Ankestyrelsens principafgørelse 84-11

GældendeÅr: 2011Udgivet: 2013-07-10

Beskrivelse

En skadelidt, som efter en arbejdsulykke havde indgået en § 56-ordning med sin arbejdsgiver, men fortsatte med at arbejde til uændret løn, havde ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne. En § 56-ordning indebærer, at arbejdsgiver får refundere...

Journalnummer

J.nr.: 1005497-09

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 17

Afgørelse

Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for erstatning for tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden den 28. marts 2001.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvordan skadelidtes erhvervsevnetab skulle beregnes, når der var indgået en § 56-ordning

Resultatet er

Du har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på erstatning for tab af erhvervsevne

Vi vurderer, at der på tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse ikke var dokumenteret et tab af erhvervsevne på 15 procent eller derover. Du er i arbejde uden indtægtstab på 15 procent eller mere.

Østre Landsrets dom af 23. december 2009:

Dommen vedrørte en mand som led af lungehindekræft. Så længe pågældende levede, oppebar han fuld løn fra sin arbejdsgiver, uanset hvor lidt eller meget han arbejdede. Der var indgået en såkaldt § 28-aftale (nuværende § 56) med kommunen. Lønnen var for arbejdsgiveren delvis finansieret af en privat pension og refusion af sygedagpenge i medfør af dagpengeloven.

Det blev i dommen konkluderet:

”…at det forhold, at sagsøgers arbejdsgiver under hans sygdom oppebar sygedagpenge og en forsikringsydelse, ikke var tilstrækkelig til at fravige udgangspunktet, hvorefter den lønindtægt, skadelidte oppebærer, er afgørende”.

Vi har lagt til grund, at du på skadetidspunktet den 28. marts 2001 arbejdede som lærer på A. Videre har vi lagt til grund, at du fortsat arbejder som lærer, og lønnen er ikke påvirket af arbejdsskaden. Du har indgået en § 56-ordning med din arbejdsgiver. Det betyder, at din arbejdsgiver får refunderet lønnen, når du er syg/fraværende.

Vi har lagt vægt på, at der på tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse ikke var dokumenteret et tab af erhvervsevne på 15 procent. Vi har herunder lagt vægt på, at lønnen ikke er påvirket af arbejdsskaden.

Herunder har vi også lagt vægt på, at § 56-ordningen efter vores vurdering ikke kan sammenlignes med fleksjob-dommene og Principafgørelse 128-09 om personlig assistance, jævnfør også ovenstående dom af 23. december 2009 fra Østre Landsret.

Der udbetales erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har medført nedsat evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Der gives ikke erstatning, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindre end 15 procent.

Sagsoplysninger

  • Dit forbund mener, at din § 56-aftale udgør en social ordning, som skal kompensere dig for et tab af erhvervsevne. Forbundet henviser til bemærkningerne i Højesterets dom af 30. oktober 2002, som jævnfør Højesterets dom af 22. december 2003 også finder anvendelse på arbejdsskadesikringslovens område.
  • Videre henviserforbundet til Østre Landsrets dom af 3. oktober 2008, som fastslog, at ovennævnte højesteretsdomme også finder anvendelse på situationer, hvor skadelidte ikke er i fleksjob, men modtager personlig assistance.
  • Det erdit forbundsopfattelse, at en § 56-aftale, som giver dig mulighed for større sygefravær derved at arbejdsgiver kompenseres økonomisk af kommunen, ligeledes er omfattet af disse domme. Arbejdsskadestyrelsen skal derfor forholde sig til dit tab af erhvervsevne, idet der ”ved fastsættelsen af en erstatning for erhvervsevnetab ikke tages hensyn til sociale ydelser, som måtte tilkomme en skadelidt i anledning af skaden”.
  • Slutteligt anfører forbundet, at du arbejder 4 dage om ugen svarende til en arbejdstidsnedsættelse på omtrent 19 procent.
  • Vi bemærker, at det anførte er indgået i vores overvejelser ved behandlingen af din sag, men ikke vurderes at føre til et ændret resultat. Vi vurderer, at der ikke er dokumenteret et tab af erhvervsevne på 15 procent eller derover. Videre henviser vi til Østre Landsrets dom af 23. december 2009, jævnfør ovenfor.
  • Oplysningerne i sagen
  • Vi har afgjort sagen på grundlag af
  • de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen
  • Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 28. september 2009. Ved denne afgørelse fik du afslag på erstatning for tab af erhvervsevne
  • klagen til Ankestyrelsen
  • Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

LandsretArbejdsskadeSocial ydelse§ 56-aftaleErhvervsevnetab

Paragraffer

§ 56§ 17

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse 165-11

Udgivet: 2013-07-10

Når erhvervsevnetabsprocenten for en deltidsansat skal fastsættes, er udgangspunktet, at skadelidte har fuld erhvervsevne på skadestidspunktet, medmindre der foreligger oplysninger om andet. Som udgangspunkt er det uden betydning for fastsættelse af ...

Ankestyrelsens principmeddelelse 37-20

Udgivet: 2020-12-05

Fleksjob bevilges som udgangspunkt for 5 år ad gangen. Efter de 5 år er gået, skal kommunen vurdere, om der fortsat er grundlag for at bevilge fleksjob. Når personen er over 40 år, kan der, efter det første fleksjob, blive bevilget et permanent fleks...

Ankestyrelsens principafgørelse 78-13

Udgivet: 2013-12-04

Tilskadekomne modtog kontanthjælp og havde ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet i cirka 20 år, da hun kom til skade i virksomhedspraktik. Hendes manglende tilknytning til det ordinære arbejdsmarked i en lang årrække gav grundlag for en prognosem...