til socialforvaltringens postomdelinghvor brevene frankeres og samme dag afleveres til Post Danmarks postkontor.
• Nævnet finder ikke anledning til at stille spørgsmålstegn ved denne fremgangsmåde, og ser heller intet i sagens oplysninger der tyder på at denne fremgangsmåde ikke er fulgt i dette tilfælde. Nævnet vurderer derfor, at det må lægges til grund, at brevet er afsendt- korrekt -fra kommunen den pågældende dag.
• Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at kommunen efterfølgende tager kontakt til Post Danmark med henDlik på at undersøge hvorvidt der har været uregelmæssigheder i postgangen på det pågældende tidspunkt. Svaret fra Post Danmark er at der ingen uregelmæssigheder har været og at brevet heller ikke er blevet fundet ved en eftertysning.
• Nævnet vurderer pâ denne baggrund, at det herefter må lægges tit grund, at brevet er afleveret til borgeren.
• Det forhold, at kommunen ved en lejl sender et yderligere brev til borgeren- som borgeren ikke skulle have modtaget- ses ikke at have betydning I denne forbindelse. Den pågældende skrivelse er en afgørelse om refusion at dagpenge som burde have været afsendt til borgerens arbejdsgiver, men som ved en fejl er blevet adresseret til bageren. Det kan derfor ikke tages til indtægt for at kommunens forsendelsesprocedure er fejlbehæftet, eller at der er grundlag for at stille spørgsmålstegn ved Post Danmarks generelle serviceniveau i området da afgørelsen- dagen efter afsendelsen- er kommet frem til den person som brevet er adresseret til.
• Samtidig er det forhold at kommunen- i en anden sag, vedrørende en anden borger- tilbage i august/september 2007 ved et brev til 3F fejlagtigt har vedlagt en indkaldelsesskrivelse til opfeigningsmøde ikke nok til at fravige formodningen om at brevet er kommet frem korrekt.
• Da indkaldelsesbrevet er korrekt adresseret til borgeren, og da kommunens forsendelsesprocedure- som beskrevet ovenfor- er i orden, og da Post Danmark oplyser, at der ingen uregelmæssigheder har været på det pågældende tidspunkt må konklusionen herefter være, at indkaldetsesbrevet er afleveret korrekt og rettidigt til borgeren, hvilket også følger også af Ankestyrelsens praksis jf. blandt andet afgørelsen, SM 0-15-08.
• For så vidt angår vurderingen af hvorvidt borgerens undladelse til at medvirke til kommunens opfølgning er sket ‘uden rimelig grund’, lægger nævnet til grund for vurderingen, at borgeren udelukkende har angivet manglende modtagelse af brevet som den eneste grund til at vedkommende ikke er mødt tIl opfelgningsmødet.
• Oa nævnet allerede er kommet frem til, at det må lægges til grund for afgørelsen, at indkaldelsesbrevet faktisk er kommet frem til borgeren, følger det umiddelbart heraf, at borgerens udeblivelse Ira opletgningsmødet er sket uden rimelig grund, hvilket også følger også af Ankestyrelsens praksis jf. blandt andet afgørelsen, SM 0-15.08.
• For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt proportionalitetsprincippet finder anvendelse, har nævnet lagt vægt på, at portionalitetsprincippet i den forvaltningsretlige litteratur er toleddet. For det første indebærer proportionalitetsprincippet et krav om at der skal være et rimeligt forholdmellem målet og midlet, det vil sige at midlet skal være formålstjenligt. Dernæst indebærer princippet et krav om at der ikke mà anvendes mere indgribende foranstaltninger, såfremt mindre indgribende foranstaltninger må antages at kunne føre til andet resultat.
• Det følger heraf, at en forudsætning for nævnet til at anvende proportionalttetsprlncippet er, at kommunen har haft en mulighed for at vælge mellem flere forskellige former for sanktioner, og at nævnet derefter vurderer, at den valgte sanktion har været enten uhensigtsmæssig med hensyn til målet, eller for hård i forhold til ‘forseelsen’, eller eventuelt hvis sanktionen bliver anvendt i en situation som det må antages at lovgiver ikke har været opmærksom på i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen- det vil sige meget særlige eller atypiske tilfælde.
• Det fremgår af dagpengelovens § 21 • stk. 1, nr. 3, at retten til dagpenge bortfalder, hvis borgeren uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.
• Nævnet vurderer, at det at en borger påstår at vedkommende ikke har modtaget en indkaldelse til kommunens opfølgningsmøde ikke er et sådant særligt eller atypisk tilfælde, som lovgiver ikke har været opmærksom på, og derfor ikke har gjort op med I forbindelse med formuleringen af bestemmelsen.
• Samtidig ville en sådan tolkning af bestemmelsen fare til at den blev nærmest uanvendelig. Enhver borger der herefter ikke mødte op til en opfølgningssamtale ville- ved udelukkende at henvise til at vedkom mende ikke havde modtaget en mødeindkaldelse- dermed kunne gøre kommunen ude afstand til at sanktionere borgeren efter bestemmelsen.
• På denne baggrund anser nævnet det som udgangspunkt ikke muligt at anvende proportionalitetsprincippet i de sager hvor borgeren påstår ikke at have modtaget indkaldelse til opfølgningsmedet Folketinget har med dagpengetovens § 21. stk. 1, nr. 3 tydeligt fastslået, at hvis det fastslås, at borgeren uden rimelig grund har undladt at deltage ved kommunens opfølgrinq, skal borgerens dagpengeret bortfalde, En anvendelse af proportionalitetsprindppet i dette tilfælde vil medføre at nævnet ser bort fra lovgivers udtrykkelige og utvetydige hensigt om at stoppe dagpengeudbetalingen for borgere der uden rimelig grund ikke deltager ved kommunens opfølgning.
• Den 2. april 2009 skrev 3F at NN kun modtog en afgørelse, og det var afgørelsen der rettelig skulle være sendt til arbejdsgive
• ren. Såfremt kommunen sendte to breve til NN måtte det ene være bortkommet i posten.
• Den 29. maj 2009 bad jeg myndighederne om supplerende udtalelser. I mit brev til beskæftigelsesankenævnet skrev jeg:
• ‘3F har kommenteret Jobcenter og beskæftigelsesankenævnets udtalelser i et brev af 2. april 2009.
• Jeg beder på ny om en udtalelse i sagen. Jeg beder beskættigelsesankenævnet om tørst at indhente en udtalelse Ira Jobcenter om sagen.
• Jobeenter anfører i sin udtalelse af 5. februar 2009 til beskæftigelsesankenævnet bl.a. følgende:
• Da vi 7. juli 2008 sendte afgørelse til og NN arbejdsgiveren, anførte vi fejlagtigt NN som modtager i begge breve. Dette skete ved, at brevet dannes i KMD Sag, hvor navn automatisk fremkommer som modtager. Vi var ikke opmærksom pâ at rette modtageren til Kommune, hvorved NN fejlagtigt også fik det brev, som Kommune som arbejdsgiver skulle have.
• I de sagsakter som jeg har modtaget fra myndighederne, indgår en kopi af et brev dateret den 7. juli 2008 som er adresseret NN til
• arbejdsgiver.
• Som det fremgår af det som jobcenteret har anført sendte jobcenteret den 7. juli 2008 brevet som skulle have været sendt til NNs
• arbejdsgiver, til NN fordi hendes navn automatisk fremkom som modtager. Jobcenteret fik ikke rettet modtageren.
• Jeg går på baggrund af denne beskrivelse at hændelsesforløbet ud fra at brevet til Kommune som arbejdsgiver først blev sendt da fejltagelsen gik op for jobcenteret Jeg beder jobcenteret oplyse hvilken dato brevet til arbejdsgiveren blev sendt.
• Jeg beder Jobcenter m at oplyse om jobcenteret
• - opbevarer kopier af korrespondancen, herunder af udgående breve, i fysiske sager ogleller
• - opbevare, kopier af korrespondance, herunder udgående breve, i elektronisk form.
• Hvis jobcenterets korrespondance, herunder navnlig udgående breve, kun opbevares i elektronisk form, beder jeg om at få oplyst hvordan jobcenteret sikrer at det lagrede dokument, herunder dateringen, er nøjagtigt enslydende med det sendte brev.
• I den forbindelse beder jeg også jobcenteret om nærmere at redegøre for den kopi at brev at 11. juni 2008 som indgår I sagens akter. kopien fremstår umiddelbart- som den eneste at de akter der stammer fra jobcenterets sag- udskrevet på originalt papir. Desuden ses der at være foretaget en manuel (original) rettetse nederst på side 1 på kopien.
• Om afsendelsesproceduren oplyser jobcenteret at breve udskrives og lægges I en bakke hvor en rådhusbetjent afhenter brevene hver dag kl. 13.00. Rådhusbetjenten tager brevene med til socialforvaltningens postomdeling, hvor brevene frankeres og samme dag afleveres til Post Danmarks postkontor.
• Jeg beder om at få oplyst hvordan datenngen at jobcenterets breve finder sted sådan at det sikres at breve afsendes samme dag som de er dateret.
• I den forbindelse har jeg noteret mig at jobcenterets udtalelse af 5. februar 2009 til beskæftlgelsesankenævnet først er indgået hos Statstorvaltningen den 24. februar 2009. Jeg beder derfor også jobcenteret om nærmere at redegøre for dateringen og afsendelsen at udtalelsen af 5. februar 2009.
• Jeg beder beskæftigelsesankenævnet om at forholde sig til jobcenterets oplysninger.
• Jeg anmoder om at de supplerende udtalelser bliver sendt via Ankestyrelsen med henblik på at Ankestyrelsen udtaler sig om afgørelsen om at afvise sagen som ikke principiel eller generel.
• Jobcenter afgav sin supplerende udtalelse den 24. juni 2009. Jobcentret skrev bl.a. følgende:
• Brevet til Kommune som arbejdsgiver dateret 7. juli 2008 blev også afsendt den 7. juli 2008, og ikke først da fejltagelsen blev opdaget Der er således udskrevet 3 breve den 7. juli 2008, hvoraf det ene skulle have været kasseret, da fNN ejlagtig stod som modtager at det brev, som skulle være sendt tit Kommune som arbejdsgiver. Vi blev først 15. juli2008 opmærksom på fejlen, da 3F sendte os en kopi at det fejlagtig sendte brev.
• Kommune opbevarer kopier at korrespondance i elektronisk form.
• Når et brev sendes, knyttes dokumentet på den elektroniske sag. På vedlagte oversigt over tilknyttede dokumenter kari ses, hvilken dag dokumentet er tilknyttet, og det er denne dag brevet er sendt Her kan også ses, at brevet til Kommune som arbejdsgiver først er tilknyttet 15. juli 2008, flvor 3F sendte os en kopi at det fejlagtig sendte brev.
• I de tilsendte akter er brevet at 11. juni2008 udskrevet på originalt papir. Elektroniske breve der udskrives på fly, kan udskrives både på originalt papir og på blankt papir, og vi har i dette tilfælde valgt at udskrive det på orginalt papir.
• Brevet at 11 . juni 2008 om indkaldelse til informationsmøde er lavet på baggrund at et standardbrev. Der afholdes inforrnationsmøder 2 gange ugentlig, hvorfor datoen for mødet og datoen for ophør at sygedagpenge skal rettes til hvert informationsmøde. Da NN
• blev indkaldt til informationsmøde den 19. juni 2008, blev datoen for ophør af sygedagpenge fejlagtig ikke rettet til den 19. juni 2008, hvorfor datoen fra det forudgående informationsmøde den 12. juni 2008 fejlagtig er anført. Den manuelle rettese er lavet for at gøre opmærksom på. at denne fejl er sket, men at det ikke betyder, at udbetalingen er bortfaldet 12. juni 2008, men først den 19. juni 2008.
• Som tidligere oplyst, lægges breve til afsendelse i en bakke, hvor en rådhusbetjent i Kommunes Interne Service afhenter brevene hver dag kl. 13.00. Det er derfor almindelig procedure, at breve der lægges til forsendelse inden kl. 13.00 dateres samme dag, mens breve der lægges til afsendelse efter kl. 13.00 dateres dagen efter.
• Jobcentrets udtalelse at 5. februar 2009 er først afsendt 23.2.2009 jfr. vedlagte oversigt hvoraf det fremgàr, hvilken dag dokumentet er tilknyttet sagen. Grunden hertil er, at sagsbehandleren skulle lave et udkast til besvarelsen, og dette udkast blev påbegyndt 5. februar 2009, og datoen blev derfor automatisk dannet denne dag. Da brevet blev afsendt var vi ikke opmærksom på at få datoen rettet til den 23.2.2009.
• I sin supplerende udtalelse at 14. juli 2009 skrev beskæftigelsesankenævnet:
• Nævnet har ikke yderligere kommentarer til sagen på baggrund at Kommunes svar at 25. juni 2009.
• Der er ikke ved Kommunes svar fremkommet yderligere oplysninger der giver grundlag for at stille spørgsmålstegn ved nævnets tidligere vurdering af at indkaldelsesbrevet er afsendt korrekt til klager, og at det efterfølgende mâ formodes at være kommet frem.
• Nævnet bemærker i øvrigt, at man I øvrigt anser spørgsmålet- om hvilke datoer de øvrige breve i sagen er afsendt- som irrelevant i den aktuelle sag, da klager netop kun gør gældende aldrig at have fået indkaldelsesbrevet. ’
• Den 17. november 2009 skrev Ankestyrelsen følgende til mig:
• “Ankestyrelsen afviste den 5. december 2008 at antage NNs sag om ophør al sygedagpenge som følge af udeblivelse fra et informationsmøde.
• Ankestyrelsen fandt at sagen havde en så konkret karakter, at sagen ikke kunne bruges som vejledning. Afgørelsen afhang al en konkret vurdering at, hvorvidt det med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at NN havde en rimelig grund til ikke at deltage i
• kommunens opfølgning.
• Ankestyrelsen vedlagde kopi af Principafgorelse D-15-O8, Idet problemstillingen i principafgørelsen var sammenlignelig med
• sag, hvor en sygemeldt anfører, at en indkaldelse til opfølgningsmøde ikke er modtaget, hvor Postvæsenet ikke har rapporteret om uregelmæssigheder i postgangen. og hvor brevet om indkaldelse til opfelgningsmøde ikke er kommet retur til kommunen. Der måtte foreligge særlige forhold, som kunne afkræfte denne formodning, hvis det skulle antages, at et brev ikke var kommet frem.
• Ankestyrelsen finder efter modtagelsen at jobcentrets og beskæftigelsesankenævnets supplerende udtalelser fortsat, at NNs
• sag afhænger af en konkret vurdering al ovennævnte forhold,at sagen ikke vil kunne bruges som yderligere vejledning i forhold til
• kommuner og nævn.
• Ankestyrelsen har noteret sig Kommunes redegørelse for udfærdigelse at indkaldelsesbreve og procedure for afsendelse at post, samt vedrørende ombudsmandens spørgsmål om brevene af 7. juli 2008.
• NNs forbund, 3F, har henvist til proportionalitetsprincippet.
• Ankestyrelsen bemærker hertil, at Axikestyrelsen i vedlagte Prindpafgørelse 111-09, hvor proportionalitetsprincippet også blev gjort gældende, fandt grundlag tor at bemærke, at der udførligt i lovbemærkningeme tildagældende bestemmelse i sygedagpengelovens, § 21, stk. 1, nr. 3, om standsning at sygedagpenge ved manglende medvirken til kommunens opfølgning uden rimelig grund, udtrykkeligt var taget stilling til, at retsfølgen skulle være, at sygedagpengene bortfaldt.
• Yderligere skal Ankestyrelsen bemærke, at Folketinget ved lov nr. 480 at 12. juni2009 ændrede lov om sygedagpenge § 21, stk. 1, nr. 3, således at retten Ud sygedagpenge ikke bortfalder helt, men kun så længe den sygemeldte uden rimelig grund ikke medvirker ved kommunens opfølgning. At bemærkningerne til Iovændnngen, LF 165 08/09, fremgår det, at formålet med denne lovændring bI.a. er at fastsætte en sanktion, der er mere rimelig i forhold til den manglende medvirken.
• Af lovændringen ses det også, at udbetalingen al sygedagpenge genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge er opfyldt hvis dette sker senest 4 uger efter, at den syge- meldte er blevet underrettet om bortfaldet At bemærkningerne fremgår det, at også i forhold til overholdelse at denne frist gælder Ankestyrelsens praksis med hensyn til, hvem der bar bevisbyrrien to, at et brev er afsendt/modtaget. Det må herefter normalt antages, at breve, der bliver befordret med Post Danmark, kommer frem til adressaten. Der mà være særlige forhold, som kan afkræfte denne formodning, hvis det skal antages, at et brev ikke er kommet frem.
• Det er Ankestyrelsens opfattelse, at Folketinget ved behandlingen al lovforsiaget har taget Ankestyrelsens praksis, således som den bl.a. kommer til udtryk I Principafgørelsen 0-15-08, til efterretning og samtidig fundet grundlag for at foretage nogle ændringer i den dagældende syge- dagpengelov 21, stk. i nr. 3, så Folketinget fandt sanktionen mere rimelig.
• I Ankestyrelsen overvejelser er også indgået Højesterets dom at 5. november 2008, 1.12009.363K. Dommen er afsagt efter reglerne i retsplejeloven, og Højesteret fandt, at en parts manglende fremmede til et retsmøde kun kan tillægges udeblivelsesvirkning, hvis den pågældende har været lovligt indkaldt Til lovlig indkaldelse ved almindeligt brev hører, at brevet er kommet frem til modtageren. Afgivelse til postbesørgelse at et brev kan ikke i sig selv udgøre fornødent bevis herfor, jt. herved Højesterets kendelse at 24. august 2004, U. 2004.2756/IH. Ankestyrelsen bemærker til tJ. 2009.363H, at dommen efter Ankestyrelsens opfattelse ikke er en ændring at den praksis, som er kendt ved 11.2004.2756/iH. Yderligere bemærker Ankestyrelsen. at der ikke i Højesterets domme er oplysninger om, at der skulle være foretaget undersøgelser om eventuelle uregelmæssigheder i postgangen.
• Ankestyrelsen finder, at NNs sag ikke vil kunne bruges som yderligere vejledning i forhold til proportionalitetsprincippet.
• I en e-mail at 16. december 2009 kommenterede 3F de supplerende udtalelser fra jobcentret og beskæftigelsesankenævnet samt Ankestyrelsens brev af 17. november 2009.