Ankestyrelsens principafgørelse U-4-02

Lovhenvisninger

• Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 22, stk. 2
• Sagsfremstilling 1:
• Sag nr. 1 - j.nr. 106425-00
• Det fremgår af sagen, at Arbejdsskadestyrelsen til brug for en genvurdering af det varige mén fandt, at der var behov for indhentning af en speciallægeerklæring.
• Arbejdsskadestyrelsen tilsendte sikrede et lægevalgskema (brev 1), hvor hun fik mulighed for at vælge at blive undersøgt hos en speciallæge med praksis i E-by, hvor sikrede havde sin bopæl. Hvis sikrede ønskede at blive undersøgt af en anden læge end den, som Arbejdsskadestyrelsen foreslog, blev hun bedt om at anføre lægens navn og adresse. Arbejdsskadestyrelsen gjorde opmærksom på, at sikrede kun kunne vælge en læge, der var speciallæge inden for det relevante speciale, og at lægen skulle have praksis i sikredes amtskommune.
• Sikrede tilkendegav i lægevalgskemaet, at hun ønskede at blive undersøgt af en speciallæge på B-sygehus, der ligger i hovedstadsområdet.
• Arbejdsskadestyrelsen meddelte (brev 2), at sikrede kunne blive undersøgt af den ønskede speciallæge på B-sygehus, men at der kun kunne blive betalt transport svarende til en undersøgelse på E-sygehus, da B-sygehus ligger i hovedstadsområdet og ikke i sikredes amtskommune. Arbejdsskadestyrelsen meddelte, at hvis man ikke havde hørt fra sikrede inden 14 dage, ville den ønskede speciallæge blive bedt om at indkalde hende til undersøgelse.
• Arbejdsskadestyrelsen anmodede (brev 3) den ønskede speciallæge om at indkalde sikrede til undersøgelse. Sikrede fik samtidig meddelelse om (brev 4), at speciallægen var anmodet om at undersøge hende. Arbejdsskadestyrelsen orienterede i brev 4 sikrede om, at hun havde ret til at få dækket sine rejseudgifter i forbindelse med undersøgelsen. Arbejdsskadestyrelsen meddelte, at der under visse betingelser kunne ske dækning af udgifter til taxikørsel og ske udbetaling af time-dagpenge. Sikrede blev bedt om at gemme relevante kvitteringer som dokumentation for sine rejseudgifter.
• Forsikringsselskabet tilsendte sikrede en check på nogle få kroner.
• Sikrede anførte overfor Arbejdsskadestyrelsen, at hun havde ønsket en speciallægeundersøgelse på B-sygehus, da den valgte speciallæge havde den fornødne ekspertise. Sikrede henviste til brev 4 fra Arbejdsskadestyrelsen, hvor hun fik oplyst, at hun havde ret til at få dækket rejseudgifter m.v. Sikrede mente derfor, at hun var berettiget til at få dækket sine samlede udgifter efter loven.
• Arbejdsskadestyrelsen afslog at yde dækning af sikredes udgifter til befordring til speciallægeundersøgelse på B-sygehus. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det i brev 2 blev oplyst, at sikrede kunne komme til undersøgelse på B-sygehus, men at hun ikke kunne få transportudgifterne betalt dertil, da B-sygehus lå uden for hendes amt. Sikrede kunne få betalt udgifterne til E-sygehus. Sikrede var således orienteret om, at transportudgifterne ikke kunne betales til B-sygehus, før Arbejdsskadestyrelsen bad den ønskede speciallæge om at undersøge hende. Styrelsen henviste samtidig til brev 2. Arbejdsskadestyrelsen hørte ikke nærmere fra sikrede og bad derfor den ønskede speciallægen om at indkalde sikrede til undersøgelse. Arbejdsskadestyrelsen meddelte, at sikrede havde fået transportudgifter betalt til E-sygehus, som bevilget i brev 2.
• Sikrede klagede over afslag på dækning af hendes rejseudgifter. Sikrede fandt, at hun havde fået tilsagn om dækning af sine udgifter i forbindelse med den gennemførte speciallægeundersøgelse på B-sygehus.
• Arbejdsskadestyrelsen anførte (brev 5), at udgangspunktet er, at borgerens rejseudgifter i forbindelse med lægeundersøgelse m.v. refunderes af forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen, når der er tale om borgerens opfyldelse af sin forpligtelse til at medvirke til sagens oplysning og undersøgelsen er ønsket af Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse. Når styrelsen anviser lægevalg, vælges læger med relevant speciale indenfor borgerens eget amt. Hvis der ikke findes en læge med relevant speciale inden for borgerens eget amt, foreslås læge i naboamtet.
• I styrelsens lægevalgsbrev var anført, at der foreslås 3 speciallæger (hvis muligt) fra borgerens amtskommune. Hvis borgeren ønsker at blive undersøgt af en anden læge end de nævnte, skal lægens navn og adresse anføres. Det er endvidere i brevet anført, at borgeren skal være opmærksom på, at lægen skal være speciallæge i det ønskede speciale og høre til i egen amtskommune.
• Når en borger vælger en læge udenfor amtskommunen, oplyser Arbejdsskadestyrelsen borgeren om, at transportudgifter ikke vil blive betalt, da undersøgelsen kan foretages af en speciallæge med relevant speciale i eget amt. Borgeren skal da tilkendegive, om han/hun så fortsat ønsker undersøgelsen foretaget af den valgte læge uden for amtskommunen.
• Sikrede anførte, at Arbejdsskadestyrelsens breve 2 og 4 modsagde hinanden, og at hun nødvendigvis måtte forholde sig til det sidst modtagne brev (brev 4). Hvis Arbejdsskadestyrelsen havde begået en fejl, skulle det lægges Arbejdsskadestyrelsen til last.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af sikredes ret til dækning af befordringsudgifter i forbindelse med en speciallægeundersøgelse, der er foretaget uden for den amtskommune, hvor sikrede har sin bopæl.

Afgørelse