Ankestyrelsens principafgørelse U-2-94

GældendeÅr: 1994Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Det påhvilede ikke et forsikringsselskab at refundere udgifterne til en 38-årig sanglærers privatundervisning i sangteknik. Sanglæreren, som havde fået anerkendt "sangerknuder" som en arbejdsskade, var blevet tilbudt gratis stemmevejledning i offentl...

Journalnummer

J.nr.: 14330-93

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 30, stk. 1

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at det ikke kunne pålægges selskabet at refundere udgifterne til privatundervisning i sangteknik, idet det ikke påhvilede selskabet at afholde udgifter til behandling, der ydes vederlagsfrit i offentligt regi.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at skadelidte ved ambulant undersøgelse på Foniatrisk Klinik var blevet tilbudt stemmevejledning i offentligt regi, men i stedet valgte at tage stemmeundervisning hos en privat sangpædagog.

Ankestyrelsen fandt det således ikke godtgjort, at særlig sangundervisning havde været påkrævet for at opnå bedst mulig helbredelse.

Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Information

  • Arbejdsskadestyrelsen havde efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget anerkendt en 38-årig skolelærers "sangerknuder" som arbejdsskade, som følge af overbelastning forårsaget af arbejdet som sanglærer.
  • Arbejdsskadestyrelsen fandt, at et forsikringsselskab skulle betale udgifterne til 20 timers privatundervisning i sangteknik til en samlet pris af 5.000 kr.
  • Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at en sådan undervisning ville kunne give skadelidte en teknik til at undgå, at han fremover belastede stemmen.
  • Forsikringsselskabet ankede sagen, idet det gjorde gældende, at sangundervisningen var iværksat på skadelidtes eget initiativ og dermed ikke anbefalet af en læge.
  • Selskabet gjorde endvidere gældende, at skadelidte i det postoperative forløb havde været til undersøgelse på Foniatrisk Afdeling og der var blevet sat på venteliste til logopædisk behandling.

Metadata

Retsområder

Arbejdsskadeloven

Nøgleord

ArbejdsskadeBehandlingsudgiftPrivat sangundervisningBedst mulig helbredelse

Paragraffer

§ 30

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse U-36-01

Udgivet: 2013-07-11

Sikrede havde ved en arbejdsskade pådraget sig en alvorlig synsnedsættelse og søgte efterfølgende optagelse på et socialpsykologisk revalideringskursus for nyblinde. Sikredes bopælskommune havde bevilget opholdet efter serviceloven. Kurset kunne ikke...

Ankestyrelsens principafgørelse U-12-01

Udgivet: 2013-07-11

Sikrede var efter en skulderskade i marts 1997 berettiget til dækning af udgifter til de behandlinger hos fysioterapeut, der fandt sted i perioden fra 18. november 1997 til den 8. april 1998. Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede ikke af forsikring...

Ankestyrelsens principafgørelse U-9-83

Udgivet: 2014-02-06

Der kunne gives efterladteerstatning til en samlevers særbørn som en årlig løbende ydelse på 5% af den fastsatte årsløn....